fredag den 14. januar 2011

Gør som katten

 Katten F. er min baby. Hun er 12 1/2 år, hvilket svarer til midt i 60'erne.
Hun er ude/indekat og har egen indgang. F. mener at det er hende der bestemmer og det er ok med mig. Af og til kan man undre sig, når hun kigger på én som i "WTF....hvem er du/i". Ja, det er som mig der stopper det dyre kattemad i dig. For slet ikke at starte på hendes og L.'s jalousi-kærlighedsforhold. Dem om det.
I denne tid er det så som så med udgang. F. vil hellere sove, og gerne hvor der er varmt, så ud af de 6 faste pladser hun har, er den på skrivebordet under arkitektlampen (uden sparepære), tidens favorit. Jeg forestiller mig, det er som når vi andre ligger i solariet, hvad vi så ikke gør længere. Følelsen af at ligge i lyset under noget der varmer derudaf med 60 watt, den kan man ikke fortænke hende i at nyde.




Alternativt, når solen skinner, er pladsen også populær. Så kan man nyde solen, få lidt kæl OG holde øje med de fede solsorte i haven. Og i ny og næ, men kun i særlige tilfælde....




...vover F. sig ud på den nye terrasse. Sidder i solen og regerer sit nye Dronningerige. 
Long live the Queen. 

5 kommentarer:

  1. Jeg forstår ikke, man kan holde så meget af den hamsterkanariefuglmis, som jeg gør. Pudekrig eller ej.

    SvarSlet
  2. Min Sortemis holder sig også helst i varmen. Jeg så, at man kunne få en katteseng til at hænge på radiatoren i Lidl i denne uge. Det ville måske være lykken...

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder, du har taget! Ja, vores katte forstår rigtigt at nyde livet. Mine ligger også gerne under en lampe eller i vindueskarmen og holder øje med fuglene udenfor:-)

    SvarSlet
  4. Ihhhhhhhhhhh jeg vil også have en kat..........

    Hyggehygge

    SvarSlet