torsdag den 30. december 2010

Hård nat


Jeg er splittet mellem at tie, skrive med falsk optimisme, eller give det lige ud af posen. I ved jeg vil vælge det sidste, for ellers er denne blog en narref....sut.

Mine rutiner, nu hvor jeg officielt er sygemeldt pga. operation af 2. og sidste håndled, men i virkeligheden kæmper med mine dæmoner, er små. De indebærer ganske ofte en morfar, uden at jeg har problemer med at sove om natten.
Ikke i går. Jeg kunne mærke, gennem eftermiddagen og aftenen, at spændingen (ikke den gode slags), byggede sig op og jeg 'låste' indeni. Det hjalp, da jeg efter 4 mdr.s pause, tog en lille løbetur i minus 10 grader. Alligevel byggede det sig op indeni. Jeg vidste, at det ikke ville hjælpe at lægge sig ned og forsøge at sove. Den eneste mulighed, var at slukke for tv'et og mærke smerten, hvilket jeg belejligt og i panik udskød til kl. 00.45, hvilket er 3-4 timer senere end ellers.

Så gik der hul. Jeg satte en sang på computeren og fik fat i klumpen inden i. Smerten, og tårerne strømmede ud, med lyd på. Panikken genererede alle tårerne, al angsten, al håbløsheden og jeg er igen løbet tør for kleenex.
Tårer vasker rent? Tårer er forløsning? I mit tilfælde ja. Også selv om jeg forsøger at undgå konfrontationen med mig selv, til der ikke er anden udvej - først der giver jeg slip, fordi der ikke er andre acceptable muligheder.
Jeg faldt i søvn, til sidst. Katten var bekymret.

Jeg ved det ikke er slut, der er mere derinde. Mere der skal 'tages af'. Giv mig styrke.

6 kommentarer:

  1. Sød sne mand !!!

    Jeg hader at græde... Men gør det tit... Både af smerte, grin, arrigskab og glæde !

    Der er en del film jeg bare ikke skal se i biffen, fordi jeg VED at jeg kommer til at sidde og hyle...................

    Forleden nat hylede jeg i 3-4 timer.... Kunne ikke andet...

    Tror på at der er en grund til vi har den vand-ventil... Og at det er en god ting.. Trods alt...

    Gad bare godt kunne bestemme lidt mere over åbne og lukke funktionen !

    Synes du er sej, sådan at tage kampen op !

    Pøj pøj

    SvarSlet
  2. Tårer er et vigtig redskab når vi muger ud indeni. Husk dog en livlinie eller en form for redningsvest, så du ikke drukner. Jeg synes det er skidegodt at du ikke sætter filter på, jeg håber at jeg kan blive lige så modig som dig en dag :) *knus*

    SvarSlet
  3. Godt du er begyndt at løbe.
    Depressioner hader frisk luft, siger ingmar Bergman.
    Selvfølgelig er løb ikke et mirakelmiddel der kan få dine problemer til at forsvinde. Men jeg har det selv sådan, at jeg bedre kan overskue mine problemer efter en løbetur.

    Få det bedre.
    Mange tanker Karina

    SvarSlet