Hård nat

Jeg er splittet mellem at tie, skrive med falsk optimisme, eller give det lige ud af posen. I ved jeg vil vælge det sidste, for ellers er denne blog en narref....sut.

Mine rutiner, nu hvor jeg officielt er sygemeldt pga. operation af 2. og sidste håndled, men i virkeligheden kæmper med mine dæmoner, er små. De indebærer ganske ofte en morfar, uden at jeg har problemer med at sove om natten.
Ikke i går. Jeg kunne mærke, gennem eftermiddagen og aftenen, at spændingen (ikke den gode slags), byggede sig op og jeg 'låste' indeni. Det hjalp, da jeg efter 4 mdr.s pause, tog en lille løbetur i minus 10 grader. Alligevel byggede det sig op indeni. Jeg vidste, at det ikke ville hjælpe at lægge sig ned og forsøge at sove. Den eneste mulighed, var at slukke for tv'et og mærke smerten, hvilket jeg belejligt og i panik udskød til kl. 00.45, hvilket er 3-4 timer senere end ellers.

Så gik der hul. Jeg satte en sang på computeren og fik fat i klumpen inden i. Smerten, og tårerne strømmede ud, med lyd på. Panikken genererede alle tårerne, al angsten, al håbløsheden og jeg er igen løbet tør for kleenex.
Tårer vasker rent? Tårer er forløsning? I mit tilfælde ja. Også selv om jeg forsøger at undgå konfrontationen med mig selv, til der ikke er anden udvej - først der giver jeg slip, fordi der ikke er andre acceptable muligheder.
Jeg faldt i søvn, til sidst. Katten var bekymret.

Jeg ved det ikke er slut, der er mere derinde. Mere der skal 'tages af'. Giv mig styrke.

Du er ok og jeg er ok

Nu har jeg de sidste timer forsøgt at uploade en video via blogger, og lortet vil ikke. Så skrottet er indlægget om min brors og min julekøretur den 23. 

Fakta er, at julen sendte mig til yderligere tælling. Jeg har det svært med det af min familie der er tilbage. Vi er ikke tætte. Desværre. Alligevel gør det hvert år ondt, at opdage. Jeg ved jeg er naiv, at jeg igen og igen tror, at de forstår hvad jeg handler om. Hvem jeg er. 

Ikke at jeg forstår dem, så vi er lige gode om det.

Hvert år siger jeg til mig selv, at det gavehalløj, er bare hvad det er. Men det er det bare aldrig når jeg så sidder der. Jeg bliver ked af små bitte ting, når jeg åbner mine gaver og de ikke gider vente længere, fordi jeg er den eneste der får gaver fra venner. Når de åbner mine, jeg har lagt tid og tanker i, og de ikke modtages sådan. Og jeg begynder at åbne for muligheden, at min oplevelse ikke er ensbetydende med, at det er sandheden. Virkeligheden. 

Jeg VED jeg er for sensitiv. Og jeg ved det heller ikke er fair, overfor dem, at jeg bliver så skuffet, ked af det og mismodig år efter år. Og det er ikke fair, at de få skylden for, at jeg allerede var til tælling inden jeg ankom.

 Jeg var ikke nok på vagt og faldt i de fleste af fælderne. Jeg ved bedre. Jeg har lært at forsøge at forvente mindre. Mindre nærhed, mindre forståelse og mindre sammenhold end jeg ønsker. 

Jeg er i familien stemplet som den følsomme, efter min mor. Og følsom i vores familie, er lig med at man ikke tæller. At man er 'ikke ok'. Det værste er, at mine grænser ikke overholdes, og jeg er så vant til, at det er ok, at jeg ikke fanger det. Hvornår må man sætte en grænse. Hvornår ER der en grænse, for jeg kan ofte først mærke den alt for sent.

De fleste år, kan jeg så være på vagt, og forsvare mig ved at korte opholdet, holde tæt kontakt med dem der siger jeg er ok og skynde mig hjem og slikke sår. I år lykkedes det ikke så godt, og jeg måtte sove næsten et helt døgn, da jeg nåede L. og Århus. 

Jeg bliver bedre til det igen. Det skal jeg. Det skal jeg simpelthen, for det her virker ikke for mig. Det gør stadig ondt. Og jeg skal huske på, at det gjorde det også inden jeg tog derned. Vejrtrækningen er overfladisk og det gør ondt. Helt derinde. 

