tirsdag den 31. maj 2011

Lorte computere

I har skrevet de fineste, sjoveste og sørgeligste indlæg de sidste dage, og jeg har kommenteret en del, men både mac-skatten og spasser arbejdscomputeren har besluttet, at jeg IKKE skal skrive noget steder. Som i nix kommentarer til nogen, nogen steder. Nu er jeg spændt på om jeg må poste et indlæg. I aftes kunne jeg ikke, det ville jeg ellers gerne, for jeg blev råbt af i går, svinet til at en kollega, der gør at jeg i dag er lidt shaken. Not stirred. Så der venter indlæg. Og kommentarer. Hvis jeg kan.

lørdag den 28. maj 2011

Ude og inde

 Der sker ting i haven og alt vokser. Squash og butternutsquash.

 Æbletræet har mindst 10 kommende æbler (sidste års høst var 3)

 Løg

 Salat og radiser

 De første er høstede og spist


 Men går jeg i haven denne weekend? Nej, det regner, så jeg maler, maler og maler på 1. salen, hvor den sidste håndværker i torsdags forlod bygningen. Så nu er der kun mig, mine pensler, mit sæbelud og min fugemasse. Happy days. Projektet er snart færdigt. Efter 1 1/2 år, har jeg snart en 1. sal at bo i. Hvis jeg tør, det går jo fint hernede i stueetagen :o)

torsdag den 26. maj 2011

Hønsehus


Mine byggetanker, går for tiden til hønsehus. Mulighederne er talrige. Professionelt, færdigkøbt, færdigsamlet, bygselv eller hentselv via Guloggratis eller DBA. Der er masser af inspiration at hente på nettet både i Danmark og specielt England har hønserige traditioner.

Jeg ender med at bygge selv, af resterne fra byggeprojektet på 1. sal. Det betyder det ikke nødvendigvis bliver snor-lige eller vaterpasset, men selvbyg er velbygt, raijt?

Det er spændende at browse, se fx. her:


Gode tegninger til inspiration?



Måske lige minimalistisk nok?




Et reelt et, men lidt kedeligt?





Eller Designermodellen fra Omlet?


Huset skal have plads til 4 høns, med en stør løbegård og pinde at sidde på samt redekasser til æglægning. Sorterne, hønsesorterne er også et kapitel for sig, men først vil jeg have bygget huset. Så kan vi vælge høns sammen, når L. kommer hjem. Og ja, det bliver høns, der med tid skal slagtes og suppegrydes, brugshøns. Tænk sig, høns i asparges, suppehøner, grillhøns og hønsefiletter. Mums.

Men først og fremmest handler projekt høns om genbrug og selvforsyning. Jeg vil gerne at vi genbruger det fra vores husholdinng hønsene gider æde. Frugt, grøntsager osv. Og jeg vil nyde at spise æg og æggeretter fra egne høns. Med solgul blomme og en fjer på skallen.

Har du høns?


mandag den 23. maj 2011

Nonsens og visse vasse

Se, her skulle så være et lødigt indlæg. Du ved, med lidt filosofi, lidt eftertænksomhed, lidt taknemmelighed og lidt ydmyghed. Måske endda en smule interessant læsning, krydret med lidt fakta.

DER ER INGEN TING

(Så kunne du jo lade være med at skrive P.?) Intet nyt er godt nyt? Tale er sølv, tavshed er guld?10 fingre i....er bedre end én i?

Men nej. Jeg har det meste af formiddagen forsøgt at være den gyldne gode tavshed - men de ti fingre kræver ord på blog. Must have ord på blog.

Sorry. Det er luftforurening. Det er ordvulgært. Det er unødvendige udgydelser.
Men hvad gør man, når det indre er stille. Når det eneste der virkelig er at fortælle om, er søvnen og maden. Eller længslen til søvnen og maden. Det er sgu ikke særligt spændende P. Nej, det er det ikke - Så det er hvor jeg er i dag - ikke det særligt spændende. Nok mest det ordinære, lidt brun/grå, bestemt lidt blege og velnærede menneske.
Det er mig i dag. Den tykke tavse i brunt og gråt

Jeg fyrer mig selv som blogskribent (for i dag), fordi jeg ikke kan kunsten at lade tasterne være, når der intet er.


lørdag den 21. maj 2011

På tur

 Det nye kamera, gør det godt.

 At vejret og naturen spiller med, er ikke til at overse


 Ok, jeg indrømmer jeg ville ønske jeg ejede dette sommerhus - på trods af at stedets ejer, mener alt i huset skal være gult.


 Aftentur til Lundeborg.


