lørdag den 1. oktober 2011

Detached

Det er tidligt lørdag morgen (05:58). Mørkt udenfor. Trygt her i Banehuset. Jeg ved ikke hvad det er, men de sidste måneder er jeg "kommet ud af tur" med bloggen. Hvor er min stil, hvor er min ventil, hvad vil jeg sige?
Det samme sker når jeg læser med hos jer andre. Jeg sidder og nikker/ryster på hovedet/deltager, men der bliver ikke kommenteret. Jeg er med, men alligevel ikke helt. Det er som om bloggen og blogland ses gennem et vindue. Jeg står udenfor vinduet og kigger ind. På mig selv, på jer.
Jeg har tænkt, "Det kommer nok igen", "Du har nok andet i hovedet" og alligevel bekymrer det mig at jeg er så detached fra den blog og det land, der for blot måneder siden var en vigtig del af min hverdag.

Jeg kender mig selv, jeg ved at hvis jeg lader "Stå til" for længe så kommer jeg ikke ind i kampen igen. Ikke at det er et must eller at det skal være en kamp, men jeg har svært ved at slippe nogen eller nogen når de først er krøbet under huden og alligevel har jeg vildt nemt ved bare at give slip. Det giver ikke mening. I know. Jeg forstår det heller ikke selv. Evnen til at ville noget, være i noget - der over nat kan skifte til "har ikke brug for", "orker ikke mere". For ugen efter at genopstå som et behov. Jeg bliver vanvittig af de skift når det eneste jeg gerne vil er stabilitet. Følelsesmæssig stabilitet.

Så det her tidlige indlæg, der skulle handle om at jeg i dag kører sydpå til Moderdyret der er blevet udskrevet, kom i stedet til at handle om skift. Mine skift, bloggens skift. Fucking pisse emotionel dysfunktionel personlighedsforstyrrelse.

2 kommentarer:

  1. Bon Jour.....nu er du nok hjemme igen...den følelse har jeg også haft siden..2/6....men det kommer igen, knus fra Lavendel som sidder på en fransk internetcafe....uden kaffe, men med internet .

    SvarSlet
  2. Åh kære Lavendel - ja, jeg er "hjemme" igen. Og hvor er det godt at høre du hygger i det franske :o) Kys til dig og hundedamerne

    SvarSlet