Ud og se og hjem igen

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er nogen tilhænger af DSB. Misforstå mig ikke, konceptet er godt, offentlig transport, kollektivisme, nedsætte forureningen, tiden er din egen osv. Alligevel er det som om ingen af de temaer melder sig, når jeg som nu sidder i et Lyntog med nedsat fart (40 km), en medpassager der hoster som om han er ved at krepere, en hund der piber, og økologisk kaffe, der smager præcis som DSB kaffen i 80'erne. 

Moral er godt, dobbel moral er dobbelt så godt? Jeg bryster mig selv af at være miljøbevidst. Ikke fanatisk på nogen måde, en økologisk mælk i ny og næ, kompostering, aviser og plastic til genbrugspladsen osv. 

Jeg kan LIDE ideen om kollektiv trafik, men når den er dyr, ineffektiv og jeg ikke kan sidde i fred, så gider jeg det ikke. Færdig. Så nyder jeg at tiden er min egen i min egen bil, med pop musik jeg kan 'snynge' med på, en lille økologisk hjemmerullet cigaret og udsigten til at have alt det med, som jeg ikke nødvendigvis skal bruge. Det fungerer bare bedst. Både for mig og DSB. Alligevel er det interessant at trafikministeren nu vil ophæve DSB's monopol på Ålborg-København strækningen. Bedre priser? Bedre tider? Bedre kaffe? For til den pris der betales nu, burde både internet og kaffe være gratis - der skal trods alt noget til for at lokke os privatbilister ud i kollektivets sammenhold. 

Skrevet  og dokumenteret fra  lyntoget fra Aarhus mod Odense kl. 08.28, 

med kursen mod dette her:

Av for satan, blev der sagt

(Fundet på nettet)

Kære blogland og kære læsere,
Dette er ikke farvel, men det  føltes forkert ikke at adressere dette indlæg, for ingen af os er hvem som helst. Jeg havde det svært inden julen, det er kommet snigende siden oktober, og julen har ikke gjort det bedre. Jeg er til tælling, som jeg skrev den 24.
I går tog jeg toget fra Gråsten til Århus, og turen i 'offentligheden', kombineret med jul i 48 timer med min mor og bror,  gjorde at jeg måtte sove 12 timer. Også i dag har jeg sovet i løbet af dagen.
Det gør ondt indeni, smerteligt ondt - og der er ikke luft nok. Jeg kan ikke trække vejret som jeg gerne ville. Jeg fryser.
Jeg har 'sendt' L. til kaffe hos bedste veninden, så vi begge får en pause fra mig, for når hun er her, ser jeg mig selv udefra og det er ikke fantatisk.
Jeg ved L. har ret, når hun siger det går over igen, At der bliver gode dage igen, - jeg kan ikke føle det. Jeg kan kun føle denne forbistrede smerte, afmagt og hjælpeløshed.

Jeg skal have lukket familie-kassen. Den kasse, der har sat sit dybe aftryk på mig, og måske er det heller ikke smart at åbne diagnose?, stigmatisering?, børn?,  job?, fremtid?, hus?, kasserne på en dag som i dag - men så skal jeg lige finde nogle søm først, og siden mit værksted er på Nordfyn og ikke her i Århus....

You get the picture. Men bloggen har fået en ny mission for mig. Udover at vise det kreative, haven, kæresten, katten og life, så skal den langsomt være en port - porten ud af tavsheden.  Og jeres kommentarer den 24. bekræftede mig i, at selv om det er MIT behov, så er der muligvis også plads til det og brug for det i blogland, selv om andre har været modige før mig. Fx. hende her, hende her og ikke mindst hende her.
Set bagud, er de fleste blogs jeg følger skabt og skrevet, af varme kreative mennesker og virkelige mennesker, og fællesnævneren er, at ingen af jer er bange for at vise sårbarhed, grimhed og ærlighed - og det er befriende og nødvendigt.

For sårbar, grim (tyk), og ynkelig er åbenbart disse dages sort i dette sind.

Jule hjertet # 24

Hjertet i dag er mig selv. Og så en lille forklaring til mit indlæg i går. Tak for jeres søde svar. Smerten lever jeg med, har altid gjort. Smerter og ondt i sjælen, der afløses af glæde over små bitte ting. Der skal ikke meget til, hverken til at gøre mig glad, eller for den sags skyld ked af det. Du og jeg kan ikke forudse hvad der gør hvad. Ikke altid. 