 Ingen grund til at bo i CPH, for at finde street art.

 Fordelen ved at vågne hver 2. time. Kl. er 04:00 og vandet blikstille


Det var godt at komme ud. Jeg har ikke så mange ord i dag, så det er alt i får.

fredag den 20. maj 2011

All lebbe


3 fridage med godt vejr forude. Jo, det gør noget for humøret. Og jeres kommentarer til mit forrige indlæg, lader mig igen sende tak til blog-karma-land. 

Jeg kom hjem i går og gik på hovedet i seng, for det var lille fredag og luksus er at kunne sove en time, når weekenden lurer om hjørnet. Da jeg vågnede, lå der et par autentiske KANSAS overalls arbejdsbukser på mit dørtrin, med et lille fint visitkort. Det var naboen. Hvor sød er hun? Så nu kan jeg total lebbe i Kansas, når jeg tusser rundt og skruer søm i. 

Men først på søndag. For i dag pakker jeg bilen til en tur sydpå. Elsehoved, et sommerhus, en veninde, hendes børn, måske hendes mand men i hvert fald, kun 15 meter fra min seng til vandkanten. Lidt fiskeri? Lidt kajak? Lidt løbetur?
Og det kolde glas vin i vandkanten. Området er skønt, har gået på efterskole 3 km derfra for x år siden, og glæder mig til gensynet. Happy st. bededag derude.

onsdag den 18. maj 2011

Træt

Ak, den er sølle den overskrift, i know. Jeg har den sidste uge forsøgt at holde fast i euforien og glæden, der strømmede ind over mit job. Sandheden er at jeg er træt. Træt med træt på. Min krop har den sidste uge ment, at hovedpine tenderende til migræne er vejen frem og jeg har forsøgt at dels akkommodere kroppen, ved at tage direkte hjem i seng hver dag og dels jobbet, ved at møde op hver morgen.

Det sidder fast og jeg har mega ondt af mig selv. Nakken, skuldrene og hvad der ellers findes af sener, muskler og stuff på bagsiden af overkroppen er spændt helt op, og ikke til lir. At all. Det hele ledsages af en vedholdende trang til at spise meget, gerne usundt og en total anti parti mod at løbe. Ikke engang med den sure-løbe-klub gider jeg løbe.

Har jeg nævnt mine dumme kolleger? Mine kolleger er dumme i dag, og sikkert også i morgen. 1. salen er ikke færdig, who cares. Haven, ja ja, den er pæn. What ever.

Og venner? Jeg er en ø. 100% Har ikke brug for nogen.

Damnit Krystle - jeg troede vi ikke gad den slags humør mere. Tis.

tirsdag den 17. maj 2011

Sidste indlæg om hulen og stemmerne

Stemmerne er jeres stemmer, ikke dem i mit hovede ;o) 

I weekenden lukkede konkurrence for nye tilmeldinger. Nu har jeg indtil 31. maj, til at hente stemmer. I har allerede beæret mig med 44 af slagsen. Tænk sig, 44 mennesker i mit netværk, har været inde og give mig en stemme. En stemme til en hule. En personlig hule, som jeg selv (!) skal bygge, men med kr. 50.000 materiale tilskud.
Billedet ovenfra er fra tiny housesblog og ment som inspiration. 

I går, gik jeg fra en 76. plads til en 63. plads, og er dermed kun 14 pladser fra at komme i puljen, der bedømmes af professionelle byggefolk og designere. Dem med magten og de kr. 50.000.

Orker du at bygge videre/igen P.? 
Tjo, nu hvor 1. salen nærmer sig sin afslutning og L. om 67 dage kommer hjem og passer køkkenet, kan jeg godt se mig selv i arbejdstøj og værktøj igen. Overvejer dog at finde nyt arbejdstøj, det andet er pænt slidt og grimt. Måske skal der en håndværkeroverall til? For vi skal ikke gå ned på gear.

For at slutte tiraden uden indhold: Stem på mig, hvis du syns om mig og mit projekt:


søndag den 15. maj 2011

Erna, jeg husker!

Erna hed hun. Min håndarbejdslærer, der lærte mig at sy på maskine, brodere korssting og vist nok også at hækle. Hækle kan jeg ikke huske (undskyld Erna), men korsstingene og symaskinen mestrer jeg. Men fuck  lynlåse har fanden skabt. De blev ikke helt ....helt nøjagtige.

Pudebetrækkene er til to englebørn jeg endnu ikke har mødt. Min venindes kone, har i trendens ånd, født dem tvillinger, der skal døbes lige om lidt.
Så "moster" har vasket de beskidte havehænder, og har siddet foran komfuret og brodereret en pude til hver af de små dunhoveder.



