søndag den 21. august 2011

Min egen tissemand og lidt om kræft

Dagen i går gav noget forløsning. Min bror tog ned til moderdyret for at 'sort it out', med nye indkaldelser, kopi af journal og for at hjælpe i hendes desperation.
Det viser sig, at det smertestillende hun får for at lungen skal hele, har bivirkninger af desperation og fortvivlelse. Det viser sig, at der er kræft i lymferne og at hun skal have både kemo og stråling.
Det viser sig at hun selv har formået at bestille transport, til den samtale i Odense mandag, hvor vi vil blive informeret om forløbet.

L. og min bror tager med. Det er win-win for alle. Min bror kan samarbejde med L. der ikke har følelserne ude på tøjet som jeg. Min mor afviser ikke L. Min mor skal ikke forsøge at hjælpe mig eller jeg hende. Heldige mig. Jeg kan gå på arbejde og har en kæreste, der tager over for den dag.

Sluttede dagen med lægevagt og penicilin. Tjørnehækken gik til modangreb (igen), da jeg skulle klippe og tynde ud og min pegefinger er nu på størrelse en teenager-tissemand (!) og kan ikke bøjes. Av. Men peanuts smerter ift. de følelsesmæssige der har præget denne uge.




4 kommentarer:

  1. Elsker lathyrus! Kan slet ikke sige andet, for det hjælper jo ikke. Jo dum tjørnehæk og godt, de andre tager over mandag. knus

    SvarSlet
  2. Fedt! du kan pudse L på det hele. Hun er da alle tiders! SMuk smuk ærteblomst. Og så kan jeg så godt lide billedet foroven på bloggen af dit lille hus i aften solens stråler.

    SvarSlet
  3. Jeg håber, at de der tager over også kan berolige dig...
    Ved I hvad hendes cancer hedder?

    SvarSlet
  4. Lavendel - Elsker også Lathyrus og at de lykkedes i år :o)

    Anne - Jeg er heldig at have hende, selv om det er en øvelse at tage imod den slags hjælp

    Anne - det er lunge og lymfekræft. At jeg kan tage 'bagsædet' lidt nu, hvor det er så betændt, beroliger mere end du aner

    SvarSlet