Og det er humlen af det hele. Selvfølgelig påvirker det mig, at L. skal på en fantastisk rejse til den anden side af jorden i et halvt år. . Selvfølgelig påvirker det mig, at det er vinter,

Selvfølgelig påvirker det mig,  at jeg kæmper med at være den 120% ergoterapeut, der i 13 år har været min identitet, og nu langsomt ikke synes at være mere. 

 Selvfølgelig kæmper jeg som alle, når nogen bliver syge, dør, skælder mig ud eller brænder mig af. Thats life. Life happens. 

Problemet (ja, jeg er ikke nået til at det er en udfordring endnu), er at jeg påvirkes ude af proportion af 1.000 andre ting. Små ting, andre ofte ikke oplever eller ser. Ting der ikke nødvendigvis ER som jeg ser, hører og oplever dem. Det er de ting, der igen og igen sender mig til tælling. Eller sagt på den pædagogiske positive måde; - min rige indre forestillingsverden, sætter mig efterhånden til tælling, for ofte og for hårdt, til at jeg kan kæmpe mig op igen og igen. 

Og nu går den ikke længere. Jeg nægter, at være i underskud længere, når det kommer til de ting der giver mig overskud. Jeg vil ikke længere være HELT tom, når det kommer til kæresten, vennerne, haven og katten. Mit liv er sgu for kort, til at jeg skal kæmpe sådan, hver dag.

Så indlægget i går handlede om, at jeg har søgt hjælp, fra de kloge, fra lægerne. Jeg har googlet, skrevet, været til samtaler, og langsomt begynder jeg at sætte min fod ud i det landskab der hedder erkendelse. Erkendelse af at jeg er ikke som andre, når det kommer til at rumme, sortere og filtrere. Nej, jeg er ikke som de andre, når det kommer til at kunne være social i længere tid eller stabil i min arbejdsindsats. 

Nej, jeg er ikke som andre, når jeg bliver sindsygt glad over små ting, er super kreativ med løsninger, kan arbejde non stop i 24 timer og være superhelt. Charmere mig ind på en sten.

Jeg er ikke som andre. Fair nok, men jeg vil ikke skamme mig, jeg vil ikke gemme mig, - jeg har sgu ikke selv valgt det her, at være sådan. Jeg vil gerne arbejde med at acceptere hvem jeg er. Elske det jeg kan, og den energi jeg kan generere, men jeg vil og kan ikke længere gøre det under påskud af, at jeg er som alle andre.

Så derfor de sidste måneders smerte. Erkendelsessmerter. Men jeg er her. Jeg er på vej. På vej til mig. 

Glædelig jul alle sammen, det er dejligt i læser med. Det gør en forskel. I gør en forskel.

Kh 

Skiftedag

Jeg syns vejret er fantastisk i disse dage. Skiftet mellem plus grader og minus grader, lys og mørke, stilhed og storm, fast og glat. Alle taler om det, alle er i samme båd og alle har en mening.

Hvad jeg ikke kan lide er mig selv. Jeg skifter. Mellem ok og slet ikke ok. Mellem glad og ked. Mellem rasende og grædende. Mellem apatisk og manisk. Mellem en der har svært ved at trække vejret, til en der ...har svært ved at trække vejret. 

Det eneste der ikke skifter, ikke står stille, er tankerne. Tankerne om hvem fanden jeg er, hvem fanden jeg bliver, hvem fanden der bliver. Tanker om venner, familie, bolig, job, kæresten. Tanker om hvorfor det er som det er, hvad der skete da jeg var yngre, hvordan jeg tænkte som barn, teenager og nu. Det har ikke skiftet. Så det gør det nok heller ikke i fremtiden. Kan jeg leve med det? Og hvordan? 

Modsat vejret taler ingen om det. Ingen er i samme båd, men jeg er sikker på at alle har en mening, og derfor siger jeg ingenting. Et er at være alene med mit sind, min måde at være på som uanset hvad vi kalder det, er mig. Noget andet er, at lade andre skyde med skarpt. Lade andre have en mening. Springe ud. Jeg har sgu sprunget det ud jeg troede jeg skulle. Troede jeg. 

Vejret skifter. Jeg skifter, og kan ikke skiftes ud af mig. Men alle andre kan. Skifte mig ud, så jeg forbliver tavs lidt endnu.