P.s. Ønsker mig et strygejern

Til byen

En pause fra byggeriet og haven, på tur til Odense. Selv om den kun ligger 13 km fra min nye bolig, virker det som et andet sted. En anden tid. 

Gik på Brandts med veninde fra gammel tid (gamle mig). 


Fotoudstillingerne er altid interessante, men den udstilling der fangede mig mest var med: 
 Erwin Wurm


 En sal fuld af pickles agurker, lavet i jern og meget livagtige. 

Kilde www.mynewsdesk.com

Kilde www.mynewsdesk.com

 Som han oplevede sit barndomshjem, kun 50 cm bredt

...og kaffe på Cafe Biografen, mit gamle stamsted. 


Og så tilbage til hulen, hvor regnen silede velsignet ned.


Ude godt, hjemme bedst

fredag den 13. maj 2011

Blogger fucker godnat

Det kan sket for de bedste - og vips væk var bl.a. hundeindlægget. Jeg er den første til at indrømme, at teknik kan fucke mig op, så jeg har haft alverdens tålmodighed med blogger-fucker døgnet. Fred til dem og fred til os, mens vi er tvunget til at rumme os selv. Tvunget til at dele med dem omkring os IRL, når vi ikke kan aktivere blog-ventilen.

Det er fredag tidlig aften. Ugen er gået stærkt og jeg er træt. Min krop fortæller mig, det er på tide jeg får gjort noget afspænding i nakke og skuldre, tre dage har der været migrænetilløb og i dag er jeg træt.
 Men når man har nået sin deadline, kørt diverse køretøjer Fyn rundt, er blevet kaldt noget af sin kollega, i en samtale der got out of hand, (men accepterer at hvis man kan dishe it out, skal man også kunne tage det og jeg kaldte hans...BEEP lille, såå....), når man har grinet mindst en gang fra maven dagligt, når L.'s internetforbindelse ikke vil vise billeder og der pludselig er badekar på 1. salen, - så må jeg godt være træt og godt gå i seng nu, kl. 20:27. Jo jeg må.

Godnat i søde mennesker derude

Ps. blot for at opsummere det tabte hundeindlæg. Vi skal have en sort welsh corgi uden hyrdenatur

torsdag den 12. maj 2011

Når katten engang......

Når F. engang dør ikke bor hos mig mere, har L. og jeg snakket om at få en hund. For det er jo det lesbiske gør, når de skal øve familie. Får en hund. Og også heteroer. Jeg har siden jeg var barn haft en kærlighed for Corgier lidt kongelig har man da lov til at være, og nu er L. også brændt varm på dem.



Når det er sagt og hvis det bliver aktuelt (hver anden uge vil jeg hellere have høns), vil jeg gerne have en af slagsen, der ikke fælder, selv kan gå tur, ikke skider meget og slet ikke gør. Lidt som en kat. Der ligner en hund. En Corgi. Og det skal være den sorte. Ikke den brune.

Ok?

tirsdag den 10. maj 2011

Morgentanker

I morges, da jeg sad på trappen til terrassen, med morgenkaffe og cigaret, kiggede jeg på denne her og tænkte: "Gad vide, hvis man samlede en kvindes menstruationsbind, gennem et helt liv, om de kunne være i campingvognen?". - Og hvis de kan, og man ganger det op med hele verdens nulevende menstruerende kvinder, hvor mange campingpladser kan man så fylde? Og al tids menstruerende kvindebind? Hvor mange er det? Og hvor ender det alt sammen?

Ellers går det godt.
Ps. Campingvognen er stadig til salg. Hvis du har en blog får du den for kr. 18.000 (kr. 20.500 på Guloggratis.)

lørdag den 7. maj 2011

Fantastisk og med striber

Før der går indavl i det og Pakhus 16 all over the place, og fordi jeg ikke skal afsted og så kan være småsur over det,  vil jeg tilføre dagen lidt nyt/andet i blogland. Jeg kom i tanke om hende her Karen-Marie Lillelund

Måske kender du hende som bakkesangerinde,



måske som hende den stribede fra Matas reklamerne.

