onsdag den 10. november 2010

Hårrejsende impuls

impuls substantiv <en-en-er-erne>

Betydning og brug
pludselig trang eller indskydelse til at gøre noget bestemt

Impuls er en uforudsigelig størrelse. Jeg har mange impulser i løbet af en dag, - save brænde, skrive et postkort, bage julekager, sætte en hæk. Eller de lidt mere racy, - jeg ku' snave damen bag disken i undertøjsbutikkeb, jeg skal tisse og gør det her, midt i centrum, jeg smadrer den klamme skid i bussen.

Et er at have impulsen, noget andet er at handle på den. Hvis jeg handlede på dem alle, uden filter, uden stramt overjeg, ville verden være endnu mere af lave, end den er. Tro mig. 

Jeg er impulsstyret i mindre farlig grad. Mindre farlig på den måde, at jeg sjældent er til reel fare for andre end mig selv, hvis vi ser bort fra, at jeg kan snotforvirre selv den der hviler allermest i sig selv. Det betyder i praksis, at min kæreste oplever jeg skifter mening op til 3-4 gange, om vi nu skal besøge den og den, eller køre der og der hen, selv om vi har aftalt det. 
At mine kolleger ser mig sætte i gang med en genial ny markedtingskampagne, for 35 minutter efter at se mig vande planterne i udstillingen.

Jeg er typen, der har en To-Do-Liste, med 5 punkter og når dagen er omme, kan jeg strege 3 af dem halvt ud og der er tilføjet 13. 

I går oplevede jeg endnu et eksempel på min egen impulsivitet. 

Jeg havde en kontrolaftale med min læge, og tog den forhadte bus til storstanden (må ikke køre bil endnu), som vanligt var jeg i (for meget-) god tid, og stod foran lægens opgang 45 min før min aftale. Normalt ville sådan en tidslomme være brugt til lidt shopping, men da pengene er locked on ombygning, udviste jeg voksenhed og undlod dette.
I stedet valgte jeg en sikker gade med butikker jeg vidste ikke ville lokke (maler, dyr-i-helvede-skrædder, Georg-Jensen-Damask-Dug-butik og Byens Kro), da jeg kom i tanke om, at der for enden af gaden lå den lille bitte frisør butik, som en tidligere gå-i-byen-bekendt, ejer ("Hey-baby-how-ARE-you-is this-not-a-fucking-great-night-lets-dance-bekendt). Han har ofte opfordret mig til at kigge ind, få hårbundsmassage og blive "Great-cut-Darling". Han er fra Bali, hamrende homoseksuel på den måde at selv jeg taber pusten, når han svinger håndledene. Han er HELT oppe i gear. ALTID, HELE TIDEN. Lad os kalde ham Benjamin. Når jeg her beskriver ham, kan jeg se, at den beskrivelse burde jeg have løbet gennem hovedet inden jeg foretog følgende træk:

Jeg gik ind og bestilte en tid hos B.

Efter 4 (!) konsekutive kindkys, og en samtale på dårlig dansk og engelsk, hvor han hørte 6 af numrene i mit telefonnummer som noget andet og kaldte mig Merina, havde jeg en tid, - 1 time senere. Salonen er bitte (2 stole), med upbeat tekno/Michael Jackson musik, og røgelse. Dejlig røgelse faktisk.

Jeg vandrede videre til lægen, hvor jeg stadig var for tidligt = kom før ind (!) = var 30 minutter for tidligt til min hår aftale hos B. Her blev jeg placeret i den eneste ventestol, vel og mærke efter at ung, meget gay boy var blevet forvist fra samme.
B. kan godt lide unge fyre. Meget godt. Men han er også gift med F. der er 45+ og arbejder hos Skat. Anyhow, mens jeg ventede, klippede B. en italiensk talende mand, talte i telefon, rettede på sit eget hår (x gange), snakkede med mig, med den unge boy og klippede..de fleste af tingene samtidigt. Her begyndte jeg at fortryde min impuls. 
Men man kan jo ikke bare gå,  - når man nu dels ligner en høstak der trænger og dels har lavet en aftale...vel?

