torsdag den 13. oktober 2011

Som penge i banken

 (lånt hos plantetorvet.dk)

Det er hvad blomsterløg er; Som penge i banken. Jeg ser de farvestrålende etiketter, ignorerer priserne og VED at når foråret kommer, så spirer den reneste frodighed op og ud af mulden. Jeg prøvede det i år. Mit første forårs-år i banehuset. De spirede og voksede, de løg jeg lagde i efteråret. Helt uplanlagt havde jeg fået lagt løg, der valgte at gro og spire forskudt af hinanden. Der blev både til buketter til Moderdyret, Svigerdamen og vennerne.

Det kommer at ske igen. Dem fra sidste år vil forhåbentlig gentage succeen. Og der skal indkøbes nye. Det bliver ikke fra Holland de hentes i denne omgang. Der er for meget uro og kaos omkring os, så vi har brug for tiden herhjemme. Dage uden transport. Dage uden arbejde. Dage med dyner, tv, nussen rundt, computer, graven i haven og eksperimenter i køkkenet. Dagen med kæl og klappen af babymissen, dage med stilhed. Dage med omsorg og hensyn. Dage med os. Til os.

Og dage hvor steder som Plantetorvet og Frøbutikken kan besøges. Der kan handles online, der kan planlægges og lægges løg, tænkes spirer og sættes mentale frø til foråret.

4 kommentarer:

  1. Jeg like'r det her indlæg. Og sender <3 til jer begge.

    SvarSlet
  2. Du har fuldkommen ret.

    Jeg vil gerne lægge lidt i din blomsterbank i disse svære dage. Send mig din adr, så får jeg en lille blomsterløgsbuket afsted til dig.

    SvarSlet
  3. Daisy - <3

    Frøskuffen - du er sød, jeg bestiller i weekenden, så får du adressen :o)

    SvarSlet
  4. Du kan tage ud til mig og grave lidt af de lyserøde storkenæb eller andet, der er meget af op, hvis du gider.....husk at hvis du kan styre dig og venter til start november, så er der som regel halv pris på blomsterløg bl.a. i Bauhaus og Plantorama.

    SvarSlet