lørdag den 18. februar 2012

Tak





Vi havde den fineste bisættelse man kan ønske sig. I går. Fredag d. 17. februar 2012 bisatte vi vores mor. Dagen startede gråt, men solen kom frem, fuglene sang, menneskene dukkede op. Min mors mennesker. Min brors mennesker og mine mennesker.
Jeg græd under åbningsmusikken fordi den var smuk og den lille kirke var fyldt med mennesker og blomster og jeg græd da jeg bar min mor ud af kirken sammen med Broderdrengen og 4 af dem der var min mors.
Men ellers var dagen et langt kram, et langt fint farvel med præstens fine tale om "Vores A.", hænder der holder, hænder der bærer og om at være alene men ikke ensom. En dag hvor jeg var familiens repræsentant, holdt hovedet højt og var stolt.

De obligatoriske 2 halve boller og lagkage, som et Sønderjysk begravelseskaffebord består af, fik jeg næppe smagt, men jeg fik hilst, talt og krammet med de gæve gamle sønderjyder, mine venner og L.
L. stod stærkt for mig hele dagen, vi var et hold og jeg kunne hvile i at hun var der, talte med alle mors venner, med mormor på 90 (der stadig mener rygning bliver moderne igen), med moster, der er den sidste nu af 5 søskende og med min bedste veninde, der som mange andre har et blødt punkt for L.

Min mor satte sit sidste stædige punktum, ved mod skik at forlange ("Du må love mig ikke at lægge mig i fars grav"), at blive bisat i de ukendtes, og dermed få faster og moster til at undres, og sikkert lade snakken gå i den lille by. Min mor var sin egen. Og nej, så lægger man ikke min mors mange blomster hos min far, så skal de ligge der hvor min mor kommer hen, uanset hvad "folk tænker". Sådan må det være.

Tak for alle jeres kommentarer på mit forrige indlæg. De er alle læst, holdt til mit hjerte og gemt.
Kh
P.

7 kommentarer:

  1. Det lyder som en god dag, en god afsked. Det er godt at læse. Midt i sorgen er det befriende og meget opmuntrende at mærke andre mennesker - og det lyder som om, der blev bakket op om dig hele dagen. Jeg håber, næringen dagen trods alt gav kan hjælpe dig i tiden frem!
    Varme tanker og et kram, Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne, der blev bakket op og jeg elsker hele kirke ritualet, det er trøstende og vi havde en fin fin præst. Tak for dine ord

      Slet
  2. Åh...Kondolerer. I mangel af bedre.

    SvarSlet
  3. Jeg har grædt hele eftermiddagen...af egne ...sønnemæssige årsager, kom så ind for at læse blogs....og nu ser jeg dette...havde på en eller anden sprunget dette indlæg over, men......ja, såret bison er nok ordet....knus, stærke pige.

    SvarSlet