En ø er en ø er en ø er en....

Det er pænt. Huset på øen. Øen der er så lille, at der ikke er chancen for selvforsyning. No woman is an island sagde en klog engang.

Jeg har nu forsøgt at være en ø noget tid. Det var nødvendigt. For at re-fokusere. For at finde ud af at navigere i familiedysfunktioner, kræftsygdom, parforhold, boligsituation og job.

Det mig der brændte sammen for 14 dage siden er ved at finde noget struktur i kaoset.

Jeg får mere medicin. Det giver kunstige barrierer og det er godt. Men sort og hvidt, så det er sværere at finde ud af hvad jeg reagerer på og hvorfor. Det må være sådan for en tid. Jeg starter hos psykolog, for at have et sted at vende sygdom, dysfunktioner og følelser. Min bror starter muligvis på psykolog, noget jeg aldrig havde troet han ville. L. bruger sit fine netværk til at kunne være en tryg base for mig. 

Vi forsøger alle, at være base for det kriseramte moderdyr. En krise der viser sit ansigt gennem manglende hukommelse, grådlabilitet, aggression, konfusion, hjælpeløshed og afmagt. 

Har du prøvet at guide din mor gennem telefonen, til at dosere sine kvalmestillende piller fordi hun enten får for lidt eller for meget? Når damen ikke vil have hjælp fra venner eller hjemmesygeplejerske, fordi hun er flov over at have fået lungekræft? Og når det allervigtigste er at hun IKKE har kvalme og IKKE fordøjelsesproblemer, for så virker kemo ikke.

It a'int nice.  Det er en blanding af blidhed, ros, psykologi og tough love der skal til, og jeg er bedst til det. Desværre.

En dag af gangen, ellers panikker jeg i det her - og omsorgen kan jeg kigge i vejviseren efter, hvad moderdyret angår, - ikke at det er nyt. Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer en følelsesmæssig reaktion hvis hun igen står på egne fødder. Jeg kan af og til mærke de følelser man ikke taler højt om. Dem der ikke er elskelige og kærlige i forhold til en forælder. De grimme følelser. Dem der giver vrede og frustration i hverdagen, men som desværre ikke 'pakker sig' på trods af sygdom, snarere tværtimod. Det er her psykologen kommer ind.

Omsorg fra L. får jeg tilbudt dagligt. Fra venner får jeg det. Fra min freaking fantastiske læge får jeg det, fra min bror får jeg det. Jeg øver mig i at tage i mod det. Øen åbner for verden omkring den. Forsigtigt.

I can do this - og lad os så få noget lys ind i det. Noget latter. Noget dyne og noget ild i pejsen.