søndag den 27. november 2011

Hvem sagde man ikke kan danse når man er 70+?

Vi ankom til festen. Alle 8. Gennemsnitsalderen på de rundt 60 deltagende kvinder nærmede sig de 60. Det havde vi ikke set komme, men det var hyggeligt. Alder er for fanden kun en mental tilstand, og de her damer dansede lige så godt (eller skidt), som os unge sidst i 30'erne (host).

En kvinde, måske 45+ med meget blondt hår, stonewashed cowboybukser og med en gangart som en meget fuld person, deltog også i festen. Jeg bemærkede hende ret hurtigt. Hun sat tæt på os.Hun var ikke diskret. Manglede ligesom den der situationsfornemmelse man sætter i gang, når man er til sådan en fest. Brød ind, smilede rundt, virkede beruset. Jeg lagde også mærke til, at hver gang hun var oppe og stå, gå eller på dansegulvet, så blev hun fuldt tæt og støttet rundt. Som en person der er meget fuld...eller meget syg. På et tidspunkt var hun uden sin paryk. Det viste sig, at kvinden har kræft. Med hjernetumor und alles (deraf den gakkede gangart), men hun ville så gerne med, så vennerne støttede hende rundt hele aftenen. Uden stort ståhej. Så snart kvinden rejste sig, og det var ofte, var der en stille støttende kvinde ved hendes side. En der fulgte hende hen hvor hun nu ville sidde eller stå. Uden et ord.
For mig er det essensen af kvinders omsorg, og jo - det gjorde ondt i lys af hvad Moderdyret er midt i, men frem for alt bemærkede jeg den grænseløse, stille og støttende omsorg. For fanden altså.

Så festen var kærlighed, omsorg, og humor og mit hoved og en busket belægning på tungen fortæller mig, at festen var lige så fin som jeg oplevede den. Jeg fik danset. Grimt, kækt og til sange jeg ellers ikke danser til (hvad sker der for latterligt lange Anne Linnet remixes og Elvis Presley?). Jeg fik lagt et hoved på en vens skulder, trutkysset med veninderne, danset pardans med en der også kan og danset tæt med hende den vildt pæne.



Tak for fest :o)




lørdag den 26. november 2011

Party on

Nå, ud fra jeres (manglende) kommentarer på mit forrige indlæg, fornemmer jeg at jeg skal holde mine småfilosofier i kort snor og i stedet fortsætte med at give jer mit personlige liv. I ved det der som at der sker samtidigt med at jeg er trækplaster for alverdens ondskab, lorte og møgting.

Så her får i det:
I aften skal L. og jeg og en udvalgt possy til Kvindefest! Yes Mam. Til jer der tror det er en avanceret kone-jule-frokost; Nej, det er ganske rigtigt og uforfalsket en Lebbe-med-det-hele privatfest. Arrangeret og indkaldt af 5 gæve Fynske gammel, lebber, der har inviteret ud fra devicen: "Hvis-vi-hver-inviterer-5-vi-gider-og-de-inviterer-5-der-gider-der-inviterer-5-de-gider-så-bliver-det-pis'sjovt".

 lånt her


Det er prøvet før. For et par år siden i en lade på østfyn. Fransk tema med fransk autentisk sangerinde til underholdning, samt diverse franske indslag jeg ikke husker. Hvad jeg husker er at arrangementet var omgivet af kærlighed. Og den lurende fornemmelse af at alle os-fra-miljøet/branchen-på-fyn skulle se hvem der nu var blevet kæreste med hvem und so weiter. Hvilet i princippet er sjovt. Lidt som at holde fest med sin gamle folkeskoleklasse.

Min fejl dengang var at troppe op uden beskyttende possy, hvilket resulterede i at jeg følte mig sladder-udsat. Ikke Damernes skyld. Det sker når jeg er til fester alene uanset.

I aften har jeg helgarderet mig og slæber kæresten, 3 af mine bedste venner og deres kærester med = jeg er 8 stk. Kom an Kvindefest, nu med spansk tema og forloren stegt pattegris. Jeg skal så meget drikke mig i hegnet sorry L. og danse og måske endda bytte bluse på dansegulvet med B., som vi nogen gange stadig gør når det går helt galt til en fest.

Sæt i gang.

 lånt her

onsdag den 23. november 2011

Verden derude

Selv om min verden pt. hænger stramt sammen med trussel om lønnedgang, cancer og familiære udfordringer, er det glædeligt at se at resten af verden kører videre. Tag nu bare diskussionen om Bella Sky hotellet. Jeg kan ikke sige det bedre selv end det allerede er sagt:

http://www.annabk.dk/2011/11/bella-sky-kvindeetage-en-plat.html

Anna B.K skriver skarpt og jeg nyder at læse hendes ord.

