Simon's Cat in 'The Box'

Hvor langt er langt?

Hende her....Tanja, skal 

med hende her

til dette her

nærmere bestemt, fra slutningen af januar 2011 til juni/juli....

Det er pænt langt væk. Og pænt længe. 

Det bliver fantastisk for hende. No doubt. Ville ikke for alverden have undværet mine udenlandsophold. De har formet mig, sammen med alle de andre ting. Givet mig udsyn og indsigt. Gjort mig større og mindre på samme tid.

At det tilmed er en del af L.'s uddannelse, gør blot det hele endnu mere spændende.

På et par andre niveauer, sucks det altså. 

Mega. 

Good times søndag

At vågne op i Århus med L. Starte bilen og i dis og tåge rulle ud af byen

Ikke meget at se, men en overnaturlig ro, selv på motorvejen.

Andre end jeg er stået op tidligt denne søndag. 

Vejle gaber og blinker til mig, da jeg passerer deres bro

Så er øens vartegn at se, i den smukkeste morgensol. 

Don't try this at home, eller kun meget tidlige morgener, med lidt trafik. 

Fyns land suser forbi. 

Kort stop kort fra hjemme. Bisonfamilien passerer jeg ofte, men i dag stoppede jeg og hilste på. 

Far tyr, en smule skeptisk, men majestætisk. 

Hjemme med rundstykker til håndværkerne, der er ved at klæde kvistene med zink.

Terrassen er mit nye guld. 

Stadig hindbær i haven

og de smukke smukke blåbær buske, klæder sig i rødt.

All's good?

Der sysles

Syslerier giver ro. Det giver tilfredsstillelse på en så basal måde, at jeg til tider ville ønske, jeg ikke skulle andet. Min farmor, der som jeg var sønderjysk, sagde altid: "Jeg er ved at sysle". Men hos hende betød det, at gøre rent. Jeg taler endnu sønderjysk, med min mor og bror, men en del ord er faldet fra, som at bruge sysle om at gøre rent. For mig er sysleri = nusseri, hyggeri og kreativitet. 

Det store sysleri, har nu fået kviste, undertag og lægter på begge sider. Det er fint. SÅ fint. 

Næste skridt, er at kvistene skal beklædes med zink, og så endelig, endelig det forjættede glaserede tag. Det bliver fint. Og regntæt, for helt er det ikke tæt endnu. Der står 7-8 spande på loftet der opsamler de dråber, der vover at snige sig mellem undertag, lægter og 100 år gamle spær.  Har jeg fortalt at Banehuset i år er 100 år?

Samtale sysleriet, går på hvilken rumopdelig. Hvor mange meter til det ene værelse, hvor stort/lille skal badekarret være (ja, jeg får BADEKAR). Hvad slags gulv og vægge. 

Kort sagt, det er store syslerier rykker og det er dejligt. Jeg kan ikke bidrage meget selv til de store linjer. Hænderne er sure, og jeg har på ingen måde så professsionelt et DIY gen. Endnu. For så finder man  bare sine egne syslerier. 

Det nyeste er mit terrasse-værksted. Med en stor sweater, eller to, på den bløde genbrugs-farmor sofa, med slibepapir, bor og politikken fra sidste weekend.

U like? 

Jeg er blevet fascineret af, hvad jeg kan få ud af bøgetræ, lærketræ og syrengrene. Fra egen have! Jeg har mange ideer, og roder lidt med det nu. Det kan hænderne lige klare. Og jeg kan sidde derude med kaffen og smøgerne. Måske den sygemelding ikke bliver så kedelig alligevel.

Nå ja, så så man lige mig pakke L.s julegave ind. (Don't tell her, ok?)

Its the season

Jeg gør det. Har sovet på det 2 nætter (3?), og har besluttet at åbne sluserne igen. Stedet. Bloggen. Havehuset. Dukkehuset. Mit retreat. Min borg.

Fandme om jeg vil lukke butikken fordi en anden butik er en lorte butik.

www.blogkontant.blogspot.com

God fredag derude

Brok blog? - Åben dig Sesame?

