torsdag den 18. november 2010

Panik versus taknemmelighed

Det går fremad. I mandags var jeg overvældet, med en følelse af kaos og unden virkelighedsfornemmelse. Der var kun panik, katastrofetanker og ked-af-det-hed.
Tak for jeres søde, hjælpsomme og eftertænksomme kommentarer. De betyder noget.

Det der holder mig fast, gør at jeg TØR være i alle de følelser, er at jeg tror mig elsket. Af nære venner, når jeg lader dem vide hvor jeg er, og selv om kontakten p.t. er sporadisk.
Af jer i blogland der følger med, hvor specielt det må syne, og gennem de sidste år i af kvinden jeg kalder kæreste. Hun er blevet et anker. Et følelsesmæssigt anker, jeg kan mane frem, når jeg er færdig med at sejle rundt. Når jeg har kigget på angsten, panikken og katastrofetankerne. Hun er der. Maser ikke på. Holder afstand, når selv en berøring føles som en invasion. Hun er der bare. Hun bager en kage, gør sig venner med kælekatten gang på gang (katten husker ikke så godt), tænder op i brændeovnen og lader mig drive rundt i haven med spade, hammer og økse. Indtil jeg er så træt, at jeg kan puttes i seng og sove, mens hun læser lektier.
Hun nyder min aftensmad, hun laver aftensmad. Hun går lige så tidligt i seng som jeg, og står op kl. 05:00, for at tage med bus og tog, for at nå dagens undervisning, langt fra mig. Inde hun tager afsted, har hun lavet kaffe og tændt op i brændeovnen.
Hun taler mit kærlighedssprog. Det sprog der er handlinger, mere end ord.

I mandags følte jeg panik. I dag, torsdag, føler jeg taknemmelighed.

7 kommentarer:

  1. Super dejligt!!!
    - og kærlighed skal der til!
    Knus

    SvarSlet
  2. Godt du alligevel holdt ud....

    SvarSlet
  3. Dejligt at du fik overskud til at standse "and smell the roses" eller hvad det nu er for nogen smukke finurlige planter du har fotograferet.
    Jeg er glad for at du i din kæreste kan finde et anker, jeg kender det kun alt for godt herhjemmefra, og er også yderst taknemmelig. Tak fordi du mindede mig om det :)

    SvarSlet
  4. Kære Prophecy, det er vel nok smukt at læse din kærlighedserklæringen til dit anker. Om hvad det betyder at være der for hinanden. Jeg har også mit anker her - så kan det ikke gå helt galt :-)

    SvarSlet
  5. Det er jo fantastisk hvilke rutscheture livet giver os. Og netop det faktum at man den ene dag kan være langt ned og i tvivl om mangt og meget, og "den næste" være glad og taknemmelig.
    Det lyder som om du har mødt din sjæls veninde :)
    kh karina

    SvarSlet