Kan i huske dem her?
De står for skud i dag.
De har siden købet være opmagasineret på mit job. Den lille (fine) af dem, regnede jeg med at lade stå som den står - men nej. Nu hvor den er kommet ind på et varmt lager, har toppen 'slået' sig og malingen skaller og træet buler.
Den store har hele tiden været en fejl-farve, så idag er planen, at de begge skal slibes, grundes og males med hvid. Pønser lidt på, om det kunne være fint at male dem knaldfarver indvendigt, men det bliver i så fald ikke nu.
Det klør i fingre og sjæl, efter at komme i gang med husprojektet, og de to kommoder er starten, Desværre har mit kommende hus ikke noget decideret værksted, så at stå i tørvejr på arbejdspladsen er at foretrække.
Jeg øver mig. Jeg øver mig i at se det halvfulde glas og ikke det halvtomme. Jeg er opdraget med halvtomt, og gamle mønstre er svære at knække.
Jeg er glad for huset, mit hus, mit første hus - men ak, mit hjerte har ikke glemt den 4-længede gård, hvor der var plads til et kæmpe værksted, hvor jeg kunne stå med træ, maling og møbler og rode. Hvor huset/gården indbød til krea og hammer og værk.
I det lille fine nye hus, bliver det svært blot at få stablet et kreahjørne på benene. Og det hele er lidt 'pænt'. Jeg VED, at jeg skal være taknemmelig, for det jeg får i huset, modsat min lejlighed igennem 11 år, er en 800 m2 stor have. Første skridt fra lejlighed til hus, selv sparet til det. Så jeg er lidt nærmere drømmen. - Men jeg ville nu gerne have et værksted, fra start - Overvejer, om jeg kan finde et sted, som en slags værksteds-kolonihave, hvor jeg kan leje mig ind, indtil jeg får råd til at bygge noget hos mig selv. Hm, det var faktisk en god ide.
Folk, jeg ønsker jer en dejlig lørdag og skal nok tage billeder af resultatet.!