Måske slet ikke? Jeg mødte hende (nej, ikke personligt som i "Goddag Karen-Marie") til et arrangement min bank havde lavet, hvor hun underholdt. Nå, tænkte jeg - hvem er det? Hvad kan hun? Hun ser sgu ikke sjov ud (det var på det tidspunkt hvor ALT standup i Danmark var med unge, hormonelle speedsnakkende mænd).
Hun var F.U.C.K.I.N.G. bloody marvelous sjov. Jeg har, som i måske ved, ikke let til grin nede fra maven, men så vidt jeg husker, måtte jeg skifte undertøj da jeg kom hjem, fordi jeg glemte at kontrollere blæren. Jeg sagde til min veninde, der var med "hende ønsker jeg mig til min 40 års fødselsdag. Jeg tror det er 6-7 år siden, og nu er det pludselig (!) næste år det sker. Jeg tror ikke jeg får hende. Fantastiske mennesker koster af og til en del penge, og selv om hun er værd en krone værd, så får jeg hende nok ikke for kr. 500 og et glas hjemmesyltet eller en broderet pude.

Men hvad finder jeg ud af i dag? At hun har en blog! Så jeg kan få en dosis af og til, hvor fedt er det!



Så nu får du hende også ! Hvis du ikke er på havnen i Odense, så tag en griner, og hvis du lige er kommet hjem, så tag også en griner.

Kh

fredag den 6. maj 2011

Optur

Jeg er her stadig. Jeg arbejder. Jeg elsker det. Jeg har i to hele uger kunne sige at jeg elsker mit job. Når jeg kigger tilbage til i vinters, hvor jeg var i tvivl om jeg skulle i gang med hele den kommunale udredningsmølle, fordi jeg havde fået en diagnose og ikke magtede 2 jobs, så er det ikke til at forstå, at det er den samme mig, der hver dag møder ind før tid. Samme sted. Et sted. Hos den gode chef der fatter nada om psykisk sårbarhed og nok ikke helt tror på den slags (!), men som ikke desto mindre tilbød mig 30 timer til en løn, hvor jeg kan nøjes med 30 timer.
I en stilling, hvor jeg udover min terapeutbaggrund, får lov at bruge de ufaglærte evner jeg har indenfor marketing og organisation.
Jeg bruger alle evner i disse dage. Organiserer temadage, skriver artikler til magasiner, samler hele holdet af mandlige divaer til fotoshoot (tro mig, det er sværere end at passe en børnehave og de er noget større), foretager afprøvninger ift. siddestillinger og funktionsmålinger - kort sagt, jeg får lov at spille på hele registeret, samtidigt med at hele arbejdspladsen syder af en kærlig sort jeg-sviner-dig-til-fordi-jeg-ikke-kan-sige-du-er-sød-tone. Pik og patter and i love it.

Jo, jeg klapper sammen som et korthus når jeg går hjem kl. 15. Nej, jeg får ikke lavet meget i på hus og i have. Men jeg trives.
Heldige mig.

mandag den 2. maj 2011

Obama got Osama

Pudsigt ordspil Obama/Osama. Det volder også diverse nyhedskanaler problemer



Som ofte fyldes jeg med følelser når den slags sker. Jeg læser om folk der jubler. Jeg jubler. Jeg læser om folk, der protesterer over manglende rettergang. Jeg protesterer. Jeg ser folk i nyhederne, der græder og mindes 9-11. Jeg græder. Jeg ser folk, der bliver helt stille. Jeg bliver helt stille.

Hvilke af følelserne er mine? Ingen? Alle?
Jeg har ingen aktier i Osama/Obama Bin Laden. Jeg stoler hverken på Al Quida, amerikansk eller dansk politik. Jeg tror på sandhed, og jeg er bange for at sandheden, den hele sandhed er svær at få i mediernes dækning. Om det er medierne eller deres emner der er usandfærdige er en helt anden debat. 

Hvad jeg har aktier i, er følelser. Virkelige følelser. Så når mennesker på tv græder, jubler eller protesterer, kommer mine følelser op til overfladen. Jeg sympati føler. Mine følelser hægter sig på de andre menneskers følelser og jeg græder, griner og raser. 

Det er ikke smertefuldt. For jeg ved, at alle mine følelser er sande. De er i mig. Måske ligger de gemt fra en personlig oplevelser hvor jeg ikke fik forløsning, måske blev de brugt dagen før i en anden situation. Og min smerteskala for følelses-av er næsten grænseløs.

Så spørg mig ikke hvad jeg mener, for hvad jeg mener udspringer af mine følelser, og lige nu har jeg dem alle hvad angår Osama og Obama fætrene.  


søndag den 1. maj 2011

Fra moder landet og hjem igen

 Jeg glemte at tage billeder. Så der er kun dem her fra turen hjem. Der er ellers pænt hvor jeg kommer fra. Vand alle vegne. Løb morgentur 6.30 og der var på et tidspunkt vand på 3 sider af mig. Jeg savner vandet.