Jeg mistede tidsfornemmelse inde i B.s lille shop of horrors. Måske var det blandingen af røgelse, musik, B.'s hektisk buzzen rundt, samtalen på dansk/bengelsk og God knows what, eller det at ægtemand F. pludselig dukkede op og installerede højtalere, mens B. gjorde nar af ham, for ikke at kunne huske mig (?). 

Klipningen, der foregik 85% af tiden med kniv, tog max. 15 min mens hårsætningen
(rede, føn, rede, glattejern, rede, tupér, rede, voks, rede) tog 45 min. Samtalen husker jeg som rigtigt meget DARLING (high pitched), REAALLY, og B. der ser sig selv i spejlet retter sit hår, mens han klipper/skærer/sætter mit. Da han var færdig med klipningen, henter han et spejl. Mit hår er uredt og vådt og jeg kan ikke se om det er en frisure, så da han siger: "U dont like?" da jeg ikke responderer med DAARLING, bliver jeg befippet og siger: I like....dansk høflighed i ved, skulle nødig gøre B. ked.

Jeg skal gøre en lang historie kort, til de af jer der stadig hænger på: Klipningen var mere end en klipning. Det var en all-gay-musik-lugt og sprog event. Til kun kr. 320. Madonna koncerten var dyrere, og hende så jeg ikke engang, fordi jeg kun er 163 cm. 

Så hvis du mangler en oplevelse, med eller uden impuls, så skriv en mail, og jeg henviser dig til B.

Ps. Håret er faktisk blevet ret godt tror jeg. Darling. 

9 kommentarer:

  1. Sjovt, din blog viser kun definitionen og overskiften, så først efter at have lagt min kommentar fandt jeg ud af, at der faktisk var en historie med.
    Du plejer heller ikke at være den hemmelighedsfulde type;-)
    <3

    SvarSlet
  2. Hihihihi... Du er vel ikke tvilling vel hihihihi

    Hvor kan jeg bare se ham B for mig.... Har kun 1 gang arbejdet i en salon hvor der var ... sådan en....

    Hold op mand... man kunne jo blive helt optaget at... bare kigge på ham.... hihihi Sikken et show at stille for dagen... Hver dag..

    Hmmm Godt jeg ikke er bøsse............ Hihihihi

    Hmm men der er jo også... Lebber.. der er skruet op, i ... biiiib Men... hihihi

    Låve You skrivning....,

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  3. Hahaha. Det er min første impuls :)
    Du skriver rigtig godt og medrivende :)

    SvarSlet
  4. Arhhj... tror ikke, at jeg lige har tid :S

    Sådan en rædselsscene er grunden til, at jeg ALDRIG går til en frisør, som jeg kender udenfor salonen. Man kan jo ikke være bekendt ikke at komme igen. Så godt, at du trods alt blev tilfreds.

    SvarSlet
  5. Er imponeret over, at du kunne bekæmpe impulsen om at løbe ud af butikken!! :-) Er selvsådan en, som du beskriver med lister. De bli'r altid længere - aldrig kortere. Hvilket er en af grundene til jeg er begyndt på nedtrapning af listeskrivning!

    SvarSlet
  6. Åååårh, sikke en sjov historie og godt skrevet! Det var lige hvad jeg trængte til efter en fucking arbejdsdag med aftenmøde. Men der fik jeg mig da et godt grin. Kender godt de der Mr. B. darling typer. Ret så underholdende, men sgu kun engang imellem :-)

    SvarSlet
  7. Haha, helt vidunderlig beskrivelse af din oplevelse :-) Du er godt nok modig - må vi se dit nye hår?

    SvarSlet
  8. Må vi se håret så da? :-) Fed historie, jeg gnækkede godt :-)

    SvarSlet
  9. Modig eller dumdristig, tillægsordene er mange, atk for dem og nix, i må ikke se håret. Har haft hat eller tørklæde på siden, da jeg ikke kan finde ud af at sætte det..

    SvarSlet