En julegave tager form. I samme sags natur kan jeg ikke vise jer motivet, men det er heller ikke humlen i dette indlæg. Humlen er at nogen mente mit gamle strygejern var for beskidt og slidt til nogens tøj.
Nej, jeg stryger ikke ofte, køber principielt ikke tøj der skal håndvaskes, endsige stryges. Nå. Men strygejernet røg på genbrugspladsen.
Hvad gør man så, når ens første og bedstete broderi, som at der er en julegave, er pænt krøllet og derved ikke kan gå i en ramme?
Man tager sit arvestykke, man ganske ofte har overvejet at smide ud og som at der alligevel har overlevet diverse sorteringer, da det angiveligt har været ens mormors (man ikke har kendt). Man piller denne holdedims af
Lægger bundstykket på brændeovnen en halv times tid
Lægger brodérstykket, under et viskestykke
Samler arvestykket
Stryger med langsomme strøg
Spritzer lidt vand fra den ligeledes arvede tubbervaredims (morens)
Eh VOILA. Er det ikke fantastisk? Eller som bonderøven ville sige; "Det er ikke et forsøg på at gå tilbage i tiden, det er blot et forsøg på at gøre ting enklere" (Eller sådan noget lignende). Nu ærgrer jeg mig blot over, at jeg har nået at ønske mig et nyt damp-halløj af slagsen. Totalt overflødigt, hvis du spørger mig.
Julehjørnet i dag, har været mit sted
Eller, missens sted, og jeg har bare lånt det
Ingen kommentarer:
Send en kommentar