tirsdag den 28. december 2010

Ud og se og hjem igen

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er nogen tilhænger af DSB. Misforstå mig ikke, konceptet er godt, offentlig transport, kollektivisme, nedsætte forureningen, tiden er din egen osv. Alligevel er det som om ingen af de temaer melder sig, når jeg som nu sidder i et Lyntog med nedsat fart (40 km), en medpassager der hoster som om han er ved at krepere, en hund der piber, og økologisk kaffe, der smager præcis som DSB kaffen i 80'erne. 
Moral er godt, dobbel moral er dobbelt så godt? Jeg bryster mig selv af at være miljøbevidst. Ikke fanatisk på nogen måde, en økologisk mælk i ny og næ, kompostering, aviser og plastic til genbrugspladsen osv. 
Jeg kan LIDE ideen om kollektiv trafik, men når den er dyr, ineffektiv og jeg ikke kan sidde i fred, så gider jeg det ikke. Færdig. Så nyder jeg at tiden er min egen i min egen bil, med pop musik jeg kan 'snynge' med på, en lille økologisk hjemmerullet cigaret og udsigten til at have alt det med, som jeg ikke nødvendigvis skal bruge. Det fungerer bare bedst. Både for mig og DSB. Alligevel er det interessant at trafikministeren nu vil ophæve DSB's monopol på Ålborg-København strækningen. Bedre priser? Bedre tider? Bedre kaffe? For til den pris der betales nu, burde både internet og kaffe være gratis - der skal trods alt noget til for at lokke os privatbilister ud i kollektivets sammenhold. 


Skrevet  og dokumenteret fra  lyntoget fra Aarhus mod Odense kl. 08.28, 
med kursen mod dette her:

3 kommentarer:

  1. Snevalsen burde afsynges...er så træt af sne!!!

    SvarSlet
  2. Kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har kørt i tog.... Men bussen i går var ikke ... Ligefrem, en skøn oplevelse !

    Tror bare jeg tager min bil fremover !!!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet