fredag den 2. juli 2010

Katzen jammer

Der var engang en dame (mig) og hendes kat (Fonz). De havde i 12 år boet i en dejlig lejlighed i Odense. Lejligheden var så snedigt udstyret, at der udenfor soveværelset lå en dejlig træterrasse, med trappe ned til den fælles have. Det var en af grundene til, at lejligheden blev købt.

Damen var dengang 26, og kunne alt selv. Så efter indflytningen, savede hun hul i døren fra soveværelset, ud til terrassen og installerede en kattelem med 4 vejs funktion. Damen husker det, som et enkelt gør-det-selv-projekt, men stiksav og vupti - så kunne katten selv gå ind og ud, og der var ikke behov for kattebakke. Det var damen meget glad for, da kattebakke er en træls ting. Og katten nød, selv at kunne bestemme, at hvornår hun slæbte diverse mus og fugledyr ind og ud af lemmen og om det skulle være døde eller levende ting.
Så vidt så godt.

Omtalte dame (mig) og kat (Fonzi), besluttede at forlade byen for at flytte til hus med have. En gammel drøm. Det med haven.

Efter en lettere turbulent tid, med salg af lejlighed, at bo hos kammerat i 6 mdr., huskiggeri og endeligt huskøb og endelig flytning, havde katten vænnet sig til at bruge kattebakke. Og damen havde næsten vænnet sig til at tømme skidtet.
Det nye hus havde ingen kattelem, så damen tænkte, at det måtte blive en af de første projekter. Dels for at katten igen selv skulle kunne bestemme ind- og udgangstider og dels for at slippe for...kattebakketømningen.

Men som det går i mange historier, måtte de to så grueligt meget igennem, før drømmene blev opfyldt. Først var der spørgsmålet hvor? Hvor skulle kattelemmen sidde?
Altandøren ud til haven var udelukket, da damen ikke gad have alt det ind og ud fra den lille stue. Hoveddøren var heller ikke en mulighed, da den var stor og massiv. What  to do.

Damen besluttede sig for, at med tid, ville hun gøre hul ude i bryggerset, så hun kom ind under hulrummet i trappen. Herfra ville hun gøre hul i den udefra installerede lem på 50 x 50 xm, der kunne benyttes udefra som opbevaringsrum. I hulrummet under trappen, skulle der så bygges en slags trætunnel mellem de to 'huller', og selve kattelemmen, skulle installeres i den yderste lem.

Disse overvejelser stod på nogle måneder, mens der blev foretaget andre projekter i huset, men endelig i denne uge, efter at katten havde haft ubuden gæst flere gange i form af hankat i nabolaget, der var fulgt efter hende via udendørs trappe og ind af soveværelsevinduet, og damen havde vasket rum og vægge ned for hankattestrint, blev der lagt aktion bag tankerne.

Damen delte projektet op i tre dele, velvidende at hendes koncentration og muligvis alder ville fucke projektet op hvis hun skulle gøre det hele i ét stræk:
  1. banke hul i væg fra bryggers og montere tunnel element til katteudgang
  2. save hul i udendørslem og montere 4-vejs kattedør
  3. forbinde de to huller med tunnel af en art
Hvad damen ikke havde kalkuleret med var, hendes ikke helt fantastiske hukommelse. Hendes mangelfulde tålmodighed og sidst men ikke mindst, at mind nogen gange ikke kan herske over matter.


Her tager projektet sit udgangspunkt. Hjørne under trappen i bryggerset. Der er tegnet op, til hulstørrelse og boremaskinen er klar. Damen er klar.




Det første fine lille hul er lavet og efter 2 ture til værkstedsrummet, har damen fundet det værktøj hun søgte, nu skal der saves. Damen er SÅ klar.

Hm. Det viser sig, at damen ikke har taget højde for en støttende bjælke under trappen, og klingen på saven knækker, da hun forsøger at voldsave den alligevel. Gipsen på siden, af det ellers så pæne hul beslutter sig for at skride. Damen bliver lidt træt nu.


Der er nu hentet diverse redskaber og værktøj ind fra skuret. Noget af det mener damen at skulle bruge,  andet kom med fordi hun på turen til skuret ikke kunne huske, hvad det lige var hun gik efter.
Den begyndende træthed er veget for en smule hidsighed blandet med høje suk.
(bemærk, damen er ikke typen, der sværger til sikkerhedstøj og sko, når hun arbejder med strømværktøj)


Efter at have brugt en del el-drevet værktøj, ender damen med at banke det sidste af hullet frit, med den passende skruetrækker og hammer. Hun beslutter endvidere, at den udefra bærende stolpe ikke generer, da katten jo er slank og sagtens kan komme ind/ud. Samtidigt er risikoen for at den strintende hankat ikke følger efter, mindre, når hullet er mindre? Der anes træthed, men fornyet optimisme hos damen.



Hullet er nu banket færdigt ud, værktøjet er nogenlunde intakt, bortset fra et par knækkede savklinger og en negl. What to do nu? For kønt er det ikke, syns damen. Der er godtnok hul und alles, men der er også lidt manglede gips og den monterede (mast ind) plastramme er skæv, så kanterne er skæve.....hm....Nå jo - modellervoks for voksne = spartelmasse.

Damen husker sig selv på, at opgradere sit motto:"Hvad der ikke kan fixes med gaffa og strips OG spartelmasse, er ikke værd at fixe". Efter omkring 2 timer, med indlagt madpause, er hullet færdigt = del 1. er næsten færdigt. Lidt skævt, lidt råt, men et hul er vel et hul? (for katten!).

Med lidt held, følger sidste del af del 1 (maling af bryggersvæg og rensning af fliser efter spartelmasse) og del 2 og 3. Stay tuned.

Ps. katten syns det første hul er fint og der er god plads der under trappen. Dog har hun svært ved at forstå, hvad hun skal under trappen?

3 kommentarer:

  1. Hihihihi Du er for FED !!! Altså på den gode måde !!!

    Glæder mig allerede til del 2 og 3... !

    Hygge hyggge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Haha!
    Venter i spændning på forsættelsen:-)

    SvarSlet
  3. Nuuj vi glæder os til del 2 og 3

    Og del 4 hvor katten godt vil bruge lemmen, men KUN vil lave i bakken ;)

    SvarSlet