lørdag den 11. december 2010

Hjerte 11


Julefrokosten gik fint. Der var generel accept af min tilbagetrækning efter Amin Jensens optræden. 
Hans humor er ikke lige min kop te, men han er bedre live. Og så kan den mand synge en mean opera. Ren Poul Potts, hvilket var aftenens højdepunkt. Amin Jensen, nu på opera. Det siger vist alt om den aften.



På vej til arbejde. Lyset er helt fantastisk når det er så koldt. 

Dagens top 3

  1. Skal til Århus og julehygge med 'svigerfamilien'
  2. Jeg kunne være i mine ynglingsjeans i aftes, trods de ekstra kilo jeg har tillagt mig
  3. Jeg skal have nye jeans i dag, thats for sure

fredag den 10. december 2010

Hjerte 10


Dagen i dag byder udover arbejde, på aftenens job-julefrokost. Huh, det er altid en blandet fornøjelse. Det starter som en fornøjelse (Ja, tak - jeg vil gerne med til fest med levende orkester og Amin Jensen). Når dagen så oprinder (som nu. I dag), så kommer de praktiske tanker - hvordan lige med transport (jeg bor 20 km fra). Hvis jeg kører, så ingen alkohol = ingen tømmermænd = dagen i morgen er reelt brugbar. Hvis jeg ikke kører = hvem kører så = hvor ender jeg = tømmermænd = farvel lørdag.
Det regnestykke ser jo ganske nemt ud, hvis ikke det var for faktor :"DU SKAL DA LIIIGE HA EN SNAPS/ØL/SHOT", og hvorfor drikker du sodavand slænget.
Så er der det sociale i det. Det er en mandearbejdsplads. Det betyder, at jeg IKKE tager kjole på, fordi mændene, der til dagligt er søde mandfolk, får lidt indenbords, så skal der danses, og gerne med hænderne på alternative steder, ...af mig.
Så buks it is - men for pikke da, jeg er sgu ikke god længere til de der drikke/fest orgier, og slet ikke når det er af den gammeldags type, med platte ting på kopimaskinen, lærlinge der brækker sig og man slås (!), om at sidde ved de sjove.

Hvorfor kan jeg ikke bare sige nej.

Nå, op på hesten og dagens 3 super ting

  1.  Jeg har en meget meget fantastisk kæreste. Honestly. 
  2. Jeg mangler kun julegave til én
  3. Mit hus er mit slot og min hule 

torsdag den 9. december 2010

Slow living

En julegave tager form. 
I samme sags natur kan jeg ikke vise jer motivet, men det er heller ikke humlen i dette indlæg. Humlen er at nogen mente mit gamle strygejern var for beskidt og slidt til nogens tøj. 

Nej, jeg stryger ikke ofte, køber principielt ikke tøj der skal håndvaskes, endsige stryges. Nå. Men strygejernet røg på genbrugspladsen.

Hvad gør man så, når ens første og bedstete broderi, som at der er en julegave, er pænt krøllet og derved ikke kan gå i en ramme?


Man tager sit arvestykke, man ganske ofte har overvejet at smide ud og som at der alligevel har overlevet diverse sorteringer, da det angiveligt har været ens mormors (man ikke har kendt). Man piller denne holdedims af


Lægger bundstykket på brændeovnen en halv times tid


Lægger brodérstykket, under et viskestykke


Samler arvestykket



Stryger med langsomme strøg


Spritzer lidt vand fra den ligeledes arvede tubbervaredims (morens)


Eh VOILA. Er det ikke fantastisk? Eller som bonderøven ville sige; "Det er ikke et forsøg på at gå tilbage i tiden, det er blot et forsøg på at gøre ting enklere" (Eller sådan noget lignende). Nu ærgrer jeg mig blot over, at jeg har nået at ønske mig et nyt damp-halløj af slagsen. Totalt overflødigt, hvis du spørger mig. 


