onsdag den 2. februar 2011

Psykopyko

Jeg var blevet henvist til psykoterapeutisk afsnit af min egen søde lægedame. Hun var så glad - for hun havde fundet noget. Et sted hvor man kunne hjælpe mig, et sted der var klogere end hende, på det der personlighedsforstyrrelse. Måske en socialrådgiver, noget lægelig opfølgning. Noget noget.

Lægedame og jeg var begge positive.

(Velkommen)


I dag var jeg til forsamtale. Hos 2 damer. Sygeplejersker, nu psykoterapeuter. Vi (mest jeg), talte 45 min. The usual shit. "Hvad er det der gør at du nu sidder her hos os"?
Barndom, følelsesliv, forventninger. Krydret med gode spørgsmål fra dem a la:

- Mon ikke din bror også har noget borderline?
(WTF, får vi grupperabat eller hvad hvis han har?)
- Er det en pigekæreste du har?
(Nej, jeg dater normalt ikke børn, gør du?)
- Har du prøvet drengekærester?
(Har du prøvet at bolle kvinder?)
- Du skal ikke vise din kæreste den opgave du skal lave, det er mellem os og dig
(Det skal jeg så måske nok selv styre og jeg ved godt at det terapeutiske rum fungerer bedst hvis jeg ikke blander kæresten ind, men dont tell me not to). 




Det blev gjort klart, at de de tilbyder er gruppeterapi. De har 14-15 af dem. Grupperne. Der er venteliste og når der er plads bliver jeg matchet, så jeg ikke kommer i unge, anoreksi eller gamle gruppen.

Det vidste jeg godt. Det med grupperne: Jeg har ikke gode erfaringer med grupper, men jeg prøver det der er  - for jeg vil gerne have de bedre. De forsvarede grupperne, og jeg sagde at jeg godt forstod, at det skal afspejle virkelige relationer .

Jeg fik lektier til næste forsamtale.Skriv om dine følelser og tanker i forbindelse med barndom og opvækst
Hvordan fungerer du .....osv.

Det skal sendes til dem inden næste gang, som er om 1 måned (ja, de har ventetid, hvilket blev pointeret, som i uhh vi er travle). Næste aftale blev lavet mellem de to, mens jeg sad der - klar med min kalender - men uden at blive spurgt, om jeg kunne.

Jeg havde givet op på det tidspunkt. Skrev tiden ned, sagde pænt farvel og gik. Jeg magter ikke gruppeterapi. Jeg er lige glad med at det afspejler "Hvordan vi ellers fungerer og lærer i samfundet". Jeg har ikke lyst til at blive presset til vrede og frustration af mig selv og bryde sammen eller se andre bryde sammen i grupper. Ikke presset af andre, men af mig selv, fordi jeg BLIVER vred, irriteret, ked og frustreret i grupper. Men når jeg ikke kender dem, ikke er tryg og ikke ser formål med dem (som ved venner og familie), kan jeg ikke lukke det ud. Blive vred - så går det hele ind af og det gør ondt.

I morgen er måske bedre. Men lige nu, er følelsen nej tak til psykoterapeutisk afsnit.

Jeg kunne ikke lide at være der. Jeg følte mig ikke set, hørt uden at kunne sætte en finger på hvorfor. De var høflige, venlige, 2 sygeplejerskedamer nu psykoterapeuter.

Har du erfaringer med gruppeterapi og skal jeg bare lukke røven og komme i gang og skrive de 41 sider de beder om?

mandag den 31. januar 2011

Well Down Under

L. er ankommet. Ankommet til Brisbane i ét stykke og til meget varme forhold. Kl. er lidt over midnat i Brisbane nu. Det ved jeg, fordi jeg har lavet en "L. i Australien"-væg.

Med den lokale tid (det blå ur), og et par opslagstavler til hvad der evt. kommer med posten dernede fra. Ellers skal jeg forsøge ikke at oversvømme Lebbeliv med down under rapporter. Jeg ved en del af jer følger med på hendes egen blog eller er i kontakt med hende. Men nu ved i hun er ankommet ok.


Selv har jeg været til kontrol i dag, med håndled 2 der ikke er blevet godt. Det 'snurrer' stadig er ømt og uden megen kraft. Lægen, af den dumme slags, mente at det var ok, selv om jeg forklarede at håndled 1 var super (opereret af anden end ham). Han mente der kunne gå op til 6 mdr. (selv om håndled 1.s symptomer var væk 2 dage efter OP). Hvad handler det om? Spade. Normalt bruger jeg ikke den slags udtryk om mennesker, men hele hans attitude, ansigt, kropssprog og sprog, fortalte mig at han mente det var mig der mærkede forkert.
Nu har jeg fået en ny kontrol (!) tid om 2 mdr. As(s) if. Jeg ringer i morgen og for den lavet om til en anden overlæge. Gider ikke spilde min tid på den slags. Nix nej.

Hvad jeg ikke regnede med, er at jeg nu er helt træt. Jeg kan godt kende forskel på hvad der er rigtigt og forkert i dette. Alligevel er det mig der bliver den verdenstrætte. Så jeg går op og lægger mig Hans Christian.

søndag den 30. januar 2011

Godt afsted og Sort samvittighed

Hun kom godt afsted. Jeg kom godt hjem. Så så man lige Minien brøle over Sjællands land, og nej, det var føreren der brølede. Højt, vedholdende og længe. Ja, det kan man godt, mens man kører 120 i timen. Nej, det skal man ikke. Sue me.
Nogen påstod engang, at man kun kan græde 10 minutter i træk. I beg to differ. Ikke at det er en konkurrence. Men hvis det var én, så havde jeg slået jer alle hjem i går.

