Undskyld. Tilgiv den upassende overskrift. Fluefangeren til dette indlæg.
Jeg har selvfølgelig ikke nogen bums på penis, eller en penis for den sags skyld. Men indlægget i går var min "Ud af skabet", som menneske med:
| EMOTIONELT USTABIL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE (Borderline personlighedsforstyrrelse) På en eller anden måde lyder "Bums på penis", sjovere og nemmere at håndtere. Deraf overskriften. Til de af jer der har problemet, er der råd at hente i Ude og Hjemmes brevkasse herover. Til jer andre, i fine læsere, som har støttet mig i katten om den varme grød. Tak for det. Jeg håber i hænger på, for der kommer med garanti mere af samme skuffe. 2011 skal blive et projekt. Projekt: Hvordan udnytter jeg de resourcer jeg har bedst, til et dejligt liv. Med L., katten, forhåbenligt huset og haven. Hvad jeg indtil videre har erfaret er, at der er to slags offentlige kontakter/instanser. Dem hvor jeg kan være mig og velformuleret, og så er der dem hvor jeg bliver et nervøst, bange, og usikkert væsen. De sidste er dem, der skal hjælpe mig, med et øknomisk grundlag til det gode liv. - Og siden jeg har bremser som en golfvogn på en 10 tons lastbil, og vælter over en telefonsamtale (se gårsdagens indlæg), så har jeg i dag fået kontakt med en venlig bisidder fra SIND. Hun vil tage med mig til mit første med med kommunen. Og det er jeg SÅ lettet over. En der kan høre og se det jeg ikke hører og ser. En der gør at de opfører sig ordenligt. At jeg gør. Og så har jeg fundet ud af at denne blog og dens læsere er guld værd. For indlæggene og kommentarerne fra jer, stiver mig af. Gør nervøsiteten mindre, angsten tilladt og giver mod. Endnu engang beviser blogland, at kunne noget jeg ikke havde drømt om. Bums på penis eller ej. Kh. |
 |
Du er sjov, midt i al alvoren :)
SvarSletWTF? ja, det var lige hvad jeg tænkte, da jeg læste overskriften her, men jeg blev da klogere :-)
SvarSletHar læst med herinde hele tiden og bliver også ved. Har bare ikke lige fået kommenteret så meget...
Vil bare lige sige at du fandeme er sej og godt at der er kommet ord på.
Ha en god weekend!
Kære P!
SvarSletJeg VIDSTE bare, at det er Borderline. Du har jo hele tiden beskrevet mig ;-)
Hvor er det bare en god ide, med en bisidder fra SIND....det ville jeg ønske, at jeg havde kendt til.
Jeg vil gerne give dig et råd med på vejen: Når du aftaler noget telefonisk eller mundtligt til møder med sagbehandleren, så sørg for at få det på skrift. Det er så vigtigt. Jeg oplevede selv at få en ny sagsbehandler, og pludselig var alle aftaler sløjfet. Så står man der...
Dit indlæg fra igår, og din fortælling om, at du ikke føler du har brug for hjælp/krav på hjælp/ikke er syg nok osv. er velkendt for os Borderlinere. Reke har også skrevet om det. Jeg har vidst ikke - endnu ;-)
Den ene dag kan vi ALT - den næste dag knækker man, fordi snørebåndet ikke makker ret. Det er rigtig svært at forholde sig til, både som den syge og for de pårørende.
Og nu ved jeg godt at det her kommer til at lyde som en kliché af rang, men jeg er faktisk stolt af dig! At du gjorde det...meldte ud.
Stærkt gået!
Knus
Sidder her og tænker... hmmm er jeg så også syg ?
SvarSletOg nej . jeg har heller ikke en bums, og slet ikke nogen penis !
Godt der er en der tager med dig !
Hyggehygge
Marianne
Hvor er det dog fint, at du har fået en bisidder fra Sind! Og det er så flot, at du kan skrive om dette her - jeg ved, at mange har det som dig, men du sætter ord på til glæde for fx pårørende som mig.
SvarSletDu er rocker-sej, D.
SvarSletKh. hende der følger med og hepper på sidelinjen.
KaDaHoe - jeg er jo stadig bare mig ;o)
SvarSletBerliner Brosten - det er dejligt du fortsat følger med og tak for komplimenten, også god weekend til jer i Berlin
June - måtte smile over din første sætning ;o) Ja, jeg er også sådan én og din blog giver den samme genkendelse hos mig, og det gør en forskel. Tak for rådet og tak, fordi du er stolt. Det varmer, kliché eller ej.
Marianne - Støtte er godt, det ved du :o)
Madame- bloggen hjælper meget. Jeg har brug for at få ting ned og ud. At det så bidrager til andres horisont, er en bonus.
NotDaisy - Right back at ya.
Det var godt nok sent det blev opdaget, du skulle jo ha haft hjælp for mange år siden, har selv borderline, og det blev opdaget ret hurtigt.. Jeg kan desværre ikke arbejde eller gå på uddannelse pga. det, har de snakket om behandling?
SvarSletJoan - jeg er henvist til behandling, nu skal vi finde ud af hvor meget jeg kan arbejde
SvarSletHvor er det flot, at du melder ud lige her! Både for dig og for alle de, som er berøringsangste overfor sygdomme i sindet. Vi må selv kæmpe for at nedbryde tabu, og heldigvis ser jeg flere og flere bloggere, der tør.
SvarSletMin ældste har også borderline og jeg har periodiske depressioner og agorafobi, hvilket også sætter en del begrænsninger. Dog fokuserer jeg mest på, hvad jeg kan, så mine dage bliver gode.
Jeg kender også til de to slags offentlige instanser, og hvor jeg føler mig godt behandlet og tryg er hos distrikspsykiatrien, mens kommunen kan få mig til næsten at tisse i bukserne af angst og nervøsitet. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg ikke ved, om der fremover vil være nogen økonomisk støtte til mig, hvilket jo forstærker alt det negative i mig.
Du er en stærk kvinde! Jeg er stolt af dig.
Klem fra
mette
Tak Mette, følger også med ovre hos dig, Du er en forkæmper, respekt for det.
SvarSletJa, vi må netværke og aftaburisere.