tirsdag den 18. januar 2011

Roterende fis

Jeg skal til læge idag. Opfølgning på 'hvordan det går'. Ved samme lejlighed, skal jeg have forlænget min sygemelding, nu uden håndled, men med psykisk overbygning.

Det gør mig nervøs. Ikke på grund af min læge, der er den sød og imødekommende. Men fordi det betyder, at jeg skal samtale med begge mine arbejdspladser om det, i hvert fald den ene vil mene er roterende fis i kasketten.

Selvfølgelig er det noget jeg vælger selv, at konfrontere dem. Og hellere det, end at holde det hemmeligt længere. Hver 2. dag er der intet i vejen, og hver 2. dag, eller senere på dagen, er jeg nervøs, kan ikke overskue en håndværker samtale (og dem er der en del af p.t.) eller at tage i Netto.

Så planen er, at forblive sygemeldt. Blive indkaldt til kommune samtale, når de kalder og så tage den derfra. Panikken ligger under overfladen, om at miste jobs, miste identitet (som om det ikke allerede er ved at ske), og det der vejer tungest, er at miste indkomst, som jeg har skrevet før. Huset er min hule, mit projekt, der jeg kan afreagere og kreere, og tanken om at sælge, tabe penge på det og flytte tilbage i en lejlighed fra gældfri til forgældet, gør ikke min nattesøvn bedre.

Men mit nytårsønske var tillid. Tillid til mig, at jeg kan det her, tillid til systemet og tillid til mine omgivelser, 'mine' mennesker, selv om jeg har forsømt dem gennem det sidste år.

Tillid.

Her ville jeg gerne indsætte en video, men det virker ikke, så gå selv til linket. Jeg har det cirka sådan i hovedet i dag

Roterende fis i kasketten

3 kommentarer:

  1. Ja, sådan kan det være...nogen dage..men hav fuld tillid og fortrøstning til at der kommer noget godt til dig!

    SvarSlet
  2. Tag en dyb indånding og vid, at du handler rigtig i forhold til dig selv! Penge er ikke værd at sætte dig selv over styr for!

    SvarSlet
  3. Jeg elsker dit nytårsforsæt. Og jeg synes, du er fantastisk. Jeg tror på dig.

    SvarSlet