..og kirkevielse, skal vi nu have det (os, homo'erne)? Er ikke helt klar over hvad jeg skal stille op med den - andet end at "man gerne vil inviteres", selv om man ikke kan komme. Så at vi får muligheden, hilser jeg velkomment.

Til alle læsere, jeg ser jer - læser også med, men får som i har opdaget kommenteret meget lidt. Det er ikke dovenskab. Promise.

søndag den 20. november 2011

"Hjem"

 Med Broder P og Moderdyret ude at køre

 Her kommer vi fra

 





Jeg ved ikke med jer. Men turen tilbage, hveranden weekend, til hvor man kommer fra er en blandet fornøjelse. Alt ligner sig selv, inkl. de følelser man har om og med sin opvækst. Man ser det med voksne øjne, men følelserne. De er ikke voksne. Følelsen af ikke at høre til, være fremmed, være udenfor, den lægger sig som en fin smerte omkring alt det velkendte. Alt det er signalerer hjem, lugtene, lydene, menneskene. Man kender dem ikke længere, og alligevel gør man. 
I so much dont miss it. 
Hjem er nu Banehuset, L. og katten. Moderdyret og Bror P. er også hjem. Men ikke byen, byen er stadig av. 

torsdag den 17. november 2011

"Min mor"

Det er lykkedes mig at få fat i denne her:



af Annamette Fuhrmann. Jeg kan ikke indsætte link, så du må selv kopiere. http://fuhrmannfordig.blogspot.com/

Den er udsolgt fra forlaget, men søde Annamette hjalp mig. Jeg har brug for den. Som i, jeg føler tiden løber ud, jeg kan ikke kontrollere hvor længe jeg har min mor (ikke at man nogensinde kan, i know that). 

Vi var til endnu en lægesamtale i dag og fik vores 2. opinion af den læge som vi har tillid til og som er nærværende og menneskelig. Kræften har spredt sig. Til skulderbladet og huden omkring. 2 nye små tumorer på 1 cm. 2 tumorer, der gør at Moderdyret i dag med vores blessing afslutter kemoforløbet. Et kemoforløb der har kostet. Opkast, madlede, og alle de menneskelige væsker en krop nu kan vælge at producere, når den får gift sprøjtet ind. Der er ingen pointe, når kemoen ikke er vejen til helbredelse. Når den ikke æder nok af "modertumoren", som Fru læge kaldte den. 

Så Moder fugleunge (på grund af det manglende hår og de fine tørklæder), skal ikke pumpes yderligere med gift. I stedet starter hun mandag og ti dage frem stråling. Af "Modertumoren", for at hold den i skak og de to nye tumorer der er de eneste der gør ondt. Hun skal ikke have ondt. Så vi ender med at regnestykket alligevel ikke hedder helbredelse, men symptom behandling. Hun bliver monitoreret tæt, og hvis når, der dukker flere metastaser op, tager de stilling til hver enkelt hvad fremgangsmåden skal være. 

Jeg spurgte om mange ting til samtalen. Jeg ville have at Moderdyret havde alle oplysningerne, før hun fravalgte kemoen. At hun vidste hvad hun sagde nej til men også hvad hun siger ja til. 

Hun siger ja til et liv der er forkortet, men uden gift i kroppen. Gift der æder hende op. Gift der gør at ting smager grimt, og vi skal jo have and til jul!! Jul hos mig og kæresten for første gang. 

Men jeg spurgte ikke om tidsramme. Jeg kender svaret; - at det kan man ikke sige. Det ved jeg godt. Det kan man ikke. Som min bror så klogt sagde; - du vil gerne vide hvad du kan forvente og hvad "planen", er. Men det kan du ikke få at vide og hvis der var én og den blev ændret, ville du blive slået ud af kurs. 
Så jeg må nøjes med, at vide de stråler på det der gør ondt nu. At de følger op hver 3. måned, at de giver stråling på hovedet hvis det tér sig igen o.s.v. Men mellem os, så ved jeg jo godt hvad "planen" er. At holde hende komfortabel og smertefri så længe som muligt. Og når det ikke længer er muligt, så pumpe hende med morfin, til hun dør. Så derfor har jeg brug for Annamettes bog, for jeg ved ikke hvem den første var hun kyssede, eller hvad hendes ynglingsfilm er. Vi er ikke den slags familie. Endnu. 

Hvor godt kender du din mor?

tirsdag den 15. november 2011

Hvem slukkede for varmen?

 Det er ikke mere end et par uger siden det så sådan her ud.




Hvor længe mon der går før vi er her igen?

søndag den 13. november 2011

Årets tur med Basisgruppen

 Det var 5. år i træk. 

