Det er ikke det jeg vil blogge om (det ville blive en lang sur smøre, trust me, og ikke at jeg holder mig for god til det, men jeg er så sur at jeg ikke orker mig selv). Jeg vil blogge om naboer. For når man kommer hjem fra en sucky dag og kun kan overskue sin dyne og nutella, så smiler man ganske kort, når man ser at nogen har sat en spand med hyacintløg fra ham her.
De er ved at forrådne, de dufter voldsomt men eller anden måde blev jeg fascineret af netop det. Forrådnelsens poesi og det vulgære i en spand med overflod af hyacinter, en plante jeg ellers bærer ærefrygtigt hjem fra butikkerne hvert år. Overflodet i det.
Nu er de plantet ud, hvor de står - ikke kønne, men skæve og duftende og kan få lov at afblomstre i den kærlige have, for at komme på ny næste år. Forrådnelsens poesi, ude og inde.
Sikke en fin overskrift! Og fine blomster.
SvarSletRigtig meget held og lykke med dem.
SvarSletJeg prøvede at plante nogle stykker herhjemme også, og de rettede sig faktisk meget og i løbet af en uges tid tog bladene farve.
Jeg er overbevist om, at næste år vil de fleste af dem komme med helt almindelige hyacintblomster.
mvh
www.farmer.smartlog.dk
(Jeg kan ikke få dit kommentarfelt til at acceptere min web-adresse)
Dröm - Tak :o)
SvarSletFarmer - tusind tak for dagens sanseoplevelse - jeg glæder mig allerede til de titter frem igen næste år
Hvor smukt synes jeg faktisk det er, som du selv siger poesi.
SvarSletJeg tænkte at du mest var til blå og hvide...ikk'?? eller hva'?
SvarSletLavendel - du har ganske ret, elsker de hvide, men de andre er nu også fine :o) Kigger forbi og sætter fræseren og din spand i løbet af weekenden kære nabo.
SvarSletSikke'n dejlig nabo du har! Hyacinter er en fryd - især fordi de dufter. Det gode med løgplanter er, synes jeg, at man ved, de kommer igen næste år!
SvarSlet