søndag den 27. februar 2011

Søndagsblues

Egentlig har det været en ongoing historie det meste af ugen, søndagsbluesen, Nu er det reel, virkelig og lige i fjæset. I morgen er det slut med at dandere den. Til i morgen skal der sættes vækkeur, vælges tøj, op før fanden tager sko frem. I morgen har jeg sidste arbejdsdag hos Chef 1, nu snart ex.chef.

OG JEG GIDER IKKE. Jeg gider ikke ud og sige farvel, have medfølende blikke og pis. Jeg har forberedt mig, ved at bage boller til folket. Mange boller, til at stoppe fjæset og blikkende med. Et par af kollegerne holder jeg af, dem ser jeg igen. De er i min basisgruppe, der holder sammen på 7. år.
Resten (ok, måske et par til), er ikke og vil ikke være vigtige i resten af mit liv. Når jeg mærker efter, så er jeg egentlig ikke vred på dem. Eller er jeg? Jeg er i hvert fald vred på stemningen, chefen og arbejdsopgaverne. I virkeligheden er jeg nok mest vred på mig selv, over at jeg ikke mestrede det her, som jeg er vant til at mestre ting. Jeg har ikke fornemmelsen af at have givet op, men at have fravalgt dem. Men hvis jeg mærker efter, gav jeg op for længe siden. For over et år siden.

På tirsdag fortsætter jeg jobbet hos Chef 2 (herefter kendt som Chefen). De salige 30 timer om ugen. Lige nu, føles det ikke særligt saligt. Jeg hygger mig jo her. Herhjemme. Med huset, der skal males lige om lidt.  Med at vente på foråret. Jeg er slet ikke sikker på, at jeg kommer til at hygge mig på mit kontor. At kunne syns om, at der er kommet 3 flere folk til siden jeg gik på sygdom. At der er nye arbejdsopgaver, nye udfordringer, nye krav. At der stilles krav, at jeg har ansvarsområder. Slet ikke sikkert det er hyggeligt nej. Men at kigge ud i haven, bage boller, kigge på katten, det er hyggeligt. (og lidt kedeligt i få minutter af gangen).


Jeg er nervøs, og slår mig i tøjret. Jeg vil ikke, siger jeg jo. Så spis lige en bolle.





5 kommentarer:

  1. hej Prophecy !

    sød kat, kommer jeg lige til at se...med sødt tørklæde om halsen...
    sender dig lige lidt opmuntring...ikke sikkert jeg kan...men et smil kan du få..og en smiley :O)
    nogen gange så er der bare de der dage, man har lyst til at få overstået i en fart...og at starte i nyt som du jo gør på en måde...det kan godt give lyst til at lægge sig under dynen...
    Men jeg sender dig mine bedste tanker og håber du trods blues tanker får en dag med godt samvær med dem som du holder af...
    og jeg nupper lige en smagsprøve af en bolle.... :O)

    venlige tanker fra Anita

    SvarSlet
  2. I gamle dage havde man søndagsklæ'r - måske også en særlig fin bluse....men nej, det er ikke det, ved jeg godt. Men du skal jo. Har frygtelig ondt af dig og sender de varmeste, absolut allervarmeste tanker og gode vibes herfra parcellen....og hvordan i alverden får du monsterkatten til at beholde tøjet på....har du lovet den en fugl? Lækre boller - er jeg helt sikker på, måske nogen af de dumme kløjs i dem...bare lidt...eller får krummer i halsen eller så. Chef 1 må jo finde sig i at undvære dig fremover, så det er hun selv ude om ha! God vind...

    SvarSlet
  3. Pøj pøj, jeg håber du kommer igennem dagen og videre ind i din nye fremtid med oprejst pande..

    SvarSlet
  4. Skal vi vædde med, at missen er sur?

    SvarSlet
  5. Håber du får skruet dig ned i det "nye" på bedste vis, på trods og i håb om, at det nok skal blive godt - de nye udfordringer :0)
    Pøj pøj

    SvarSlet