fredag den 8. juli 2011

1-0 til os.

Tak for jeres støtte. You still rock!

Status er følgende: Jeg er rolig og føler jeg har kontrol. Det skyldtes dels en smule beroligende og dels super effektiv ny vigtig person i min mors liv: Kontaktperson P. (sygeplejerske).

Hr. Afd. læge er jeg til gengæld ikke imponeret over. Min erfaring blev desværre bekræftet, at nogle læger har svært ved den "svære samtale", det er at give en patient information om mulig livstruende sygdom.

Så min lettelse er stor over, at vi efter lægesamtale med Hr. Afdelingslæge, der stammede, rodede rundt og ringede  under samtalen, blev samlet op af kontaktperson P., der empatisk, pædagogisk og roligt kunne forklare os det videre forløb. P. som tilmed spurgte til min mors følelser. Og P. havde sørget for plan for det videre forløb. Hun henvendte sig til min mor, fordi hun vidste jeg var med. Det er min mors forløb. Ikke børnenes. Det gjorde mig tryg. Vi må ringe til P. any time :o)

Min mor har 4 lymfeknuder i bronchie/lungesystemet. Alt i venstre side. Alt ryge relateret. Host. De hedder fremover Nr. 1,2,3 og 4.

1 og 2 har det godt. De er "ok", som lægen sagde.
Nr. 3 skal der laves yderligere biopsi af under indlæggelse på sygehus A næste uge. Herfra overflyttes hun til sygehus B for observation, da lungen muligvis kan kollapse pga. nål gennem ryg ind i lunge.

Ugen efter skal hun til sygehus C, for at få kontrast fotograferet nr. 4, der siden 2009 er vokset fra 2,5 cm til 5 cm. Og ja, de tog prøver i 09 men konkluderede det var dårlig ryg - wtf? Men lad os ikke dvæle ved det. Jeg aflæser, at hvad end nr. 4 er, så vokser den langsomt, og ikke umiddelbart aggressivt.

Min fornemmelse siger mig at 3 og 4 er ude på ballade. Mange års rygning koster. Men da hendes lungekapacitet er gode 86 % mener Afd.Læge, at man kan fjerne nederste lungelap, hvor 3 og 4 angiveligt hygger sig.

Vi får samlet svar, fredag den 22. juli på sygehus B - Dagen hvor jeg henter L. - what are the odds. Godt jeg har en bror, der tager vagten hos min mor den dag.

Det er hvad jeg ved. We can win this.

(og er det ok at jeg lige lægger mig lidt nu?)

7 kommentarer:

  1. Hold da op.......... Sikken noget møg !

    Ønsker hende pøj pøj ...

    Mange tanker
    Marianne

    SvarSlet
  2. May the Force be with you! Men mor var igennem nogenlunde det samme for nogle år siden....det gik ok, der blev også fjernet noget af den ene lunge.Sov godt!

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er helt ok at du ligger dig ned og hviler, for hold kæft hvor har du været en trooper! Det er noget forbandet noget med sådan nogen knuder, men jeg krydser alt hvad der kan krydses for at det hele er ok! *Knus*

    SvarSlet
  4. Håber, I får godt nyt den 22. juli.

    SvarSlet
  5. Dagen hvor jeg har fødselsdag, du henter L, så kan der kun være godt nyt! Søde du virker ved ok mod? Jeg håber det er sandt, og at du ellers tillader dig selv at reagere!

    SvarSlet
  6. Det lyder som om der er en fornuftig plan... Jeg er sikker på det nok skal gå godt!

    SvarSlet
  7. Jeg krydser fingre for, at den 22/7 ud over at bringe L hjem også bringer godt nyt til din mor!
    Vh Gitte

    SvarSlet