Hjertet i dag er mig selv. Og så en lille forklaring til mit indlæg i går. Tak for jeres søde svar. Smerten lever jeg med, har altid gjort. Smerter og ondt i sjælen, der afløses af glæde over små bitte ting. Der skal ikke meget til, hverken til at gøre mig glad, eller for den sags skyld ked af det. Du og jeg kan ikke forudse hvad der gør hvad. Ikke altid. Og det er humlen af det hele. Selvfølgelig påvirker det mig, at L. skal på en fantastisk rejse til den anden side af jorden i et halvt år. . Selvfølgelig påvirker det mig, at det er vinter,
Selvfølgelig påvirker det mig, at jeg kæmper med at være den 120% ergoterapeut, der i 13 år har været min identitet, og nu langsomt ikke synes at være mere.
Selvfølgelig kæmper jeg som alle, når nogen bliver syge, dør, skælder mig ud eller brænder mig af. Thats life. Life happens.
Problemet (ja, jeg er ikke nået til at det er en udfordring endnu), er at jeg påvirkes ude af proportion af 1.000 andre ting. Små ting, andre ofte ikke oplever eller ser. Ting der ikke nødvendigvis ER som jeg ser, hører og oplever dem. Det er de ting, der igen og igen sender mig til tælling. Eller sagt på den pædagogiske positive måde; - min rige indre forestillingsverden, sætter mig efterhånden til tælling, for ofte og for hårdt, til at jeg kan kæmpe mig op igen og igen.
Og nu går den ikke længere. Jeg nægter, at være i underskud længere, når det kommer til de ting der giver mig overskud. Jeg vil ikke længere være HELT tom, når det kommer til kæresten, vennerne, haven og katten. Mit liv er sgu for kort, til at jeg skal kæmpe sådan, hver dag.
Så indlægget i går handlede om, at jeg har søgt hjælp, fra de kloge, fra lægerne. Jeg har googlet, skrevet, været til samtaler, og langsomt begynder jeg at sætte min fod ud i det landskab der hedder erkendelse. Erkendelse af at jeg er ikke som andre, når det kommer til at rumme, sortere og filtrere. Nej, jeg er ikke som de andre, når det kommer til at kunne være social i længere tid eller stabil i min arbejdsindsats.
Nej, jeg er ikke som andre, når jeg bliver sindsygt glad over små ting, er super kreativ med løsninger, kan arbejde non stop i 24 timer og være superhelt. Charmere mig ind på en sten.
Jeg er ikke som andre. Fair nok, men jeg vil ikke skamme mig, jeg vil ikke gemme mig, - jeg har sgu ikke selv valgt det her, at være sådan. Jeg vil gerne arbejde med at acceptere hvem jeg er. Elske det jeg kan, og den energi jeg kan generere, men jeg vil og kan ikke længere gøre det under påskud af, at jeg er som alle andre.
Så derfor de sidste måneders smerte. Erkendelsessmerter. Men jeg er her. Jeg er på vej. På vej til mig.
Glædelig jul alle sammen, det er dejligt i læser med. Det gør en forskel. I gør en forskel.
Kh
Hej min søde nabo - godt du er dig...med alle de facetter, du rummer! Du er sådan som du skal være! knus og god jul og tak for tilbuddet om bad - jeg kører tidligere ind til søster....vi ses!
SvarSletVel er du ej som alle andre. Og gudskelov for det. Du er dig, og selvom det nogle gange er svært, så er det præcis, som det skal være.
SvarSletJeg håber, du får en rigtig dejlig jul med alt det, der er dig og erkendelsen af det.
Klem fra den grøntårnede hovedstad.
Kære du! Jeg genkender dine tanker, følelser, erindringer, angst, lykken! Det hele. Jeg aner ikke, hvad du tumler med sådan rent psykologisk, men jeg ved, at efter jeg fik konstateret ADHD, så er mit liv blevet lettere. For NU ved jeg hvorfor jeg er anderledes. Hvorfor jeg har stemningssvingninger. Og ved du hvad? Jeg er faktisk endelig glad for at være mig!
SvarSletSkriv endelig, hvis jeg kan gøre en forskel for dig!