 Den tid på året hvor 6 kvinder, tidligere kolleger, drager i sommerhus. Et døgn med al den mad og drikke  6 mutties kan slæbe til huse og kan klemme indenbords, men mest af alt et døgn med højt til loftet. Omsorg. Samtale. Deling af skilsmisser, sygdom, børnenes udfordringer (de andres), og glæden ved at være kvinde og voksen. Weekenden afsluttes med en gå-, og badetur i det smukke landskab.












 God søndag derude :o) Kh

torsdag den 3. november 2011

Kærligheden er størst af alt



I anledning af at vi alle kan bruge mere kærlighed, romantik, - og underholdning.

Jeg er nysgerrig, så tillad mig at spørge dig om dette, hvis du vel og mærke er gift eller forlovet:

1) Er du gift eller forlovet? Måske flere gange?
2) Blev der friet, indgik i en aftale eller hvordan foregik det?
3) Hvor længe gik der fra i blev enige/blev forlovet/nogen spurgte, til i blev gift?
4) Blev i gift i kirke, på rådhus eller begge dele. Måske var i udenfor? Under vandet?
5) Havde (har) i forlovelsesringe? Fik i vielsesringe eller brugte i de samme?
6) Går du/i med ring og på hvilken hånd? Gør din partner? Er de ens?
7) Holdt i fest? Hvordan foregik det? Havde du en fest?
8) Ville du gøre det igen ;o)?
9) Er i stadigvæk sammen?

Hjælp mig med at genopfriske jeres store dage, jeres minder og jeg håb. Og til dem der har valgt sig selv, fortæl mig hvordan du ville gøre det hvis du kunne bestemme (ikke alt det kompromis pjat).  Eller hvorfor du ikke vil/gør det.

Som i måske har gættet, er jeg hverken eller - gift eller forlovet. Deraf bl.a. min nysgerrighed. Hvordan er det i Danmark? Er det som i en amerikansk film (WILL YOU MARRY ME - mtf stor diamantring)? Som i Matator (Næ, nej - øh, jo tak), eller som i Paradise Beach (Ska vi knalde?) Har alder en betydning for tradition? Køn? Landsdel?

onsdag den 2. november 2011

At karte

Bær over at jeg leger lidt med header og udseende herinde, forsøger at finde noget der repræsenterer min(e) stemning(er), dog uden at jeg gider sætte mig ind i for meget teknik, så i må leve med det skifter lidt.

Jeg karter rundt indeni. Er i en underlig blanding af sorg, afmagt, forelskelse, rastløshed, indre uro, behov for at sætte nye ting i gang og vrede. Tænker rigtigt meget på hvordan jeg får fjernet de 30-40 meters hæk naboen og jeg er blevet enige om skal dø. At få fældet deres to fordømte birketræer (har fået lov), der suger min græsplæne for væske og hvordan jeg får mest muligt kompostmateriale proppet i bede og køkkenhave.

I aftes greb jeg mig selv i at tænke på hvad vi gør med alle min mors møbler når hun dør. Og hvad med bilen. Jeg nåede så langt som mentalt at bestille storskrald, ringe til genbrugsorganistationer og opbevaring, før det gir op for mig - at den slags tanker jo betyder at...hun skal dø. Måske snart. Men hvad er snart, og hvordan rummer man sig selv, når man på den ene side fortsat arbejder for hendes helbredelse og på den anden side hører hvad systemet siger. At de mener hun nu har symptomer 3 steder og jeg kan høre på deres tone, at det er lige med...at man dør.

Jeg ved at hvis jeg stadig arbejdede i sygehusregi, og læste en journal som moderdyrets, ville jeg også tænke...huh, ja de der smerter ved armen er sikkert også cancer. Men jeg er ikke længere sygehusansat og jeg har ikke læst min mors journal, så jeg har bedt om at de ikke formoder, men undersøger hvad det reelt er. Jeg har også oplyst dem om, at hun med sin nye medicin nu tåler kemo godt og kan tage de 6 serier de oprindeligt planlagde, så ingen grund til at stoppe efter 4. Og jeg har sagt, at jeg ikke forstår de går fra helbredelse til livsforlængende snak blot 1/3 del inde i kemoforløbet. That makes no sense.

Så jeg talte med store ord i telefonen i mandags. Med sygehuset. Jeg tror de lyttede. Nu afventer vi respons. I mens skal jeg de næste dage tage mig af datteren. Hende der sidder i et hjørne og græder. Hende der husker tabet af sin far for 5 år siden og frygter at Moderdyret er på samme vej. Hende der bare gerne vil være kærester, flytte sammen og lave små Prophecys og Dragonsflys, hvor 2 sæt mormødre kan forkæle.

Hende der er glad for at kæresten kommer hjem på fredag.