Hjemmedage

 Vågner tidligt. Står gerne op mellem 05:00 og 06:00, selv om jeg ikke skal på arbejde. Håndleddet arter sig fint, såret er næsten lægt. Jeg har stadig ondt, når jeg skal vride karkluden, åbne noget eller løfte noget, men motorikken er intakt.

Tiden herhjemme har været tiltrængt. Det sidste år har ikke givet nok tid (jeg er ikke den hurtigste), til at fordøje salg, flytning, flytning, huskøb og livet in general. Det hjælper ikke, at jeg har to arbejdspladser, at alt skal gøres to gange og jeg hver uge, skal forholde mig på ny til to sæt miljøer, to sæt kolleger, to chefer og to arbejdsområder der ikke kunne være mere forskellige.

Jeg savner min selvstændighed. Dengang jeg udelukkende var konsulent. Kørte selv. Bestemte selv. Forstå mig ret, jeg har stor frihed, på begge arbejdspladser, men det er de færreste steder, man kan møde kl. lort tidligt, sove til middag, hvis man er fyldt op og gå til og fra som man bedst er indrettet.

Så mine hjemmedage nu,  er fyldt op af tanker om fremtiden. Jobbet. Helbreddet, Parforholdet. Og at jeg forsømmer mine venner. Alligevel stiller de op, når jeg har brug for dem, se blot her i weekenden, hvor vi havde en dejlig have-rejsegilde-dag. At der allerede er gået 4 uger forstår jeg ingenting af. Lige om lidt skal jeg arbejde igen.

Og huset. Haven. Mit Australien. Det er her jeg lader op, får ideer og aggressioner ud. Det er her, de fleste tanker tænkes.

Alligevel håber jeg næste år giver mig energi til at søge mere ud. Se mine venner. Men for nu, er huletilværelsen en fin en. Min sjæl har brug for det.