lørdag den 5. marts 2011

Hov, haven

  Den der 1. sal, der skal spartles og males, det må vente. Når vejret laver et nummer som i dag, så er jeg den første der er ude. I arbejdstøj. I aftes fandt jeg *Guldkassen* frem. Kassen der fremover skal indeholde mine frø. Jeg håber og formoder den med tiden bliver en større kasse af slagsen, for allerede nu, er den pænt fuld. 
Nu er jeg jo et menneske, der fungerer bedst med orden og systemer, så i stedet for fjumretv, stod fredag aften på sortering pg planlægning. Sidste år, puttede jeg alt jeg kunne finde i jorden. Uagtet af såvejledninger, sol/skygge krav og Søren-Ryge-Regler. Jeg havde jord. Jeg havde frø. Der skulle puttes i jorden. I år, går jeg det mere organiseret til værks og her kommer *Guldkassen* ind i billedet. 



Hulter til bulter, blomster- og grøntsagsfrø. Ud med det hele på bordet: 

Dele op i måneder, sås direkte, forspires. 

Lave plan på papir. 

 Tegne baghave og forhave op, og forsøge at sætte blomster i de højder de får, så planter på 30 cm ikke kommer bagerst og dem på 120 cm forrest. De røde felter er mulige nye bede, der skal graves. Der er ikke bede nok. Må have mange bede. 



Så pakkes *Guldkassen. Pænt inddelt i måneder, sås ude/inde. Så kan selv jeg, trods overstigende træthed pga. arbejdsstart, finde ud af det. 


Har været ude det meste af dagen, fået pakket det trælse feststelt VÆK, og sat de første frø til forspiring. 

Tænk at sidde ude på sin nye terrasse, med den slags sysler - jamen hallo, det var godt!! Efterfølgende en tur rundt i haven med kameraet. L. skal have lidt forår sendt ned til sin højsommer i Australien. 

 ûber alles pibler det frem. 

..nu snart også inde. 


...og katten? Katten var ude næsten lige så meget som jeg - se så er det forår.

Helt ned på jorden med mig.



I love it. ("Fik du malet?". "Hvad, jeg kan ikke høre hvad du siger......"?)

11 kommentarer:

  1. Fedt - du har gjort det godt! :-) Mette

    SvarSlet
  2. Hold da k.....
    Jeg har nogle rød peberfrø, hvis....

    SvarSlet
  3. Mette - Tak :o)

    Lavendel - peberfrø kræver drivhus? Har man jo ikke endnu ;o)

    SvarSlet
  4. hej Prophecy....nej for et fedt indlæg...din haveglæde smitter i den grad...også selvom jeg selv har været i haven...og du har godt nok ret meget styr på det med haven...så jeg går ud fra at du har prøvet det før...det med forkultivering, planlægning osv....og smart at pakke alle frøposerne ned i "Gukdkassen" i forhold til måneder...det har jeg ikke gjort og når man har mange frøposer, så leder man jo ofte rundt i kasserne, hvor de er...så supergod idé, man tror altid, det ikke er nødvendigt, men det letter virkelig meget...jeg har dog en kasse til brugte frøposer, så jeg gemmer dem så jeg kan se navn, sort osv.....jeg har dog en havedagbog, hvor alt er skrevet ned, måneder og hvad der skal gøres de pågældende måneder af såning ude og inde og ellers tror jeg også der ville gå helt vildt kuk i det....så systematik er nødvendigt og letter virkelig arbejdet og du har virkelig styr på det...
    jeg er vild med dit indlæg...og billedet af dig taget ehlt nede ved jorden..så godt i et haveindlæg...
    og dit hus og sted ser bare så hyggeligt ud og din veranda/terasse er jeg helt vild med...
    fedt at læse med... :O)

    SvarSlet
  5. De pebre kan stå op ad en varm mur, måske med et pænt sprossevindue skråt henover på kolde nætter....har du planlagt en sø??

    SvarSlet
  6. Wauw, det er altså sådan havemennesker gør! Jeg opdager altid først det med forspiring, når vi er henne omkring maj...glæder mig til at følge din have!!

    SvarSlet
  7. Wiieeee hvor er du sej....... Har slev mere eller mindre opgivet en pæn have...... Bilbo graver det jeg planter eller så , op hurtigere end jeg kan nå at sige stop.......

    Og synes trods alt at han... har første ret til at drøne rundt i haven...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  8. Nej, hvor var det en god idé. Jeg er godt nok ikke noget ordensmenneske (jo, jeg elsker orden, men er dårlig til at holde den), men det kunne være, jeg skulle overveje at gøre dig kunsten med guldkassen efter.
    Jeg har store planer for vores have. Ikke konkrete planer, godt nok, men det skal være jordens bedste have. Så det er vel ikke for sent at komme i gang...

    SvarSlet
  9. ja hej Prophecy...jeg mener selvfølgelig Guldkassen og ikke Gukdkassen...hæ hæ...der gik vist "guk" i det for mig med skrivningen....

    SvarSlet
  10. AkkeJa, hvor er du monster-flittig i det spirende forår - kan sku godt forstå du trænger til have, luft, lys, guldkassen er jo det rene GULD. Bliver spændende at følge din have gennem foråret og sommeren.
    Kan da godt se, du er helt nede på jorden *griner*

    SvarSlet
  11. Sikke en god idé med den kasse - så ville seæv jeg få lidt styr på det. Din have bliver bare skøn, hva'?

    SvarSlet