onsdag den 2. november 2011

At karte

Bær over at jeg leger lidt med header og udseende herinde, forsøger at finde noget der repræsenterer min(e) stemning(er), dog uden at jeg gider sætte mig ind i for meget teknik, så i må leve med det skifter lidt.

Jeg karter rundt indeni. Er i en underlig blanding af sorg, afmagt, forelskelse, rastløshed, indre uro, behov for at sætte nye ting i gang og vrede. Tænker rigtigt meget på hvordan jeg får fjernet de 30-40 meters hæk naboen og jeg er blevet enige om skal dø. At få fældet deres to fordømte birketræer (har fået lov), der suger min græsplæne for væske og hvordan jeg får mest muligt kompostmateriale proppet i bede og køkkenhave.

I aftes greb jeg mig selv i at tænke på hvad vi gør med alle min mors møbler når hun dør. Og hvad med bilen. Jeg nåede så langt som mentalt at bestille storskrald, ringe til genbrugsorganistationer og opbevaring, før det gir op for mig - at den slags tanker jo betyder at...hun skal dø. Måske snart. Men hvad er snart, og hvordan rummer man sig selv, når man på den ene side fortsat arbejder for hendes helbredelse og på den anden side hører hvad systemet siger. At de mener hun nu har symptomer 3 steder og jeg kan høre på deres tone, at det er lige med...at man dør.

Jeg ved at hvis jeg stadig arbejdede i sygehusregi, og læste en journal som moderdyrets, ville jeg også tænke...huh, ja de der smerter ved armen er sikkert også cancer. Men jeg er ikke længere sygehusansat og jeg har ikke læst min mors journal, så jeg har bedt om at de ikke formoder, men undersøger hvad det reelt er. Jeg har også oplyst dem om, at hun med sin nye medicin nu tåler kemo godt og kan tage de 6 serier de oprindeligt planlagde, så ingen grund til at stoppe efter 4. Og jeg har sagt, at jeg ikke forstår de går fra helbredelse til livsforlængende snak blot 1/3 del inde i kemoforløbet. That makes no sense.

Så jeg talte med store ord i telefonen i mandags. Med sygehuset. Jeg tror de lyttede. Nu afventer vi respons. I mens skal jeg de næste dage tage mig af datteren. Hende der sidder i et hjørne og græder. Hende der husker tabet af sin far for 5 år siden og frygter at Moderdyret er på samme vej. Hende der bare gerne vil være kærester, flytte sammen og lave små Prophecys og Dragonsflys, hvor 2 sæt mormødre kan forkæle.

Hende der er glad for at kæresten kommer hjem på fredag.




5 kommentarer:

  1. Varme tanker til dig og dine.

    SvarSlet
  2. Var liige ved at komme omkring dig i dag...men så havde jeg glemt min pung f... men den er fundet...knus

    SvarSlet
  3. Sandra - Tak :o)

    Lavendel - Ja, vi må ses - men tiden er knap og lyset kort i denne tid...Må også være en omvæltning for dig efter din dejlige fransker måned

    SvarSlet
  4. Har lige opdaget at der her i mit område er hjælp til pårørende til "dødlig" syge.. Det ville jeg godt have vist imens , det hele stod på...

    Måske der også er det hos dig ?

    Nu her.. efter.. er Ungerne meget med stort M glade for deres sorg gruppe...

    Og .. Lige om lidt er der ikke så længe til fredag...

    SvarSlet
  5. Marianne - du siger noget. Undersøgte faktisk selv via kræftens bekæmpelse forleden. Gik lidt i stå på det, men det er en mulighed. Godt ungerne har glæde af det. De er heldige de har jer, de unger :o)

    SvarSlet