torsdag den 12. august 2010

Mac oder PC thats die spørgsmål

Tak for jeres input mht. tekniske erfaringer og vidundere. Som altid er der to lejre, med Mac eller PC - så det betyder noget at læse andres erfaringer. Jeg kiggede lidt Mac i går på shoppeturen, men var for træt.

Det var generelt det, der fyldte mest for mig, på vores bytur i går. Allerede efter 2-3 butikker, var jeg klar til at lægge mig for en morfar. Jeg forstår det ikke. Jeg hygger mig med shopping, jeg nyder at shoppe med L. og en hel fridag, uden stress til at kombinere de to ting - jeg glædede mig og så går jeg efter 1 time og gaber og sætter mig på hver en tilgængelig siddevenlig flade i butikkerne. Det var trælst.

Filmen, "An education", var en god film. Jeg blev ikke revet med, men da jeg holder meget af tidsperioden, og filmen var detaljeret i sine rekvisitter og kostumer, var alene det en kærkommen tidslomme, midt i den mørke Cafe Biograf, med de gamle slidte sæder.


Historien er fin og hænger sammen. Jeg kan lide, at alt ikke PENSLES ud, som nogle film forfalder til. Antydningens kunst er for mig stor kunst. Hovedrollen var charmerende, troværdig og karismatisk og i god birolle, en af mine ynglings - Emma Thompson. Så god film.

Tilbage til PC/MAC status. Jeg er i skrivende stund i konferering med en MAC kender, eks´pert og entusiast, om i givet fald, hvilken Mac-lækker jeg skal investere i. Ud fra det vil jeg så tage en beslutning. Som han skriver "De koster det samme og servicen er den samme alle steder", så jeg behøver ikke begive mig i tilbudshelvedet, hvad jeg ikke orker.

Fortsættes.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar