mandag den 26. september 2011

Træt


Dagene sidste uge gik med sygehusbesøg, forelskelse i familien, kærlig omsorg fra L. og weekender med Moderdyret på "udgang" fra sygehuset. I dag husker jeg kun at familiens mønstre igen slår til, mens L. forsikrer mig om, at der også var fine stunder i weekenden. Stunder hvor der blev plukket hinbær, spist kage og set Bingo Banko. (!)




I dag kan jeg forstå, at det udefra må synes som om jeg skifter fra varm til kold over ingenting. Fra forgabelse i familien til at de skal lade mig være i fred. 



Jeg er uden tvivl træt. Uger med organisering, snak, samtaler, sygehusbesøg, Moderdyret der var midlertidigt hjerneskadet, en bror der gerne vil mig, ikke nok tid til at falde til ro, falde ned, hvile og ikke være praktisk gris. Og når jeg er træt kommunikerer jeg dårligt. Virkelig dårligt. Bliver afvisende. Gå nu væk. Så denne uge skal jeg huske mig selv. Huske at falde ned, at slippe ansvaret. Give det tilbage til Moderdyret, broren, kæresten, systemet, hjemmeplejen og tage mig tilbage.

4 kommentarer:

  1. Ved du hvad? Det er sgu bare helt i orden at være træt i det, du står i. Godt gået!

    SvarSlet
  2. Det er så vigtigt at komme hjem til sig selv. Tag godt imod dig - vær mild. Du har stået en masse igennem den sidste uge, som nok kræver både tid og omsorg at komme sig ovenpå!

    SvarSlet
  3. Søde nabo....du klarer det fint!Skal nok huske sæk'vognen, inden afrejsen. :-)

    SvarSlet
  4. Men det gør "vi" jo...skifter fra sort til hvid, fra varm til kold osv. Og det er pisse opslidende.

    Og du gør det i en situation, der er så ubeskrivelig hård - og ville være det for alle. Du har så "bare" lige lidt ekstra at slås med oveni. Så det er sgu forståeligt, at du er træt!

    Suk...jeg ville virkelig gerne skrive noget klogt, varmt og omsorgsfuldt. Men hjernen er tom. Du skal dog vide, at jeg læser alle dine indlæg, selvom jeg ikke får lagt kommentarer ;-)

    Knus

    SvarSlet