lørdag den 23. januar 2010

Fiske dag og nr. 37





Det er ingen hemmelighed, at jeg i disse dage er ret menneskesky og brænder aftaler af til højre og venstre. Jeg kan ikke helt forklare det, andet end at jeg har brug for ro. Brug for mit eget selskab og brug for at komme gennem det mørke der lægger sig om mit sind, når det er vinter.
Jeg sov næsten 10 timer i nat. Jeg kan godt lide at sove for tiden. Dels går tiden uden at hjernen kører på højtryk, og dels er der trygt i min seng, under min dyne, med katten ved siden af.
I dag ville jeg ud og fiske. Jeg har ikke fisket siden september og det var en god anledning til at komme udenfor, få lidt luft og lys.
Flyvesandet, ligger på Nordfyn. Ca. 15 km fra min kommende bolig. det er en skøn lang badestrand, med et urtidspræg og umiddelbart et lousy fiskested, når det er -5 gr. og blæsende. Man kan ikke kaste særligt langt, og det eneste man fanger i grødisen, er tang og en istap næse. Men der er pænt. Der er fred og det er ved vandet.

Når vi taler om mørke, så er min sidste nye gadget, efter anbefaling fra min søde læge, en lyslampe. Ikke de der monster store nogen, men en lille fiks rejse en af slagsen. Den har jeg nu brugt hver morgen siden november. Jeg syns jeg er mindre træt. Jeg syns ikke jeg er mindre trist, men på den anden side, så ved jeg jo heller ikke, hvordan det ville have været uden den.
Det spøjse er, at katten syns om lampen, så da hun først havde cirklet omkring mig et par morgener mens jeg sad med morgenkaffen foran apparatet, lod jeg den være tændt hvor hun lå når jeg kørte.


Om ikke andet er katten mere psyked, end hun plejer at være om vinteren. Så har du en depressiv kat, invester i sådan en lampe ;o)
I dag er all about nr. 37. Der er 37 dage til jeg får mit hus, det har nummer 37 og jeg er 37. Mon det er godt i nummerologiens tegn?

Der er fest i aften. Jeg er inviteret. Det er søde mennesker, men jeg tror bare jeg bliver hjemme, med vintermad (Aresju, noget min farmor og siden min mor plejede at lave), og husherren og en god bog. Der bliver fest igen.
Hvad laver i en lørdag vinter aften?

9 kommentarer:

  1. Fonz er det cuteste på det billede - og billedet af hav og hjerte beviser, at du bestemt ikke har glemt, hvordan et kamera bruges! L.

    SvarSlet
  2. @ Anonym: Fonz er cute, og nu meget vinteraktiv

    SvarSlet
  3. Sød kat :-) Og god idé med den lampe :-)

    SvarSlet
  4. @ ully, Tak! Hun er en dejlig kat, men kan se i har én af slagsen selv. I lyder udmattede, håber det bliver bedre med baby snart. Ps. Hvad er en viklebaby?

    SvarSlet
  5. Det er allerede blevet bedre, hurra :-) En viklebaby er en baby der bliver båret i en vikle eller slynge eller lignende. Vi er meget glade for at bære Vilfred rundt og han kan skam også godt li' det ;-)

    SvarSlet
  6. Godt det er blevet bedre. Min frygt, vil være at få en kolik baby...tro det skrigeri...men jeg ved ikke ;o)
    Så at bære i slynge, som jeg så en anden baby på ølejr blev, er simpelthen et koncept? Så 'banner' man barnevogn?

    SvarSlet
  7. Altså det er en slags koncept på den måde, at man vægter nærhed med sit barn og tror på at det giver trygge børn. Det at bære sit barn er bl.a. en del af filosofien bag attachment parenting. Barnevognen er ikke helt bandlyst, den er god til lange ture, han er jo en tung dreng :-) Men han gad faktisk ikke ligge i den de første 4 måneder, såeh.... Det gav ligesom sig selv at han skulle bæres rundt, ellers kunne vi aldrig komme uden for en dør. Vi er totalt prof, så vi har købt en speciel jakke med plads til ham under, så den kan lukkes om os begge, meget smart :-)

    SvarSlet
  8. Jeg formoder, når du skriver 'lukkes om os begge' at du mener baby og én voksen ;o)Ellers en smule spooky med det visuelle jeg fik ind.

    Tænker det må være lidt som kænguruerne gør det og det virker på mig totalt sympatisk. Det kan kun være godt (bortset fra vægten selvfølgelig).

    SvarSlet
  9. Hehe, ja det er mig og baby jeg snakker om :-) Og jeg synes også at det er et totalt sympatisk træk vi der har gang i ;-)

    SvarSlet