onsdag den 29. december 2010

Du er ok og jeg er ok

Nu har jeg de sidste timer forsøgt at uploade en video via blogger, og lortet vil ikke. Så skrottet er indlægget om min brors og min julekøretur den 23. 
Fakta er, at julen sendte mig til yderligere tælling. Jeg har det svært med det af min familie der er tilbage. Vi er ikke tætte. Desværre. Alligevel gør det hvert år ondt, at opdage. Jeg ved jeg er naiv, at jeg igen og igen tror, at de forstår hvad jeg handler om. Hvem jeg er. 
Ikke at jeg forstår dem, så vi er lige gode om det.


Hvert år siger jeg til mig selv, at det gavehalløj, er bare hvad det er. Men det er det bare aldrig når jeg så sidder der. Jeg bliver ked af små bitte ting, når jeg åbner mine gaver og de ikke gider vente længere, fordi jeg er den eneste der får gaver fra venner. Når de åbner mine, jeg har lagt tid og tanker i, og de ikke modtages sådan. Og jeg begynder at åbne for muligheden, at min oplevelse ikke er ensbetydende med, at det er sandheden. Virkeligheden. 

Jeg VED jeg er for sensitiv. Og jeg ved det heller ikke er fair, overfor dem, at jeg bliver så skuffet, ked af det og mismodig år efter år. Og det er ikke fair, at de få skylden for, at jeg allerede var til tælling inden jeg ankom.
 Jeg var ikke nok på vagt og faldt i de fleste af fælderne. Jeg ved bedre. Jeg har lært at forsøge at forvente mindre. Mindre nærhed, mindre forståelse og mindre sammenhold end jeg ønsker. 
Jeg er i familien stemplet som den følsomme, efter min mor. Og følsom i vores familie, er lig med at man ikke tæller. At man er 'ikke ok'. Det værste er, at mine grænser ikke overholdes, og jeg er så vant til, at det er ok, at jeg ikke fanger det. Hvornår må man sætte en grænse. Hvornår ER der en grænse, for jeg kan ofte først mærke den alt for sent.
De fleste år, kan jeg så være på vagt, og forsvare mig ved at korte opholdet, holde tæt kontakt med dem der siger jeg er ok og skynde mig hjem og slikke sår. I år lykkedes det ikke så godt, og jeg måtte sove næsten et helt døgn, da jeg nåede L. og Århus. 

Jeg bliver bedre til det igen. Det skal jeg. Det skal jeg simpelthen, for det her virker ikke for mig. Det gør stadig ondt. Og jeg skal huske på, at det gjorde det også inden jeg tog derned. Vejrtrækningen er overfladisk og det gør ondt. Helt derinde. 








8 kommentarer:

  1. Jeg kender det alt for godt, det med ikke at kuinne mærke sine egne grænser - ikke før, de for længst er overskredet. Det kræver arbejde at kunne det. Men godt, at du har en dejlig kæreste, der lader dig "sove den ud" bagefter.

    SvarSlet
  2. Kære Prophecy, med fare for at virke stødende; Hvorfor er det du holder fast i de mennesker? Var det venner der fik dig til at føle som du gør, ja så havde du vel forlængst givet dem sparket...Blod er tykkere end vand fysiologisk set ja! Men følelsesmæssigt?? Det er skide sørgeligt, når dem der "burde" være ens kerne og base ikke er det. Men er det ikke bedre at lægge større afstand til dem, når nu de er som de er?? Er jeg for hurtig på aftrækkeren måske?
    Bedste Hilsner

    SvarSlet
  3. Selvom jeg egentlig er helt okay , med min bror har valgt mig fra........ Så kan det godt gøre ondt, når jeg er nede i forvejen, over andre ting...

    Famillie er noget underligt noget... Vi har en forhåbning, eller... forventning om at de da bare skal holde af en... Netop fordi man er famillie.... Sådan er det desværre ikke... ret tit.

    Ved sgu ikke om man kan lære ikke... at tage det til sig... Måske en gang i mellem... Men tror sgu altid, det vil sidde et sted og gnave...

    For... Hvorfor er jeg ikke god nok ? Hvorfor kan de ikke se at min logik, er logik ?

    At være menneske er sgu ikke let... Men.. Vi gør vores bedste ikk...

    Hyggehygge
    Marianne

    Ps... De hjerter L har lavet er altså bare så fine !

    SvarSlet
  4. Julen sætter forventningerne til nærhed, sammenhold og loyalitet ekstra højt, og det gør uværgeligt ondt, når ikke de indfries.
    Jeg har selv ikke holdt jul med min egen familie i 3 år nu, men jeg er klar til at prøve igen næste år.
    Kan du ikke hægte dig på L's jul?
    Klem

    SvarSlet
  5. Reke, Det gør det ikke helt let, at regne tingene ud på forhånd. Thats for sure.

    Anonym, din kommentar ramte. Når man lægger sig ud på nettet på den måde, skal man kunne tage hvad der kommer. Jeg, har selv tænkt tanken af og til, om jeg skulle stoppe kontakten. Jeg har delvist gjort det med noget af familien, men er ikke der, hvor jeg tør de sidste. Børn er nogle loyale sataner?

    Marianne, netop det at din bror ramte dig ved at stoppe kontakten, må være...svært. Jeg ved min bror ville være, i bedste fald, lige glad. Men min mor, det er hende der er årsag, problem og smerte. Mit livs udfordring og hende jeg har arvet mange af mine uhensigtsmæssige reaktioner fra. På gode dage, kan jeg håndtere hende, lære hende ting, på dårlige går der fuck up i det, og jeg kan ikke adskille mig fra hende.

    Lavendel, julen er god når den er god og virkelig skidt når den er skidt.

    Kadahoe, Jeg er velkommen i L.s familie, men jeg har svært ved at handle ud fra mit behov og ikke min mors.

    SvarSlet
  6. Min mor ... er også.. Noget der trækker tænder ud.. Men jeg er ikke klar til at.... sige helt fra....... Ved egentlig ikke hvorfor...

    Måske stadig barnet i mig håber på .... hun elsker mig ?

    SvarSlet
  7. Er ked af at der er noget der hedder "for følsom" eller "for sensitiv"... Hvem siger ikke bare at det er alle andre der er fremmedgjorte og ikke i stand til at give og tage åbent og ærligt....
    Synes selv jeg har kæmpet med det at være følelsesmæssigt krævende.. indtil nu, hvor en fantastisk kvinde prøver at overbevise mig at jeg er præcis som det skal være...

    Tænker på dig og ønsker dig alt godt.

    -Charlotte K

    SvarSlet