torsdag den 20. januar 2011

Myrer

Der er uro i mave, krop og hovede her på matriklen. Helt fysisk, da Banehusets dagsprogram ser således ud:

07:15 Gulvmand ankommer
07:30 VVS mand ankommer
08:00 Tømrere ankommer
13:00 elektriker ankommer

Hvordan de alle får plads på de 39 m2 ovenpå er en gåde, de selv må løse. Selv er jeg gået i hi, så meget det nu lader sige gøre i stuedelen, sammen med katten.

Jeg er projektleder på den 1. sal - og selv om det er dejligt, at første salen begynder at ligne noget beboeligt, så stresser det mig i disse dage, at have alle de folk ind og ud, dagligt.

Mit hovede er fuldt af; "Hvad skal jeg med mit liv jobmæssigt" og "kæresten rejser på lørdag i næste uge", så alt det håndværkeri stresser. Eller måske er det de andre ting der stresser, og håndværkeriet er blot dråben.
Resultatet var, at jeg i går, efter samtale med chef 1. (den der mener psykisk sårbarhed er roterende fis i kasketten), ikke kunne styre mine tanker. De var all over the place og forplantede sig til kroppen. Hovedet var træt, ville gerne sove, have ro, men tankerne ville ikke og kroppen kvitterede med følelsen af at have myrer i benene og under huden.

En løbetur, gav lidt styr på vejrtrækningen og myrerne, men natten var urolig og tanker der kørte i cirkler.
I dag skal jeg, udover opbuddet af mandfolk på førstesalen, til møde med chef 2. Bekende kulør. Måske. I  går gav mig en ide om, at jeg endnu ikke skal raskmeldes, for rask er jeg ikke, med de roterende tanker.  Og jeg kunne MÆRKE det, at jeg ikke er klar. At stressen lurer under overfladen.

Og så skal næste uge være håndværkerfri - så jeg kan få samlet tankerne om de ting der kommer frem ved samtalerne med cheferne, om L.'s afrejse, om det næste halve år.

Træk lige vejret for mig derude, bare en enkelt gang.

6 kommentarer:

  1. Phyyy.... Du har altså også meget om ørene...

    Tænker på dig

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt, at du kan mærke, at du ikke skal raskemeldes. Og hvor er det da irriterende!! at chef 1 er sådan et uvidende menneske.
    Jeg håber, du får ro til at få hold på de tanker, der skal hold på og at de tanker, der ikke behøver være hos dig, flyver deres vej.

    Kram fra
    mette

    PS Jeg har svaret på din hilsen... Hvis du er interesseret, vil jeg gerne sy dig en taske med broderi. Du kan sende mig en mail, hvis du er interesseret.

    SvarSlet
  3. Hej Prophecy....
    ja jeg kender godt det med håndværkere...selvom man ikke har stress...så kan det være svært med mange håndværkere inde i huset...og ting man skal sørge for nu også bliver gjort rigtigt og ordentligt...og fornemmelsen af at være husvild og ikke have ordentlig ro i eget hjem...det kender jeg godt...
    Held og lykke med samtalen og det hele...sender dig varme tanker...

    SvarSlet
  4. *Ånd iiind - - - Ånd uuuuud* Og så lige et kram til afslutning. *kram* :)

    SvarSlet
  5. Pu ha, håndværkere, sender positive tanker i din retning.
    Har givet dig en award, se mere på min blog!
    -Dorthe

    SvarSlet
  6. Jeg trækker vejret rigtig dybt. Helt ned i maven, stille og roligt og puster roiligt ud, op til flere gange. Sender roen som følger til dig. Det er tiltrængt, forstår jeg. Knus Anne

    SvarSlet