Jeg er i syv sind. Syv sind om beslutningen, med at begrænse adgangen til bloggen. Det føles bare ikke som mig. At der skal et kodeord til, for at blogland er åbent. At der er åbent ind til mig. Det begrænser mig, i stedet for at frigøre mig. Det føles som om jeg har givet mig selv mundkurv på, selv om jeg blev SÅ smigret over alle jer, der ville følge ind bag tæppet.
Paradoksalt? Så læs min profil - paradoks er en tilstand, ikke et fænomen hos mig.
Jeg er i forvejen en labyrinth, og bloggen er min free-pass motorvej. Var.

Jeg kan altid se ting fra alle og alles side, og kan derfor have svært ved at finde mit eget ståsted. Og ja, selv i en alder af 38. Det kommer ikke at ændre sig. Ikke at jeg ikke vil, men en klog mand der kender mig godt sagde: "Du er blevet bedre til at rumme det og dermed håndtere det. Du er ikke sart, du er følsom". Jo tak, og det har taget tid at forstå hvad det handler om. Men fuck, jeg er blevet et gladere jeg for det.

Jeg bliver let berørt. Når du siger noget til mig, om mig eller gør noget for mig, ved mig eller mod mig, berøres jeg. Mit skind har vist sig, at være tyndere end gennemsnittet.
Det betyder i praksis, at når du gør noget godt - så er jeg klar til at give dig min førstefødte, hvis jeg havde en. I går. Når du gør noget, der er skidt, eller jeg tolker som skidt, er jeg klar til at grave mig selv ned, eller slå dig ihjel, eller begge dele. Nu. (Altså ikke rigtigt, vel).

Jeg kan styre de fleste af den slags sort/hvide impulser, men ikke altid. Selv om brevet til IT firmaet var det rigtige at gøre, så var det ikke gennemtænkt, som jeg har været inde på i et tidligere indlæg. Havde jeg trukket vejret, sovet på det - havde jeg åbent blog-kontant, lagt korrespondancen derind og holdt this place crap-free.

That didnt happen. Nu er det mig selv, der er blevet begrænset. Ikke at evildoers, men af mig selv.

Jeg gider det ikke. Så jeg sover lige på det.

Holland, vinter og hænder

Holland
L. har en hollandsk far, ergo er hun halvt hollandsk. I den anledning har vi været i Holland weekenden over, familiefest. Holland er fin, det lille jeg fik set.

Vinteren
Dagens vejrudsigt tikkede ind fra TV2.dk:
"Den koldeste vinter i 1000 år kan være udsigten for den kommende vinter hvis man skal tro Polske meteorologer.
De har i hvert fald spået den kommen de vinter til at blive ekstrem kold, ja faktisk så kold at den vil skrive sig ind i de ekstreme vinters rekordbog...." 


Aiiiiii, vel?
Det er en joke, ikke?

At klappe med en hånd
Nej, jeg har ikke set filmen "At klappe med én hånd", men jo tættere jeg kommer på operationsdatoen, des mere bekymret bliver jeg for at skulle leve ét-håndet i 2 x 4 uger.
Ét er bad, påklædning og tøjvask. Noget andet er mad, madlavning, indkøb og transport. Tænker at jeg med min rullekuffert kan klare indkøb i de nærmeste butikker (så så man hende med sin turistkuffert trille rundt i Netto). Det meste kan vel åbnes (shampoo, mælk og brændeovn), med genstanden klemt mellem lårene og den anden hånd?
Bilkørsel er udelukket. Cykel ligeså (med mindre du har en trehjulet jeg kan låne?), så det hedder per fødder. Alt. Men inden jeg er vasket og klar, er det vel også tid til at gå i seng igen.

Talte med min moder i aftes. Hun har prøvet det. Er blevet opereret i det ene håndled. Min far var sød til at hjælpe hende, men som hun sagde: "Det tager en krig, så der er en grund til at man er sygemeldt".

Ak ja. Det bliver spændende. Not. Kampen mod IT-svinene er gået i stå. Kan slet ikke overskue det.

Og jeg kan mærke i kroppen, at vinteren og mørket er på vej.