She's leaving

Yes she is.
Vi kører mod Kastrup CPH lige om for lidt.
Vi har værnet om os i går. Den sidste uge. For fremtidens skyld.
Jeg ved, det ikke er farvel, men mit følelsesunivers er ikke udrustet med en 'relativ'-knap. Ingen 'nuance'-knap, ingen 'gråtone'-knap eller 'realitetscheck'-knap.

'Du-er-slået-hjem-knappen'-fungerer derimod fortrinligt. Der er dog ikke kr. 4.000 ved passering af start. Så uanset hvad du, jeg, de siger - så forlader hun mig nu, lige om lidt. Og ingen ord kan overbevise mine følelser om det. Følelser trumfer fornuft.

Men jeg tør godt. Jeg tør godt tage udfordringen op. For hun fortjener alt det Australien hun orker. Til hun kaster op af Australien og kommer hjem igen. Til mig. Der i mellemtiden, tager kampen op. Kampen med mine faldgruber, kampen mod at synke. For helvede. Jeg kan det her. Jeg har gjort det før. Bare aldrig med kærligheden. Kærligheden der blev, selv om jeg gjorde mig for at få hende til at skride. Nu er den her så, kærligheden, og den fucker med mig, for jeg mangler lige en manual eller to, til at forstå hvordan man både kan elske og elskes, og at farvel for 6 mdr. ikke er ensbetydende med farvel.

Farvel min skat. Dit modige menneske. Ikke modig fordi du tager til Australien, men fordi du har taget mig.