Hjerte 17, 18, 19 og 20

Jeg er her stadig, men tiden går med gaveindpakning, besøg i Århus, planering af tiden efter operation 2 (i dag), og håndværkere. Jeg håber i alle har det nogenlunde derude.

Bloggen må lide, - jeg har ikke mange ord og venter på de vender tilbage en af dagene.
Ps. er lidt sur over jeg ikke har vundet en skid i hjerternes fest, hvem sagde dårlig taber?

Hjerte 16

De hober sig, gør de. Julehjerterne, der ankommer i en støt strøm med Post Danmark. Hver dag kigger jeg om der er noget i hjerterne. Det er der ikke. Og afsenderen fortæller mig, at det ikke er konceptet. Hjerterne er der for hjerternes skyld. Ok så. 

Mit ynglings er fortsat det pink/røde diskohjerte, men jeg er i hjertet også en danse-disko-mus.

Dagens 3 forsøg på positivitet:

1. Fandt nye muligheder på YouTuben i aftes. Som et led i min psykoedukation ( Psykoedukation - betyder undervisning i psykisk sygdom og symptomer ) læser jeg p.t. en del teoretisk stof. Det kan blive lidt....tørt. Men tuben kan også, her ligger diverse "educational programmes".
2. Er færdig med julegaveindkøbene og er tilfreds med resultatet.
3. Modtog i går 2 julekort. Jeg elsker julekort og skriver selvfølgelig også selv. 

I dag trækkes vinderne til Mødre Hjælpens store Blog konkurrence. Kl. 16.00 helt præcist. Ved sidste optælling, var det lykkedes at samle kr. 17.000 + ind - hvor fint er det lige? Meget fint skulle jeg mene. Så nu vil jeg gerne vinde min bunke, ville jeg mene. 

Deltog du?

Simon's Cat in 'Santa Claws'

Hjerte 15

Jeg nævnte i går noget med filter. Eller mangel på samme. Det er et tilbagevendende tema for mig. Filter. Jeg har det ikke. Filteret. Filteret der gør, at situationer, forbliver situationer og ikke ender med et følelsesmæssigt meltdown.
Mangel på samme filter, gør at der ikke skal meget til at glæde mig. Små bitte ting. Detaljen. Det er fint. Jeg elsker, at jeg kan glædes som en 4 årig. Til gengæld giver virkeligheden en del knubs, når filteret mangler - og at et ord, en bevægelse eller en handling tolkes negativt og den 4 årige går i panik, føler sig angrebet, uelsket eller mistroet. Og af og til handler derpå. Ikke altid hensigtsmæssigt.

Måske er det koden. At tage hensyn til den 4 årige, der aldrig helt forsvandt? Den 4 årige, der uden filter, ikke bliver i sin kasse, men hører, ser og tolker alt, før den voksne har en chance?

 I dag må være hjertedag for de 4 årige voksne. Har du stadig din 4 årige?

(Ja, det er en boyshorts på mit hoved)

Hjerte 13 og 14

Jeg er her, det må tælle for alle tre punkter i dag. <3

Jeg håber i hænger på, selv om jeg er blog-troløs disse dage. " So this thing called life happened" - der var ingen der sagde det skulle være let, men måske der liige var nogen der kunne låne mig lidt filter (ikke dem til tobak eller tørretumbler). 

Tuder for et godt ord, og ryger op og ned af følelsesbarometeret hurtigere end en nybagt mor. Det er pænt anstrengende. Specielt set i lys af, at jeg hverken er gravid, nybagt eller noget som helst andet der er hormonelt. 

Hæng på. Det gør jeg. 

Hjerte 12

Deres udsendte reporter er i Århus, hvor julestemingen ingen ende tager.

Prettyyyy......

Tre gode ting 

- Vi så Eat,Pray, Love i aftes - og selv Julie R. køber større cowboybukser så hun kan spise hvad hun vil. That rocks. 

- Vi tager på Sophiendal Gods i dag, med sviger la falmilia

- Det er søndag og min kæreste har fri. Vi er sammen i smukke Århus. 

Hjerte 11

Julefrokosten gik fint. Der var generel accept af min tilbagetrækning efter Amin Jensens optræden. 

Hans humor er ikke lige min kop te, men han er bedre live. Og så kan den mand synge en mean opera. Ren Poul Potts, hvilket var aftenens højdepunkt. Amin Jensen, nu på opera. Det siger vist alt om den aften.

På vej til arbejde. Lyset er helt fantastisk når det er så koldt. 

