søndag den 14. august 2011

Meltdown

HVEM FANDEN SLÅR GRÆS KL. 07.00 SØNDAG MORGEN??

Det gør min nabo. Jeg sidder på terrassen med morgenkaffen og forsøger at vågne efter en nat med dødelignende søvn. Tak for lort nabo.

I aftes blev jeg hentet grædende ind fra haven. Sad stille derude på en sten og havde et meltdown. Opslugt af katastrofetanker, tanker uden grænser og filter. Angst for at starte på arbejde i morgen hos psykokollega og uden eget kontor. Angst for hvad min fremtid bringer ift. min mor og hendes sygehistorie. De fjernede ikke noget af lungen. De tog "kun" yderligere prøver. Nu skal vi vente igen. Er der kræft i de nye prøver fra lymferne, opererer de ikke. Så skal hun kemo vejen. Er lymferne "rene", opererer de - samme plan som før indlæggelsen. Men mere ventetid. Mere usikkerhed og sværest, jeg står med en mor der har givet slip. Svarer ja og nej og ok, men ikke er tilstede. Hun virker dement. Er fokuseret på primal ting som mad, hvad der bevæger sig omkring hende, men med et tomt barnligt udtryk i øjnene. At hun i ventetiden skal udskrives og klare sig selv gør det endnu sværere. For jeg er jo ansvarlig. Jeg har altid været ansvarlig for hende.

Da vi besøger hende bliver jeg hende. Jeg er så sammensvejset med hende, at jeg bliver tilsvarende tom og apatisk og jeg ved ikke hvordan jeg skal navigere. Heldigvis er L. ikke forbundet til mit moderdyr på samme måde, og smalltalker, hjælper hende med skoene og er tålmodig.

Jeg mærker tydeligt effekten af at have BPD i alt dette. Grænser og filter og begreber som relativitet og perspektivering findes ikke. ALT gør ondt. Alle følelsesmæssige referencer er ude og blafre. Hele posen med smertefuld barndom, opvækst, følelserne af svigt, uretfærdighed, min fars dødskamp, min grænsekamp på job, - alt er oppe at markere.  Selv vreden, den onde vrede over at hun lader sig falde og lader mig skulle styre. Igen.

Så ja, et forståeligt meltdown i aftes i haven.

Lord give me strength.

7 kommentarer:

  1. Brug nu dagen i dag til bare at være.....knus, havde det "sjovt nok" også skrækkeligt i går, græd og græd og græd, kiggede på billeder af levende søn og død søn ....og græd, hundene flygtede skræmte ind i stuen...jeg tror (!) sgu, det er fuldmånen. kram igen-

    SvarSlet
  2. Jeg er enig med Lavendel - giv dig selv lov til bare at være. Sender dig et virtuelt knus :)
    Kh Gitte

    SvarSlet
  3. Årh, for pokker....det er også meget du har, at skulle kaperer lige nu :-(

    Knus herfra.

    SvarSlet
  4. hej Prophecy....det virker som en "tuff" omgang....og jeg sender dig alt den gode energi jeg kan...men må nøjes med at sende et net-kram og varme tanker....

    rigtig varme hilsener fra Anita

    SvarSlet
  5. Lavendel - fuld måne siger du? All i see is rain ;o)

    Gitte - valgte så at male køkken/alrum før vi besøgte sygehuset igen. Har for mange spændinger i kroppen til blot at være.

    June - yes mam, lidt for meget til den filterløse dame

    Anita - send bare energierne, jeg åbner for kanalen og modtager måske ;o).

    Ps. læser stadig med hos de fleste. Hepper på alle :o)

    SvarSlet
  6. Kæreste dig. Forståeligt med meltdown. Godt, du blev hentet ind fra haven. Varme knus og tanker her fra!

    SvarSlet
  7. Vil bare lige sige, at jeg læser med - og føler rigtig meget med dig og ønsker dig det bedste.

    Mine indsigtsfulde ord er ikke lige på deres højeste for tiden. Men jeg læser med.

    SvarSlet