mandag den 15. oktober 2012

Et hønseliv

Der er ikke så mange offentlige ord fra mig for tiden. De vejes, måles og pakkes ned til vennerne og den energiske psykolog jeg startede hos sidste efterår, da Moderdyret fik cancer. Psykologen der roder rundt i aftalerne, men som jeg stoler 100% på.

Jeg har svære dage, lidt lettere dage og selv dage hvor jeg griner. Holdepunktet er  er stadig rutine til hverdag med opgaver, job og motion. Weekenderne, der i starten var fyldt til bristepunktet med aktiviteter, er nu mindre bookede. Dels i en erkendelse af begyndende træthed, og dels fordi jeg godt tør mærke efter (!). Mærke savnet af tosomhed, mærke tabet af base og familie og mærke angsten for "hvad så?".

"Hvad så", er en kælling - for den føles på ingen måder relevant endnu. Fremtid er for tidligt. Her er det nutid. Jeg øver i nutid. At omfavne mig selv, helt bogstaveligt. At give mig selv pauser i hjernespinderiet. At lære nye veje. Veje hvor man måske ikke behøver at eliminere mennesker i sit liv, fordi det er for svært. Voksne veje om man vil. Ikke en let task for et menneske med borderline, men jeg har altid gerne ville lære, villet udvikle - det kan kun gavne.
Og jeg har gode mennesker omkring mig, mennesker der er der for mig og mennesker hvor jeg får lov at være der for dem. Skrive med dem, tale i telefon med dem og mennesker jeg kan smide økoæg og hjemmebagt æblekage efter. Der dukker endda nye venner op.

Og jeg har katten og hønsene dagligt. I går fik hønsene en udvidelse af deres territorie. I et anfald af jeg-må-bygge-noget-og-jeg-savner-at-bruge-min-skruemaskine, dukkede et skævt hønse-vinter-anneks frem. Det står godt til den skæve hønsegård.

Høns skal ha det godt.
Vi har det godt (nok).









6 kommentarer:

  1. Du beskriver det godt - dette med at have svært ved at være i nuet. Og sejt, at du tager kampen op. Sejt som i hårdt. Men også sejt som i cool!

    SvarSlet
  2. Evt. lige en sofa de kan chille i, så er det da en okay vintercrib

    SvarSlet
    Svar
    1. De skider sgu en sofa til, det magter jeg ikke.....

      Slet