Dagens top 3

1. Skal til Århus og julehygge med 'svigerfamilien'
2. Jeg kunne være i mine ynglingsjeans i aftes, trods de ekstra kilo jeg har tillagt mig
3. Jeg skal have nye jeans i dag, thats for sure

Hjerte 10

Dagen i dag byder udover arbejde, på aftenens job-julefrokost. Huh, det er altid en blandet fornøjelse. Det starter som en fornøjelse (Ja, tak - jeg vil gerne med til fest med levende orkester og Amin Jensen). Når dagen så oprinder (som nu. I dag), så kommer de praktiske tanker - hvordan lige med transport (jeg bor 20 km fra). Hvis jeg kører, så ingen alkohol = ingen tømmermænd = dagen i morgen er reelt brugbar. Hvis jeg ikke kører = hvem kører så = hvor ender jeg = tømmermænd = farvel lørdag.

Det regnestykke ser jo ganske nemt ud, hvis ikke det var for faktor :"DU SKAL DA LIIIGE HA EN SNAPS/ØL/SHOT", og hvorfor drikker du sodavand slænget.

Så er der det sociale i det. Det er en mandearbejdsplads. Det betyder, at jeg IKKE tager kjole på, fordi mændene, der til dagligt er søde mandfolk, får lidt indenbords, så skal der danses, og gerne med hænderne på alternative steder, ...af mig.

Så buks it is - men for pikke da, jeg er sgu ikke god længere til de der drikke/fest orgier, og slet ikke når det er af den gammeldags type, med platte ting på kopimaskinen, lærlinge der brækker sig og man slås (!), om at sidde ved de sjove.

Hvorfor kan jeg ikke bare sige nej.

Nå, op på hesten og dagens 3 super ting

1.  Jeg har en meget meget fantastisk kæreste. Honestly. 
2. Jeg mangler kun julegave til én
3. Mit hus er mit slot og min hule 

Slow living

En julegave tager form. 

I samme sags natur kan jeg ikke vise jer motivet, men det er heller ikke humlen i dette indlæg. Humlen er at nogen mente mit gamle strygejern var for beskidt og slidt til nogens tøj. 

Nej, jeg stryger ikke ofte, køber principielt ikke tøj der skal håndvaskes, endsige stryges. Nå. Men strygejernet røg på genbrugspladsen.

Hvad gør man så, når ens første og bedstete broderi, som at der er en julegave, er pænt krøllet og derved ikke kan gå i en ramme?

Man tager sit arvestykke, man ganske ofte har overvejet at smide ud og som at der alligevel har overlevet diverse sorteringer, da det angiveligt har været ens mormors (man ikke har kendt). Man piller denne holdedims af

Lægger bundstykket på brændeovnen en halv times tid

Lægger brodérstykket, under et viskestykke

Samler arvestykket

Stryger med langsomme strøg

Spritzer lidt vand fra den ligeledes arvede tubbervaredims (morens)

Eh VOILA. Er det ikke fantastisk? Eller som bonderøven ville sige; "Det er ikke et forsøg på at gå tilbage i tiden, det er blot et forsøg på at gøre ting enklere" (Eller sådan noget lignende). Nu ærgrer jeg mig blot over, at jeg har nået at ønske mig et nyt damp-halløj af slagsen. Totalt overflødigt, hvis du spørger mig. 

Julehjørnet i dag, har været mit sted

Eller, missens sted, og jeg har bare lånt det

9. hjerte

Disko kalder L. dette hjerte, og mener jeg er en poptøs. Hvad er der nu i vejen med det? Bare fordi jeg bedst danser til Ricky Martin eller Britney Spears? Vi kan jo ikke alle være Tina Dico tilhængere. 

Disko, pop eller ej. 

Dagens 3 fine ting (om mig):

1. Jeg danser faktisk ret godt
2. Jeg synger også ok, men min ynglingsdiciplin er "Snynge", en mellemting mellem at synge og nynne, bedst praktiseret uden at kunne teksten og uden at holde den rigtige tone. Pikke hyggeligt.
3. Jeg har kun kradset i overfladen, hvad angår evner til det husflittige (husflid?). 

Patchwork, tjek.

Broderi, tjek. 

Træsmykker, tjek. 

Save, tjek.

Renovere møbler, tjek 

Mangler at meste strikning og hækling, men vent bare. 

Husflid rocks!

