Nej vel. Sådan en mandag har jeg haft, i kort, min arbejdssituation lader tilbage at ønske, og min arbejdsplads lader tilbage at ønske sig,…at jeg var en anden. Hvad gør man ved det? Enten sucker man det up, kommer ind i kampen, æder sin stolthed, tager et kursus, eller man kigger længselsfuldt efter plan B.
Jeg er 37, nyslået husejer, grøn bag ørerne som officiel kæreste -. Jeg har sgu ikke nogen veludviklet plan B. Bevares, jeg ville gerne 6 mdr. til Borneo og passe orangutanger, tomle verden rundt eller dase den af under en palme, bare et par år. Men de ’planer’ kan højst kaldes flugtplaner og overspringsplaner, for samtidigt er jeg begyndt at underholde mig, ved at være et voksent-”noget-der-ligner-velfungerende-menneske-der-har-job-betaler-skat-går-ud-med-skraldespanden-skovler-sne-bestiller-håndværkere- og-planlægger-kæreste-ting” og forsøger at finde balancen mellem småborgerlig og hippie.
Men jeg fik sgu lyst til at skride fra det etablerede i dag, når det ikke kan se jeg er genial, og ikke rigid, usikker og famlende…..møjverden.
Heldigvis kan kæresten....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar