torsdag den 16. december 2010

Hjerte 16

De hober sig, gør de. Julehjerterne, der ankommer i en støt strøm med Post Danmark. Hver dag kigger jeg om der er noget i hjerterne. Det er der ikke. Og afsenderen fortæller mig, at det ikke er konceptet. Hjerterne er der for hjerternes skyld. Ok så. 

Mit ynglings er fortsat det pink/røde diskohjerte, men jeg er i hjertet også en danse-disko-mus.

Dagens 3 forsøg på positivitet:
  1. Fandt nye muligheder på YouTuben i aftes. Som et led i min psykoedukation ( Psykoedukation - betyder undervisning i psykisk sygdom og symptomer ) læser jeg p.t. en del teoretisk stof. Det kan blive lidt....tørt. Men tuben kan også, her ligger diverse "educational programmes".
  2. Er færdig med julegaveindkøbene og er tilfreds med resultatet.
  3. Modtog i går 2 julekort. Jeg elsker julekort og skriver selvfølgelig også selv. 

I dag trækkes vinderne til Mødre Hjælpens store Blog konkurrence. Kl. 16.00 helt præcist. Ved sidste optælling, var det lykkedes at samle kr. 17.000 + ind - hvor fint er det lige? Meget fint skulle jeg mene. Så nu vil jeg gerne vinde min bunke, ville jeg mene. 
Deltog du?

onsdag den 15. december 2010

Simon's Cat in 'Santa Claws'

Hjerte 15

Jeg nævnte i går noget med filter. Eller mangel på samme. Det er et tilbagevendende tema for mig. Filter. Jeg har det ikke. Filteret. Filteret der gør, at situationer, forbliver situationer og ikke ender med et følelsesmæssigt meltdown.
Mangel på samme filter, gør at der ikke skal meget til at glæde mig. Små bitte ting. Detaljen. Det er fint. Jeg elsker, at jeg kan glædes som en 4 årig. Til gengæld giver virkeligheden en del knubs, når filteret mangler - og at et ord, en bevægelse eller en handling tolkes negativt og den 4 årige går i panik, føler sig angrebet, uelsket eller mistroet. Og af og til handler derpå. Ikke altid hensigtsmæssigt.

Måske er det koden. At tage hensyn til den 4 årige, der aldrig helt forsvandt? Den 4 årige, der uden filter, ikke bliver i sin kasse, men hører, ser og tolker alt, før den voksne har en chance?

 I dag må være hjertedag for de 4 årige voksne. Har du stadig din 4 årige?

(Ja, det er en boyshorts på mit hoved)

tirsdag den 14. december 2010

Hjerte 13 og 14


Jeg er her, det må tælle for alle tre punkter i dag. <3
Jeg håber i hænger på, selv om jeg er blog-troløs disse dage. " So this thing called life happened" - der var ingen der sagde det skulle være let, men måske der liige var nogen der kunne låne mig lidt filter (ikke dem til tobak eller tørretumbler). 
Tuder for et godt ord, og ryger op og ned af følelsesbarometeret hurtigere end en nybagt mor. Det er pænt anstrengende. Specielt set i lys af, at jeg hverken er gravid, nybagt eller noget som helst andet der er hormonelt. 

Hæng på. Det gør jeg. 

søndag den 12. december 2010

Hjerte 12

Deres udsendte reporter er i Århus, hvor julestemingen ingen ende tager.



Prettyyyy......

Tre gode ting 

- Vi så Eat,Pray, Love i aftes - og selv Julie R. køber større cowboybukser så hun kan spise hvad hun vil. That rocks. 
- Vi tager på Sophiendal Gods i dag, med sviger la falmilia
- Det er søndag og min kæreste har fri. Vi er sammen i smukke Århus. 

lørdag den 11. december 2010

Hjerte 11


Julefrokosten gik fint. Der var generel accept af min tilbagetrækning efter Amin Jensens optræden. 
Hans humor er ikke lige min kop te, men han er bedre live. Og så kan den mand synge en mean opera. Ren Poul Potts, hvilket var aftenens højdepunkt. Amin Jensen, nu på opera. Det siger vist alt om den aften.



På vej til arbejde. Lyset er helt fantastisk når det er så koldt. 

Dagens top 3

  1. Skal til Århus og julehygge med 'svigerfamilien'
  2. Jeg kunne være i mine ynglingsjeans i aftes, trods de ekstra kilo jeg har tillagt mig
  3. Jeg skal have nye jeans i dag, thats for sure

fredag den 10. december 2010

Hjerte 10


Dagen i dag byder udover arbejde, på aftenens job-julefrokost. Huh, det er altid en blandet fornøjelse. Det starter som en fornøjelse (Ja, tak - jeg vil gerne med til fest med levende orkester og Amin Jensen). Når dagen så oprinder (som nu. I dag), så kommer de praktiske tanker - hvordan lige med transport (jeg bor 20 km fra). Hvis jeg kører, så ingen alkohol = ingen tømmermænd = dagen i morgen er reelt brugbar. Hvis jeg ikke kører = hvem kører så = hvor ender jeg = tømmermænd = farvel lørdag.
Det regnestykke ser jo ganske nemt ud, hvis ikke det var for faktor :"DU SKAL DA LIIIGE HA EN SNAPS/ØL/SHOT", og hvorfor drikker du sodavand slænget.
Så er der det sociale i det. Det er en mandearbejdsplads. Det betyder, at jeg IKKE tager kjole på, fordi mændene, der til dagligt er søde mandfolk, får lidt indenbords, så skal der danses, og gerne med hænderne på alternative steder, ...af mig.
Så buks it is - men for pikke da, jeg er sgu ikke god længere til de der drikke/fest orgier, og slet ikke når det er af den gammeldags type, med platte ting på kopimaskinen, lærlinge der brækker sig og man slås (!), om at sidde ved de sjove.

Hvorfor kan jeg ikke bare sige nej.

Nå, op på hesten og dagens 3 super ting

  1.  Jeg har en meget meget fantastisk kæreste. Honestly. 
  2. Jeg mangler kun julegave til én
  3. Mit hus er mit slot og min hule