mandag den 13. september 2010

Bøgen og huset

Jeg har haft en samtale med bøgetræet i haven. I husker det? Træet?

Det smukkeste træ og sikkert ældre end huset, der i år er fyldt 100. Nå, men samtalen forløb ca sådan her:

P: "Du er smuk kære bøgetræ. Jeg elsker dig"
B (bøg): " swusch swusch, rasle, rasle" - oversat: What ever

P: " Vi bliver nødt til at have en lille snak"
B: "swusch, rasle" - oversat -  Shhh. jeg nyder lige solen.
P: "Du er vokset så stor, at dine prægtige grene og blade, tager vel rigeligt med lys i det lille banehus, og som træer vil det, vil også mennesker gerne have noget fotosyntese, you see?"

B: "Swucshii, rasles" - oversat - Hm.
P: " Så nu kravler jeg lige de 12 meter op til et par grene, der må lade livet, så vi fremover kan nyde hinanden, og jeg oss får lidt lys"

...jeg vælger ikke at oversætte svaret.

I gang vi gå


Kan man ikke vælge stige, tager man dem begge to


Huh. Der er langt op, ...og ned


Bemærk fikst håndværker bælte, desværre ikke mit (vil ha).


Hov, en lille sø i træet 



De dummen duer, har af 4 strå bygget rede ganske yderligt på gren. Tro fanden æggene falder ned


Udsigten til huset før jeg gik i gang 


Bagefter



Ser det ikke slankere ud, eller kan man ikke sige det om træer? Hvor om alt er, så er der lysere i banehuset og traileren glæder sig til weekenden, hvor dette  bortskaffes.


lørdag den 11. september 2010

Lørdag morgen

Er stået op. Efter endnu en urolig nat, med skift at uoverskueligt mange t-shirts. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg sveder som en tyk mand hver nat og har glæden ved at skifte både tøj og vende dyne 3-8 gange hver nat. Det er anstrengende.
Når jeg kl. 05.00 beslutter at stå op, i stedet for at vende dynen (igen, er jo gennemblødt så whats the point), mens L. og katten stadig slumrer - vel katten følger mig i røven og spinder her ved siden af, så kan jeg nyde weekendens og ugens første HJEMMEDAG.
Jeg kan sidde med den gode kaffe, lysene tændt, høre L. trække vejret ovre i sengen og gøre mac-ting.

Det er luksus. Jeg skal arbejde på huset i dag, køre eternitplader væk og gammelt murværk. L skal læse (og bage boller, slå fortelt ned og lave mad?). Vi skal ind i rumlen igen med at være weekendkærester. Sommeren har været en luksus og udfordring, mens vi begge har boet og arbejdet ud fra Banehuset. Nu kalder hverdagen på hende i Smilets by. Byen jeg er begyndt at holde af. Århus. Så anderledes end Odense og CPH.
CPH er stor for mig, fuld af puls og både inspirerende og udfordrende. Man bliver let væk.
Odense er, flad - større by spredt ud og dermed med mindre puls.
Århus er - hyggelig, med puls og jeg bliver ikke væk. Det er heldigt L. bor der. Heldige os.

De næste måneder byder på byggeri. Kunsten er at sortere i de ideer jeg har, der ville forøge byggebudgettet og forsinke færdiggørelsen. At vurdere, at det ikke er NU, der skal ny indkørsel, carport, redskabsskur, glas i den nye terrasse eller tilbygning i stueplan. Det kan godt vente D. Honestly.

Så er der hænderne. De er sure er de, eller nærmere håndledene er. De skal til forsamtale om snart på hospitalet. Lægen vil operere dem, håndledene, ét af gangen.  Det betyder en sygemelding per håndled, UDEN mulighed for at grave have, køre ting væk eller køre i det hele taget. En periode, hvor det sikkert vil tage en formiddag at gå i bad og tage tøj på, med én hånd - og hvor bøger igen kan blive mine kære venner.
En periode, hvor jeg kan drikke en-håndet kaffe, med de venner og bekendte, der vil kigge forbi i Banehuset. Og få hjælp til at knappe mine bukser ;o)

Efteråret, har dermed sine helt egne udfordringer (og bekymringer, neuroser og svedeture).

Kom an. Oh du efterår.

torsdag den 9. september 2010

Via Picasa


"Sometimes it’s hard to live when every sense is heightened, because when everyone else was 'Growing Up' i forgot to get in line for emotional skin. Yes, sometimes it is hard, but sometimes it is unbearably beautiful."











onsdag den 8. september 2010

>Jeg giver op. Jeg har nu rodet med det en time (Tak for tippet Alice), men intet hjælper. Den skriver stadig server afviser.
Hvis jeg skal uploade alt til picassa først - bliver det for omfattende og jeg mister interessen.
 Det kan ikke passe og jeg er træt og frustreret. Alligevel ville jeg prøve via picassa, men der er min plads fyldt op/ud, så jeg købte mere plads - men, der går 24 timer før det aktiveres og den bedste løsning er det ikke.

Mulige fejlkiler:
1) Min nye mac, men billederne kunne heller ikke via usb på L's PC - so not.
2) Billederne, men kameraet er det samme som det sidste år. so not.
3) iPhoto, der gør NOGET (??)ved billederne, når de overføres til Mac'en. Hvilket også ville forklare, at billeder flyttet fra min mac, til min usb, til L's PC, også afvises af serveren der.


Nogen gode ideer? Evt mac mennesker? For jeg fatter da nada og er ved at blive tude hidsig. JEG GIDET DET IKKE. altså.

No pics

Jeg forstår det ikke. Serveren (bloggers?), afviser fortsat konsekvent mine forsøg på at uploade, og med 100+ billeder, jeg gerne ville oute, er der ikke så meget at sige.
Der skal billeder til. Ord er stadigt sparsomme, så dem gemmer jeg på.

Men - jeg er i live, der bygges på huset, katten har en krig i gang med nabokattene og der er sat gang i fjernvarmen, L. er startet på studie igen - og banehuset forbereder sig på efterår.

mandag den 6. september 2010

Puppy Love

Det er endnu ikke lykkedes mig at få serveren til at godtage billeder, hverken fra mac eller L.'s pc - keine Ahnung hvorfor. Den afviser alt.

Jeg har to års dag som L.'s kæreste idag - "2 år Niller", så jeg vil lade dagen hvile i kærlighedens og tryghedens tegn og i aften rode videre med fotos.
I får et lånt et af slagsen i stedet

lørdag den 4. september 2010

Afvist

Serveren afviser mine billeder. Dammit Krystle.