Ah...Det lyder noget tungt, med dig. Hvad du har med i bagagen, ved kun du. Er det der oprydningen og sorteringen starter, ja så er det nok rigtig godt med hjælp ude fra. Det er set før, at det rykker.Nogle gange er det godt, at få lagt ting og sager, på plads i det indre skuffedarium. Livet har budt det, det nu har. Det står ikke til at lave om på. Men det kan fordeles i de skuffer, hvor det hører hjemme og hvis man er heldig kan nogle af disse skuffer faktisk lukkes. Andre vil nok altid gabe lidt, mere eller mindre. Man slipper aldrig af med livet, men det er værd at leve. Det ikke at være som de fleste, er for mig kun et kæmpe plus. Middelmådighed er der rigeligt af. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at det aldrig har og aldrig bliver let at være " anderledes" en den store masse. Sådan har det altid været og vi er nok ikke kommet så meget længere.
SvarSletJeg kan ikke sige at jeg "ved hvad du taler om" jeg er anderledes skruet sammen. Men... der er nu alligevel noget genkendelse i noget af det. Selv ses jeg af mange, som hende den lidt underlige, anderledes, andre holdninger, o.s.v Men det er rigeligt til at leve med. på ingen måder noget som giver søvnløse nætter, eller kedafdethed. Jeg har det bare tit fint, i mit eget selskab, der ved fremstår jeg nok som lidt asocial. Men jeg elsker mennesker og samvær, bare ikke hele tiden. Stille rum er for mig helt fint og nødvendigt.
Nå for pokker dette bliver jo enroman. Jeg håber at du har mennesker omkring dig som forstår , bare lidt. At du finder en balance. Stort knus og glædelig jul til dig. Hilsen Anne
Glædelig jul :)
SvarSletJeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive til dit indlæg, for der er så meget jeg ikke ved, og råd lyder nemt letkøbte og banale.
Men jeg har lige læst en bog om Kierkegaard og ledelse.
Det handler om at træde i karakter som menneske - og at det sandest vi kan være/blive er os selv.
Man kan ikke lave om på sin historie og det man kommer fra. Man kan udvikle sig med det man er, men man skal ikke blive en anden.
Vi er jo mennesker på godt og ondt, og det må vi leve med. Men når jeg læser det du skriver, så synes jeg du træder i karakter.
Du er ikke perfekt, men du er god nok, ja unik som du er. Måske det kan hjælpe dig at læse lidt Kierkegaard...
Kærlig hilsen
Karina
Kære du, nu forstår jeg pludselig meget bedre. At du nu er på vej til hjælp og erkendelse er en stor, stor gave! Jeg har en søn, der aldrig er nået dertil, og det er svært. Jeg håber du får en dejlig juleaften, klem!
SvarSletKære Nabo, du siger bare til, man skal jo hjælpe hinanden :o)
SvarSletKære KaDaHoe, Tak for ordene fra Vestegnen. You know i care.
Kære Onkel Anne, jeg håber at denne proces for samme forløsende effekt som du beskriver. Det er faktisk en af grundende til at jeg finder din blog så fin. Ærligheden og nuancerne i et liv hvor en diagnose er en del, men ikke hoveddelen.
Kære Folehaves Univers, jeg har gode mennesker omkring mig, og jeg har tilmed en blog hvor fremmede mennesker giver deres besyv og støtte med. :o)
Kære Karina, også glædelige juledage til dig. Og tak for bog tippet. Jeg har faktisk for år tilbage læst Kierkegaard, hans eksistensteori, men det var lidt tungt. Måske jeg skal forsøge igen, og så er 2011 året hvor jeg gerne skulle igang med at løbe regelmæssigt igen, da det alle tider har været godt for alt 'rodet i hovedet'. Tak for de fine ord om at træde i karakter, den vej havde jeg ikke tænkt. Kh
Kære Madame, jeg håber med tid at se det som en gave, når erkendelse. Det gør mig ondt at din søn er et andet sted. Til gengæld lyder det til at han har en ret fin mor. Glædelige juledage til rådyr og fuglelandet
Vil egentligt ikke sige så meget til dit indslag, udover KÆMP og VÆR DEN DU ER!
SvarSletVi kan li dig som du er, derfor er vi lige her og læser dine ord! Her er der plads til forundring, forandring, og alt det andet der kan fylde hjertet og hovedet.
Du finder vejen frem igen. Min husk, at det er dit eget tempo der baner vejen frem! Husk dig selv, og husk dit hjerte banker for dig!
Glædelig jul <3