søndag den 15. april 2012

Are you freaking kidding me?

Broderdrengen skal indlægges på mandag. Efter Moderdyrets....altså efter hun døde, havde han ondt i brystet. Var,  som jeg, bange for at nu dør vi som de næste af kræft. Lige nu. Jeg gik til lægen med et modermærke der viste sig at være en splint fra haven der havde givet betændelse (ja, grin bare - i did ;o)
Han gik til sin læge med angst for lungekræft. Vi talte meget om, at det var vores dødsangst og krisen efter at have mistet begge vores forældre til kræft, der spillede os et puds, men angsten ville ikke slippe.

Forstående læge sendte ham videre til lungespecialister. De sagde alt er ok med lungerne, men der er noget bag brystbenet vi ikke ved med (??) Nu er han sendt til nogle andre specialister, og på mandag laver de kikkertundersøgelse i fuld narkose, for at se hvorfor hans thymus kirtel er forstørret, tager en biopsi, og så må vi vente 14 dage.

Hvad fanden er det for en kirtel? Hvorfor er den forstørret? Fuld narkose? Broderdrengen er 37, frisk, ikke-rygende på 9. måned, løber 10 km's løb.

Pænt dårlig film vi lever i for tiden her i familien. Pænt dårlig.




14 kommentarer:

  1. hilsen og mange knus fra Bjergskoven...det er træls, men godt med tjek...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hilsner tilbage, har en kasse med ting til dig ;o)

      Slet
  2. Åh, nej! Jeg krydser fingre for, at det er noget godartet! Det trænger I til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror det er sorg hormoner der går amok. Det må det være

      Slet
  3. Min ex´s søster , gik også og havde ondt i brystet efter hans død, og hun fik faktisk hjertestop, men heldigvis fik hendes børn ringet 112 og de kom og fik hende i gang igen... efterfølgende var hun sygemeldt 3 md og gik til undersøgelser...

    Men hun fejler intet, lægerne mener at det kom af sorg.

    Nu er både hende og hendes mor begyndt i sorg gruppe , lige som mine unger... Og det hjælper........

    Pøj pøj med ham !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det vildt Marianne. Godt hun overlevede, men hvor vildt...

      Slet
    2. Ja det er helt vildt........ Men de var også meget tætte de to........ Men ja.. det går bedre nu.. Meget bedre.. De er alle ved at "lære" at leve med sorgen, og savnet.

      Men døden er sgu skod........ Jeg tager stadig mig selv i at lige ville ringe til ham, når der sker et eller andet godt / sjovt med ungerne.......

      Slet
  4. For fanden da...ja, sikke noget møg. Og jeg forstår din nervøsitet og vantro - OG jeg kender den der med "hov stikker det ikke i brystet? Knuger det ikke i maven? Hvad er det for en dump smerte i ryggen? Nu dør jeg garanteret også af kræft. Og mine børn vokser moderløse op og kan slet ikke huske mig". Sådan er det nok bare.

    Og det er BESTEMT ikke det samme, som at man skal håne sig selv for at være hypokonder. Man skal gøre det eneste rigtige - af sted til lægen. Godt din bror bliver undersøgt. (Og nu er jeg jo sådan en immunologi nørd, der vil indskyde, at man sagtens kan have en forstørret thymus ved masser af godartede infektioner. Og det passer).

    Alle mine gode tanker til dig og broderdrengen og L. Kram

    SvarSlet
  5. Immunologinørd? Uanset, så er det gode ord, og jeg tror dig. Kh

    SvarSlet
  6. Jeg krydser alt som krydses kan. Ja den der med sorgen, den kan helt sikker sætte sig i brystet. Håber bare, at det er psykosomatisk. Nok ikke så mæekeligt, efter at jeres mor døde. Jeg besluttede mig for rigtig mange år siden, for at det ikke bliver kræft jeg dør af. Alle min fars søskende er døde af kræft, og lige så min mors. Min gamle mor klarede smøger i tykke tåger i et langt liv, og døde fordi hun var gammel (91) og fik blodpropper og hjerneblødning. Håber alt det bedste, nu må der være ro på hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. God beslutning Folehave, god beslutning.

      Slet
  7. Rimelig ringe film, må man sige. På den anden side forstår I at holde spændingen kørende?!
    Jeg håber så inderligt, at din bror fortsat er sund og rask!

    SvarSlet
  8. Er du ok? (så ok som omstændighederne nu engang tillader...)

    SvarSlet