L. var stærk. Som i bogstaveligste forstand. Hendes spinkle krop, bar mandigt de 20 kg rygsæk.
Det bliver så fedt for hende, og hvis det ikke gør, giver jeg hver enkelt Australien Mate en røvfuld. Så kan de lære det. I skrivende stund, er L. på vej til Singapore, til det sidste mellemstop inden Brisbane.

Tak for jeres søde kommentarer i går. De fik startet vandfaldet og brøleriet endnu engang. Gråd forløser og jeg sov godt.


lørdag den 29. januar 2011

She's leaving

Yes she is.
Vi kører mod Kastrup CPH lige om for lidt.
Vi har værnet om os i går. Den sidste uge. For fremtidens skyld.
Jeg ved, det ikke er farvel, men mit følelsesunivers er ikke udrustet med en 'relativ'-knap. Ingen 'nuance'-knap, ingen 'gråtone'-knap eller 'realitetscheck'-knap.

'Du-er-slået-hjem-knappen'-fungerer derimod fortrinligt. Der er dog ikke kr. 4.000 ved passering af start. Så uanset hvad du, jeg, de siger - så forlader hun mig nu, lige om lidt. Og ingen ord kan overbevise mine følelser om det. Følelser trumfer fornuft.

Men jeg tør godt. Jeg tør godt tage udfordringen op. For hun fortjener alt det Australien hun orker. Til hun kaster op af Australien og kommer hjem igen. Til mig. Der i mellemtiden, tager kampen op. Kampen med mine faldgruber, kampen mod at synke. For helvede. Jeg kan det her. Jeg har gjort det før. Bare aldrig med kærligheden. Kærligheden der blev, selv om jeg gjorde mig for at få hende til at skride. Nu er den her så, kærligheden, og den fucker med mig, for jeg mangler lige en manual eller to, til at forstå hvordan man både kan elske og elskes, og at farvel for 6 mdr. ikke er ensbetydende med farvel.

Farvel min skat. Dit modige menneske. Ikke modig fordi du tager til Australien, men fordi du har taget mig.

onsdag den 26. januar 2011

Tv og ventetid

Vi venter herhjemme. Venter på at L. rejser lørdag. I mellemtiden har vi 'Kontor' i spisestuen.

L. ordner rejseplaner, papirer, dobbelttjekker billetter, check-in tider og telefonnumre til udlejere. Jeg planlægger mit  kommende arbejdsliv, årsbudget, mulig kommende indtægt, byggebudget og alle de andre meget voksne ting.

Efter devisen, hak en tå hvor du kan, når budgettet skal shapes op, mente jeg det var tid at downsize mit forhold til YouSee. Følgende telefonsamtaler finder sted:


kl. 08.36 telefonsamtale med YouSee dame:
P: "Jeg vil gerne skifte fra fuld pakken til mellem pakken (= spare kr. 100 hver måned)"
Dame: "Det koster gebyr kr. 298,- og der skal tekniker ud"
P:"(tænker-shit, vi har lagt terrase der hvor stikket er) "Hvorfor skal der tekniker ud, når man skifter ned, men ikke op i pakker?"
Dame: "Derfor"
P:"Ok, det vil jeg gerne bestille så".
Dame" Ok"

Kl. 10.36 Telefonsamtale # 2 med YouSee dame
P:" Jeg vil gerne fortryde at gå fra fuld pakke til mellem pakke"
Dame: " Du bor .....XXXX.?"
P: "Øh ja" (magisk YouSee dame?)
Dame: " Det er hermed slettet".
P: "Ingen tekniker?"
Dame: "Nej da! Hvorfor fortrød du?"
P: "Fordi i tager gebyr, skal have tekniker ud og fordi jeg 80% af min TVtid ser TV3 Puls, som kun findes i Fuldpakken!"
Dame:"Men så kan vi sætte en boks op, men noget der kan noget og så kan du spole, optage og sætte Puls på pause og det er kun lidt dyrere end fuldpakken"
P. :"Nej, tak."

Suk.

tirsdag den 25. januar 2011

Barnløshed og kasse 1

Julie Lahme tager igen noget aktuelt op. Barnløshed og den nye betaling ved kasse 1. Er det ok? Er det kun de rige, der får råd til børn? Skal vi andre finde 10.-15.000 i husholdningsbudgettet og lukke røven. Eller i den mere kulørte ende, skal jeg sende L. i byen, fuld og håbe hun bliver knaldet tyk, af en der ikke fejler det store eller er grim?

Just saying....

Snuppede en folder om samme emne hos lægen forleden. Altså penge emnet.

"Nye regler om betaling for behandling med kunstig befrugtning og ændring af tilskud til fertilitetsmedicin"

In short:

- par eller enlige kvinder skal betale for behandlingsforsøg med kunstig befrugtning.
Et forsøg med insemination vil koste kr. 1.185. Beløbet reguleres årligt.
Et behandlingsforsøg med IVF (reagensglasforsøg) med friske æg (ja, tak) vil koste kr. 5.040.
Er der mulighed for at anvende optøede æg (!), vil dette koste kr. 3.024. Hertil kommer eventuelle udgifter til køb af donorsæd.

Forundersøgelser, udredning og diagnostik er stadig gratis.

Tilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling
Brugerne (!), skal selv betale de første kr. 15.000 til fertilitetsbehandling.

En sterilisation vil koste hhv. 8.457 for mænd og kr. 12.984 (Hold nu op det er fandme unfair - jeg er ligeglad med at indgrebet er større hos kvinder end hos mænd og er træt af den pikke forskel der er og start mig slet ikke på bind, tamponer og p-piller - fjern så den moms).