Julehjørnet i dag, har været mit sted


Eller, missens sted, og jeg har bare lånt det

9. hjerte



Disko kalder L. dette hjerte, og mener jeg er en poptøs. Hvad er der nu i vejen med det? Bare fordi jeg bedst danser til Ricky Martin eller Britney Spears? Vi kan jo ikke alle være Tina Dico tilhængere. 
Disko, pop eller ej. 

Dagens 3 fine ting (om mig):
  1. Jeg danser faktisk ret godt
  2. Jeg synger også ok, men min ynglingsdiciplin er "Snynge", en mellemting mellem at synge og nynne, bedst praktiseret uden at kunne teksten og uden at holde den rigtige tone. Pikke hyggeligt.
  3. Jeg har kun kradset i overfladen, hvad angår evner til det husflittige (husflid?). 
Patchwork, tjek.

Broderi, tjek. 


Træsmykker, tjek. 


Save, tjek.


Renovere møbler, tjek 



Mangler at meste strikning og hækling, men vent bare. 
Husflid rocks!

Og så lige en HJERTEFEST, update, sakset fra hende hers hjemmeside:

43 lodder i granbunken
26 lodder i den grønne bunke
30 lodder i guldbunken
62 lodder i den røde bunke
41 lodder i sølvbunken

202 lodder = 10.100 kr mindst !!

Og gavebunkerne vokser stadig

Til jer der ikke lige har fået det med, så er Hjerternes fest, et initiativ startet af to bloggere, Trine og Marina, til fordel for Mødrehjælpens Julehjælp. 
Her mangles der kontanter, til at hjælpe alle dem der har søgt om hjælp til julen.
Man kan donere fra kr. 50 og opad. For hver kr. 50 får man et lod i den gavebunke, man selv vælger.
Gavebunkerne kan man også donere til, og der dukker hele tiden flere op, gaver altså, så bunkerne vokser, og vokser....

Hvad bunke er du lun på? Har du doneret? Skal du? 

onsdag den 8. december 2010

8. hjerte


Det begynder at ligne noget. Den begynder. Julehjerteranken, hvor jeg hver dag modtager et hjemmeflettet hjerte fra L. Juleudsmykningen, der var planlagt begrænset til ét vindue, pga. pladsmangel, er nu ved at brede sig ud over den ene væg. 
Ikke ét hjerte er ens. Meget real life.

Og selv om det intet har med hjerter at gøre, så lige et kig til min ene arbejdsplads - der er julepyntet til de ældre, der bor samme sted. Pænt. 

tirsdag den 7. december 2010

Hjerte 7

http://www.hjertebarn.dk/

Er det ikke en smuk header, deres hjememside har? Man siger jo at julen er børnenes fest - og kombinationen hjerte og børn kunne jeg ikke stå for, så dagens hjerte (mens vi venter på flere fra L.), er hjertebørnenes hjemmeside.

Bortset fra det, mener jeg at udtrykket: "Julen er børnenes fest", omfatter alle som én. Hvad gør du for at holde dit indre barn tryg, glad og grinende?

Det går op for mig at jeg er driftet væk fra start konceptet med den her december kalender. De tre gode ting i mit liv, hver dag. Men jeg kan lide at snige de 'gode' sager ind. Som ikke nødvendigvis handler om mig, men alligevel siger noget om mig. Mig, mig, mig ;o)
Hjerte-super-helten.

mandag den 6. december 2010

6. hjerte

Det 6. hjerte er hjerteblodets hjerte. Jeg var i 10 år bloddonor, og tilfredstillelsen var stor, hver gang jeg lagde arm til det (og de har damn fine juice og små chokolader der).

Jeg kan desværre ikke længere donere, da jeg tager medicin, men måske kan du? Tjek ind på donorsiden, og overvej om det er noget, du ganske gratis kan give til andre.
Måske er du allerede donor? Hvor længe og hvor går du hen for at blive tappet? Har de chokolade ;o)?