Strøtanker fra Banehuset

Det er sidste weekend, inden jeg starter job mandag. 

Det er ok. Det er sådan det er. Der er igen håndværkere på banen (de har holdt pause på grund af regnen), og ugen er gået med deres opgravning i bryggers, fortsættelse på historien om zinkkviste og tag og forberedelse til fjernvarme og badeværelse på 1. sal.

Det interessante er, at alt det rod, alt det støv, alle de ting der tager tid, hvad angår byggeriet - de stresser mig ikke. Jeg har nu levet i det i 4 mdr. og som det ser ud, kan jeg godt regne ud, at der går 4 mere, inden den sidste håndværker har forladt matriklen. Herefter kommer projekt, male gulv, vægge og lofter på 1. salen og igen i stuen, da den har taget lettere skade under ombygningen. Det er sådan det er, og jeg kan ikke gøre fra eller tid. Det afholder mig normalt ikke fra at stresse, men i dette tilfælde, er jeg forbavsende zenagtig. 

I stedet koncentrerer jeg mig om de ting, jeg kan kontrollere. Som at blive inspireret af denne smukke pude for derefter raide en genbrugsbutik for hvad de har af broderistof og garn. 

Jeg har et ønske om at lære at hækle, men magter p.t. ikke undervisning, mønstre og ny lærdom. For ikke at tale om, at mine hænder ikke er helt top endnu.

Men at brodere, inspireret af utallige blogs, hvor jeg ikke husker navnene, det er sjauw. Jeg ved ideen er brugt og ikke min, men jeg elsker paradokset med gammel håndarbejde og grimme tekster, så jeg prøver mig lidt frem. Hvis du kan huske hende, der sælger den slags, må du gerne gi mig et vink. Blomsten har jeg også lånt ideen til. 

Det bliver ikke mange minutter hver dag, for hænderne er ikke belastbare endnu, men det bliver og ideerne vælter frem.

Ellers handler weekenden om udenfor. Mens det er tørvejr. Jeg havde en plan om at besøge Pakhus 16 i Odense, med blog-jule-marked

Men i går tabte jeg pusten og i dag bliver det heller ikke. For at være ærlig så føler jeg det er lidt overvældende at møde så mange bloggere IRL (in real life). Jeg kan godt lide at tænke på hvordan folk er udfra det de skriver, det de vælger at vise os og vide det kun er en del af puslespillet. Jeg har ikke lyst til at få ændret min forestilling om dem. 

Så undskyld kære kreative bloggere, jeg ønsker jer et dejligt indbringende marked.