Og så lige en HJERTEFEST, update, sakset fra hende hers hjemmeside:

43 lodder i granbunken
26 lodder i den grønne bunke
30 lodder i guldbunken
62 lodder i den røde bunke
41 lodder i sølvbunken

202 lodder = 10.100 kr mindst !!

Og gavebunkerne vokser stadig

Til jer der ikke lige har fået det med, så er Hjerternes fest, et initiativ startet af to bloggere, Trine og Marina, til fordel for Mødrehjælpens Julehjælp. 

Her mangles der kontanter, til at hjælpe alle dem der har søgt om hjælp til julen.

Man kan donere fra kr. 50 og opad. For hver kr. 50 får man et lod i den gavebunke, man selv vælger.

Gavebunkerne kan man også donere til, og der dukker hele tiden flere op, gaver altså, så bunkerne vokser, og vokser....

Hvad bunke er du lun på? Har du doneret? Skal du? 

8. hjerte

Det begynder at ligne noget. Den begynder. Julehjerteranken, hvor jeg hver dag modtager et hjemmeflettet hjerte fra L. Juleudsmykningen, der var planlagt begrænset til ét vindue, pga. pladsmangel, er nu ved at brede sig ud over den ene væg. 

Ikke ét hjerte er ens. Meget real life.

Og selv om det intet har med hjerter at gøre, så lige et kig til min ene arbejdsplads - der er julepyntet til de ældre, der bor samme sted. Pænt. 

Hjerte 7

http://www.hjertebarn.dk/

Er det ikke en smuk header, deres hjememside har? Man siger jo at julen er børnenes fest - og kombinationen hjerte og børn kunne jeg ikke stå for, så dagens hjerte (mens vi venter på flere fra L.), er hjertebørnenes hjemmeside.

Bortset fra det, mener jeg at udtrykket: "Julen er børnenes fest", omfatter alle som én. Hvad gør du for at holde dit indre barn tryg, glad og grinende?

Det går op for mig at jeg er driftet væk fra start konceptet med den her december kalender. De tre gode ting i mit liv, hver dag. Men jeg kan lide at snige de 'gode' sager ind. Som ikke nødvendigvis handler om mig, men alligevel siger noget om mig. Mig, mig, mig ;o)
Hjerte-super-helten.

6. hjerte

Det 6. hjerte er hjerteblodets hjerte. Jeg var i 10 år bloddonor, og tilfredstillelsen var stor, hver gang jeg lagde arm til det (og de har damn fine juice og små chokolader der).

Jeg kan desværre ikke længere donere, da jeg tager medicin, men måske kan du? Tjek ind på donorsiden, og overvej om det er noget, du ganske gratis kan give til andre.
Måske er du allerede donor? Hvor længe og hvor går du hen for at blive tappet? Har de chokolade ;o)?

Sæt i gang!

"Kære ...

Mange tak for dit bidrag på 50,00 kroner til Mødrehjælpen.

Tak for dit bidrag og din opbakning til Mødrehjælpens arbejde i forbindelse med Bloglands juleindsamling.

Du er nu med til at give en trængt børnefamilie en dejlig jul.

Pengene fra årets juleindsamling går først  til julehjælp til de børnefamilier, som har søgt julehjælp hos Mødrehjælpen i år. Skulle vi samle  flere penge ind, end der er berettigede julehjælpsmodtagere til, vil pengene gå til langsigtet støtte og rådgivning, der kan hjælpe familierne med at få løst de bagvedliggende problemer."

Hvis du også vil donere, bidrage og måske vinde, så klik på billedet i højre side - hvor fint ville det være hvis der var penge til de langsigtede løsninger <3

5. hjerte

Den nye hjerteranke begynder at tage form, L. har evner jeg kun kunne ane, efter at jeg forrige år modtog det sort/hvide hjerte. Nu hænger de alle, og skaber en jul. Vores jul. Mon der kommer flere?

En god ven kom med den her. Hvor fantastisk er det! Min første jule-lebbe-uro og ja, det er to kvindenisser og helle for at være hende med træskostøvlerne. 

For de byggeinteresserede, så ser isoleringsprocessen på 1. sal ca. sådan ud. Det bliver godt - for her er lidt koldt. 

Og Missen. Missen sover på en af sine 7 pladser, eller spiser. For ud vil hun ikke. Undskyld det mørke billede, men nænnede ikke at sætte blitz på.

Glædelig 2. advent (nej, jeg gider ikke nævne 3 ting i dag, og jeg bestemmer)