søndag den 24. januar 2010

Baby og redebyning?

Vinteren indbyder på sin vis til redebygning. Men når man som jeg, på 5. mdr. bor hos venlig ven, mens man venter på at det hus, man har købt, kan overtages, så er redebygning svært. Så var det jeg kom til at tænke på, at bloggen her, er en form for redebygning, rent mentalt. Det er mit sted. Min online baby, hvor jeg kan indrette, diktere, og lægge mine tanker indenfor noget der ligner 4 vægge.
Jeg kan sætte ord på drømmene om mistbænk, huggeplads, gæstehytte, drivhus og kæresten parkeret med saft i en havestol, mens jeg står med enden i vejret og roder i jorden.
Hvad jeg ikke havde regnet med, var den inspiration jeg får/har fået fra andre bloggere. Lidet anede jeg, at der findes så mange fine blogs, med havefortællinger, strikke opskrifter (nej, desværre, kan hverken hækle eller strikke, men vil gerne på kursus), madhistorier og krea ideer. Så min drømme verden, er blevet uventet udvidet - jeg har allerede de første projekter, (oveni de i forvejen ca. 1.256 andre), 'kigget af' herinde, bl.a. et mosaik havebord og ugler (har p.t. ugle fetisch) i en slags ler til ovnen.

Er der nogen, der ved, hvad materialet hedder?
At jeg så i går, på min 'fisketur', kom forbi Lavendelgården, og senere på dagen ganske overraskende landende på den tilhørende blog, var vist dagens gave

Så kære medbloggere i blogland: tak for uventet inspiration i den kolde, mørke tid.

7 kommentarer:

  1. Hyggeligt med en nærtboende havetosse! Der siges at være rigtig mange havørreder ved vandet heroppe. Gad vist hvor du har set havebordet med mosaik??? Mht uglerne prøv at se Panduros hj-side, måske...der foresvæver mig noget med "fin..." nej ikke findus, men..god søndag

    SvarSlet
  2. ups jeg tror det er fimo-ler..

    SvarSlet
  3. Fimo-ler, det vil jeg undersøge. Husker at jeg engang købte noget hos Panduro. Havebordet fandt jeg på www.etsy.com til dollars penge i USA. Tænkte, det vil jeg da hellere lave selv. Skal bare finde et metalstel på loppe.
    Plejer at fiske ved Nyborg Færgehavn, så jeg er først ved at lære Nordfyns fiskevand at kende. Det bliver skønt at være tættere på bølgerne, end her i Odense (Nej, Fjordvand tæller ikke når man som jeg er vokset op ved vandet).
    Også god søndag!

    SvarSlet
  4. Kan du ikke bruge en gammel trædesymaskine til understel??Det har jeg selv planer om, har såmænd både symaskiner og mexicanske kakler klar til operationen...

    SvarSlet
  5. Jo, det var en mulighed. Egentlig ville jeg gerne lave et større ét, som et undendørs spisebord, men jeg kunne måske øve på et lille. Måske ender det med, at jeg må få en smed til at lave noget til det store.
    Har lovet mig selv, at jeg venter med loppefundene, til jeg 'er i hus'. Husker der er et godt på midtyn et sted, i et gammel mejeri mener jeg...

    SvarSlet
  6. præcis, tak Lavendel! Det har jeg glædet mig til at besøge igen længe.

    SvarSlet