søndag den 21. november 2010

Sne 2010/2011?

 (billederne er fra sidste vinter)

Som ny husejer, vil årets sne betyde:

- Holde dagligt øje med vejrudsigter, jeg generelt ikke gider, for der kommer hvad der kommer
- Stå op kl. 05:00 hvis der er meldt sne, for at skovle hhv. 25 meter fortorv og 30 meter indkørsel Derefter i bad, fordi man (jeg!) møjsveder under den slags aktiviteter
- køre på job tidligere end ellers fordi man skal tilpasse sin kørsel efter føret

I ligningen smider jeg så en højre hånd der ikke har max kraft endnu, en tennisalbue og et venstre håndled, der skal opereres midt i mulig-sne-periode.

Forstå mig ret, jeg kan godt lide sne. Når det skal være mørkt det meste af døgnet, er det skønt med sne, der giver lys og klæder landskab og huse i fint hvidt tøj.

Men ovenstående er sgu lidt ....udfordrende. Så frisk er jeg og bestiller snerydning fra november til april, formedelst kr. 1.600. Det er da et røverkøb! kr. 400 per måned, hvor man kan skrotte de fleste punkter af øverste liste, og bare nyde sneen (hvis den kommer og det gør den jo nok klimaforandringer und all).

Samtalen med sælgeren per tlf. var ok, bortset fra det lød som om han var et sted fyldt med børn.

Et par dage senere kommer den skriftlige aftale med posten.  5-6 sider der var let forståelige, og jo, trykt på lidt tarveligt papir, men hey - det er et nyt firma, og så er egenkapitalen sikkert ikke så stor endnu.
Der ligger ikke en kopi af kontrakten i brevet, så det tager jeg selv og sender den afsted.

Her til morgen går jeg så på netbank, for at overføre de kr. 1.600. Inden jeg bekræfter overførslen, kommer jeg til at tænke på at kontonummeret var spøjst, da det var det samme slut nummer som det fakturanummer jeg skulle angive. Jeg tænker videre, at ved en overførsel er pengene stort set - væk, som i at jeg ikke har nogen garanti.
Så jeg googler lige: Lokal Snerydning, og GODT for det, for det er fup. Medierne har netop opdaget det og mange er blevet snydt, adressen i Vejle findes ikke og direktørerne er væk fra Kbh adressen. Hjemmesiden eksisterer ej heller længere. Se her:


Jeg lukkede lige så stille netbank, og overvejer nu at købe en sne-børste-maskine (eller hvad de nu hedder). Hvad gør du ved årets sne?

6 kommentarer:

  1. Gudskelov for intuition og 6. sanser. Og for Google.
    Ha' en dejlig dag!

    SvarSlet
  2. Jeps.......... Google er ens ven !!!!

    Hvad jeg gør ved sne........... Skovler det væk.... Fruen kan jo ikke pga af hendes hjerte...

    Så det er mig.. og mine skvanker der.. skovler sne, og hvert år bander jeg over vores kæmpe hjørne grund..................

    Men... det ser nu pænt ud... Det sne...

    Hyggehygge
    Marianne

    ps... jeg sender også mine 2 "SLAVER" ud for at hjælpe mig, nogen gange... Men åhhh moar det er så kedeligt...........

    SvarSlet
  3. Hvor bor du henne .
    jeg bor i Østjylland og der er intet sne kommet.

    SvarSlet
  4. Ja, snerydning er en del af husejerens små glæder. Heldigvis har det ikke sneet her endnu.

    Godt, du googlede firmaet. Fuck, hvor havde det været nederen i stiv snekuling at tro, at man bare kunne blive liggende under dynen.

    SvarSlet
  5. Jeg venter på genboens traktor, hvis det er slemt....eller bliver hjemme...jeg var aldrig faldet for dem der....grundet min almindelig mistro...godt, du var vaks ved havelågen!!Godt, jeg intet fortov har ej heller en hjørnegrund, du må ringe til naboen, hvis det bliver alt for slemt, eller alliere dig med en lokal "snemand" m/k

    SvarSlet
  6. Marianne, jeg har hjørnegrund, men kommunen tager hjørnet, da de har græspletten rundt om. Thank God! Måske man skulle føde et par slaver.
    Henriette, billeder er fra sidste vinter ;o)
    Reke, Total nederen og penge lige ud af vinduet
    Lavendel, syns det med at blive hjemme lyder nice ;o)

    SvarSlet