"Sorg er den hjemløse kærlighed", står der i pjecen om sorg fra Kræftens Bekæmpelse. Pjecen har jeg haft liggende siden i sommers, da Moderdyret blev syg. Jeg bestilte et shit-load pjecer om alt fra cancertyper, over patientrettigheder, pårørende til alvorligt syge og nu denne om sorg. Jeg læste den for et par dage siden. Jeg finder udtrykket omend ikke dækkende, så rammende: "hjemløs kærlighed".
Sorg er så unik en følelse, at jeg finder det svært at sætte ord på. Det er følelsen der overmander mig midt på arbejdsdagen, når jeg ser en kvinde der er på min mors alder. Det er følelsen der sniger sig ind, når jeg sætter Moderdyrets ting på plads i mit skur, mit værelse eller i min have. Det er følelsen der kommer brasende når bankdamen gennem 10 år rejser sig fra sin plads og krammer mig ved kassen, fordi hun ved jeg har mistet min mor. Det er når jeg apatisk tjekker hendes sidste lotto kupon, hendes gavekort fra Matas og finder billeder af Broderdrengen, Faderstøtten og mig i hendes pung som sygehuset nu har sendt til mig.
Sorgen er brusende, bragende, snigende, lammende, blød, våd, stenhård, kvælende, forstyrrende og tager ikke hensyn til hvor jeg er, hvad jeg laver og hvem jeg er sammen med.
Sorgen får mig til at savne. Til at glemme hvad der ikke var fedest ved Moderdyret, til at huske at jeg ikke kan ringe, ikke kan spørge (rødspætter, hvor mange minutter på hver side? Hvor er dine sikringer?), ikke kan se, holde og kramme hende. Sorgen får mig til at sidde, midt i arbejdsdagen og skrive dette indlæg, mens tårerne står i øjnene.
Hvad er sorg for dig? Har du oplevet den? Kan du beskrive den?
Sorg er savn, vrede, ensomhed, bristede forventninger ...
SvarSletJeg mistede mit livsvidne, min eneste søster, for 6 måneder siden. Hun blev kun 50 år. Jeg græder over urimeligheden. Vi skulle jo blive gamle sammen, drikke kaffe og prale af vores børn og måske sende vores afdøde forældre - og ægtefæller - en tanke. I stedet blev hun den første, der blev taget.
Jeg græder i det skjulte, fordi "man kan jo ikke blive ved med at græde" og "så tit var I jo heller ikke sammen". Jeg føler mig helt alene - selv om jeg har mand, børn og forældre.
Jeg håber, det er sandt, at tiden læger alle sår, og jeg håber det bedste for dig!
Kh
Lone
jo, du kan ...bare græd, kender det kun for godt, men det er jo de andre, der ikke kender sorgen.
Slet"...der blev taget", er et godt udtryk Lone, sådan har jeg det også. Noget blev taget, som du siger de bristede forventninger. Det gør mig ondt med din søster. Livsvidner er de vigtigste mennesker i ens liv. Og man er lidt alene, trods et godt netværk. Sorgen må man for det meste igennem selv. Det bedste for og til dig også. Kh
SvarSletSorg for mig...... Er smerte... Det smerter mig at se mine unger savne deres far såååå meget....... Egentlig sørger jeg ikke over ham. Men over det han var og stod for.. Mine børns far...
SvarSletBørnene går i sorggruppe 1½ time hver 14 dag, og de er meget glad for vi tvang dem afsted........ De har også skubbet hans mor og søster afsted....... Min fruen fik en samtale hos en voksen sorg gruppe i stand, og de mødte op..
Og det hjælper.......
Hvorfor og hvordan , kan ungerne ikke forklare... Det giver bare en ro.. siger de......
Mange tanker
Hyggehygge
Marianne
Hvor er det godt ungerne har den gruppe, for hvordan forstår man som barn det at miste, når ikke engang vi voksne fatter det.....
SletSorg...nej jeg kan ikke beskrive den, den sluger mig. Men den er laaangt væk, nu hvor jeg sidder i Sydfrankrig. Knus sendes sammen med lidt sol i din retning.
SvarSletSol til dig :o)
SletSorgen for mig er en tomhed. Hjemløs kærlighed, jo. Taknemmelighed over det, som var, men også en ked-af-det-hed over, at det ikke er længere! Der er en salme, som Holger Lisner har skrevet. Den sætter fine ord på sorgen for mig i hvert fald. Her er første vers:
SvarSletNu har du taget fra os,
hvad du engang har givet.
Nu favner døden den, der
for os var selve livet.
Og intet bliver mere
helt, som det var, herefter,
for sorgen river i os
med kærlighedens kræfter.
Fin salme Anne ..."intet bliver helt som det var", og forståelsen tager tid.
SletVi sang "Fred hviler over land og by", ved bisættelsen, som for mig også siger noget om ro, om accept og erkendelse. Mangler det endnu selv.
Jae. Det er svært at beskrive sorgen fyldestgørende. Nogle dage er den taknemmelighed over alle de dage vi fik sammen. Min mor og jeg. Andre dage smerten over alle de dage, jeg føler, vi blev snydt for. Som også Lone skriver - alle de ting, vi skulle have gjort, set, talt om. Savn, savn, savn. Kram
SvarSletDet vi blev snydt for. Ja Lone siger det godt - det er de samme følelser jeg har. Føle sig snydt, berøvet, luret, røvrendt.....
Slet...og jeg føler mig snydt på min mors vegne. At hun blev berøvet. Knus kære Hulekvinde
Kære P.
SvarSletEr lige blevet færdig med at læse dine blogindlæg. Opdagede dig for en uge siden og har lidt svært ved at slippe dig nu. Mistede min mor da jeg var 19. Hun fik sclerose da jeg var 6 år. Så min søster og jeg var mor for vores mor. Og lidt for vores far! Vi var de voksne. Jeg har indtil jeg blev 33 været depressiv med selvmordstanker. Så fik jeg en depression, aka. Mit Livs Røvtur. Fik ved psykologhjælp og veninder vendt mit livssyn 180 grader. Året efter fik jeg sclerose. Jeg er nu 38 og har ALDRIG haft det bedre. Med andre ord, alt det du har fortalt har jeg kunnet relatere mig til i en eller anden forstand. Der var ikke så meget sorg i mit indlæg. Men i stedet en STOR tak til dig for din blog. Ser frem til dine kommende indlæg. Krammer til dig fra mig.
Kære Mette
SletTak for din fine kommentar. Jeg har svært ved at forestille mig, kun at være 19 - jeg er 39 og fatter ingenting. Dejligt at høre du er et godt sted i livet, lyder plat, men det er vel det det handler om? Velkommen hertil!
Kh P.