søndag den 27. november 2011

Hvem sagde man ikke kan danse når man er 70+?

Vi ankom til festen. Alle 8. Gennemsnitsalderen på de rundt 60 deltagende kvinder nærmede sig de 60. Det havde vi ikke set komme, men det var hyggeligt. Alder er for fanden kun en mental tilstand, og de her damer dansede lige så godt (eller skidt), som os unge sidst i 30'erne (host).

En kvinde, måske 45+ med meget blondt hår, stonewashed cowboybukser og med en gangart som en meget fuld person, deltog også i festen. Jeg bemærkede hende ret hurtigt. Hun sat tæt på os.Hun var ikke diskret. Manglede ligesom den der situationsfornemmelse man sætter i gang, når man er til sådan en fest. Brød ind, smilede rundt, virkede beruset. Jeg lagde også mærke til, at hver gang hun var oppe og stå, gå eller på dansegulvet, så blev hun fuldt tæt og støttet rundt. Som en person der er meget fuld...eller meget syg. På et tidspunkt var hun uden sin paryk. Det viste sig, at kvinden har kræft. Med hjernetumor und alles (deraf den gakkede gangart), men hun ville så gerne med, så vennerne støttede hende rundt hele aftenen. Uden stort ståhej. Så snart kvinden rejste sig, og det var ofte, var der en stille støttende kvinde ved hendes side. En der fulgte hende hen hvor hun nu ville sidde eller stå. Uden et ord.
For mig er det essensen af kvinders omsorg, og jo - det gjorde ondt i lys af hvad Moderdyret er midt i, men frem for alt bemærkede jeg den grænseløse, stille og støttende omsorg. For fanden altså.

Så festen var kærlighed, omsorg, og humor og mit hoved og en busket belægning på tungen fortæller mig, at festen var lige så fin som jeg oplevede den. Jeg fik danset. Grimt, kækt og til sange jeg ellers ikke danser til (hvad sker der for latterligt lange Anne Linnet remixes og Elvis Presley?). Jeg fik lagt et hoved på en vens skulder, trutkysset med veninderne, danset pardans med en der også kan og danset tæt med hende den vildt pæne.



Tak for fest :o)




8 kommentarer:

  1. Åhh fester og dans. Det gør altså bare noget ved en, i hvert fald den stund det varer. Godt du fik festet ;o)

    SvarSlet
  2. hej Prophecy!

    lyder som en hyggelig fest...skriver lige her istedet for i et tidligere indlæg om Gråsten....som jeg kan forstå er din barndomsby...og min mors barndomsby...og der hvor jeg kom som barn og besøgte min mormor....
    Jeg har ikke længere familie i byen men tænker på mine barndomsoplevelser når jeg ser dit indlæg....min barndomsby er Randers.....jeg har ikke været i Gråsten siden jeg var barn og det kunne være sjovt at gense den...om jeg kan genkende andet en Slottet og Kirkegårdsvej, hvor min mormor boede ved jeg ikke....tænker med glæde på rosinbrød, som var gængs til eftermiddagskaffen....og jeg husker at det var spændende at gå gennem skoven for enden af Kirkegårdsvej og så kunne man fortsætte ind til byen og til slottet.....

    venligst Anita

    SvarSlet
  3. Hulebo - Dans holder ;o)

    Anita - hvor spøjst. Min veninde boede på Kirkegaardsvej, så ruten du beskriver kender jeg ganske udmærket. Lille verden. kh

    SvarSlet
  4. Smukt! Venner kan vist ikke overvurderes....
    A pro pos, så vil jeg egentlig gerne høre din små-filosofiske betragtninger. Helt ærligt, så var jeg i tvivl om, hvordan jeg skulle formulere et svar.... Er vist bange for, at blive sat i hartkort med alverdens langt-ude-kristne uanset hvordan jeg skrev. MEN: Synes det er godt, at homoseksuelle også kan vies og velsignes i kirker. Sidder selv i en kirke, som forhåbentligt på verdensmødet til foråret beslutter det samme!

    SvarSlet
  5. Kære Anne, jeg ser dig ikke som langt-ude-noget-som-helst. Det skulle da lige være langt ude menneskeglad.

    SvarSlet
  6. Lyder som en dejlig oplevelse. Det at man sommetider lige får tænkt tanker, om en anden, undre sig og så er der en forklaring. Det er dejligt, at der var plads til hende som er syg og med fuld opbagning. Dejligt.

    SvarSlet
  7. Åh kære prophecy! Tak :-) Jeg vil gerne være langt ude menneskeglad!

    SvarSlet
  8. Sikke en fest, jeg elsker simpelthen de måde at formulere dig på :)

    SvarSlet