Jeg nævnte i går noget med filter. Eller mangel på samme. Det er et tilbagevendende tema for mig. Filter. Jeg har det ikke. Filteret. Filteret der gør, at situationer, forbliver situationer og ikke ender med et følelsesmæssigt meltdown.
Mangel på samme filter, gør at der ikke skal meget til at glæde mig. Små bitte ting. Detaljen. Det er fint. Jeg elsker, at jeg kan glædes som en 4 årig. Til gengæld giver virkeligheden en del knubs, når filteret mangler - og at et ord, en bevægelse eller en handling tolkes negativt og den 4 årige går i panik, føler sig angrebet, uelsket eller mistroet. Og af og til handler derpå. Ikke altid hensigtsmæssigt.
Måske er det koden. At tage hensyn til den 4 årige, der aldrig helt forsvandt? Den 4 årige, der uden filter, ikke bliver i sin kasse, men hører, ser og tolker alt, før den voksne har en chance?
I dag må være hjertedag for de 4 årige voksne. Har du stadig din 4 årige?
Ja, uden tvivl, kan se, at jeg har nogen af de samme reaktioner - til tider - som dig. Men forkæl og tag hensyn til dit indre barn, som én af "de der bøger" siger.
SvarSletOh god yes, hvor kan jeg nikke genkendende til det du skriver. Og ligesom dig er jeg også en smule ambivalent med hensyn til den (møg)unge jeg har derinde et sted. Jeg må indrømme at jeg prøver at hærde hende lidt. :)
SvarSletHmmm jeg har tænkt over dit indlæg flere gange i løbet af dagen......... Kan slet ikke huske hvordan det er / var at være rigtig barn..
SvarSletMin mor havde nok i sig selv, og havde det svært med livet... Fra jeg var 4........
Det jeg huske fra min barndom, er ... være stille, klare sig selv......... og... være stille..
Jeg har meget lidt let ved at tror på, hvis folk siger noget godt om mig........ Men hvis de siger noget dårligt, så.. fiser den lige ind og bliver ganget med 10000.............
Så.. det er vel også lidt et filter...
Godt eller skidt... hmmm
Hyggehygge
Marianne