lørdag den 15. september 2012

Sporty på singlemåden


Jeg trækker vejret, derfor er jeg. Jeg trækker i perioder som i nu vejret for hurtigt eller for overfladisk. Hvis du er en af dem der følger mig på facebook, har du bemærket en del aktivitet de sidste 3 uger når vi taler om løb og cykling. Endomondo er min ven.

Jo, jeg var blevet småfed. Jo, jeg var blevet smådoven efter devisen efter-alt-det-krise-min-mor-er-død-jeg-må-gerne-spise-chips-og-drikke-øl. Det bliver man hverken i bedre form eller slankere af.

Men den bedste kur er hjertesorger. Den bedste motivation til at motionere dagligt, er at blive gået fra (eller at gå virker for andre). Alternativet til ikke at bevæge sig, når chancen byder sig er at mit mentale badekar fyldes op. Fyldes op af spændinger, sorg, forvirring, frustration, vrede, afmagt, kontroltab og usikkerhed. Og den der bundprop, der skal release og løsne op så jeg trækker vejret bedre, er fucking svær at finde. Den er der og kræver gråd, motion eller samtale.

Så det er hvad jeg gør på tredje uge. Jeg tuder, løber og samtaler.

Derfor skriver jeg ikke på bloggen. Ikke at jeg ingen har ord nok. I have plenty. Men hvor bloggen i flere år har været en god ventil, så hænger den nu sammen med mit liv med hende der har valgt mig fra.

Så det er ikke fair, de dage hvor jeg er meget vred, meget ked eller afmægtig at udstille vasketøjet herinde. Hun har sagt vi blot kan aftale hun ikke læser med, men jeg gider ikke lave aftaler med hende lige nu.

En god ven sagde "Du skal tage natten tilbage", tage medierne tilbage. Der hvor jeg før ventilerede. Instagram, facebook og bloggen - men det er svært nu. For de er alle filtret ind i hende og os. Så jeg forsøger at nuancere. Ikke at brænde broer i affekt. Med borderline und alles. Forsøger at rumme mig som det menneske jeg er der skal redefinere min hverdag og det mennesker der er i krise og har borderline.  Borderline i krise defineres af af Kreisman et al som "terrifying aloneness, feelings of being misunderstod and overwhelming helnessness". Hvilket intet har med hende at gøre. Det har noget med min bagage at gøre. Mit ansvar, min opgave, min kamp. Livskamp.

Og alt i mens bliver jeg sporty lækker på singlemåden.

Får du løbet og elsket nok?




31 kommentarer:

  1. Av. Svært at vinde, når efterår og kærestesorg rotter sig sammen. Godt, du træner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Træning macht frei (und schlank) :o)

      Slet
  2. Jeg har før haft lyst til at komme og rulle dig i et lunt vattæppe og vugge dig til du blev helt rolig. Men jeg kan godt se at det der løberi nok er mere brugbart i ængden. Sejt alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror en god kombination af vattæppe, vug og træning er det helt rigtige. Så jeg modtager med tak din mentale vugning søde Fru Z <3

      Slet
  3. Jeg får hverken elsket eller motioneret - My bad.

    Men jeg knokler på job & i hus/ have - Måske en form for flugt.

    Jeg sender dig også noget rart, varmt, og blødt.

    Alle fortjener kærlighed, men vi kan åbenbart kun få/ give i afmålte doser...

    <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor er det at hus og have knokleri ikke tæller i det mentale regnskab? Det syns jeg vi skal beslutte det gør, flugt eller ikke - det er også terapi.

      Ja, det med doser, størrelser og at modtage er et helt kapitel for sig selv.
      <3

      Slet
  4. Fuck.
    I 1993 gik jeg mig ud af sådan en kærestesorg. Når jeg ikke arbejdede eller tudede (eller stod i mørket, i parken overfor hans lejlighed og forsøgte at få et glimt af ham) gik jeg. Gik, gik, gik. Og en dag, da jeg havde gået Århus rundt, og ventede for rødt lys ved et lyskryds overfor Salling, stod han pludselig ved siden af. Vi gik et stykke tid sammen, sludrede lidt og skiltes så. Jeg så ham aldrig igen. Og jeg behøvede ikke gå længere, det var ovre.
    Så jeg siger bare gå, løb, skrig, tud - og løb lidt mere. Ps. Sikke sommerlækker, du bliver. Kæmpe kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuck.
      Ja.
      ....93 er længe siden. Hvor længe gik du?

      Sagde nogen sensommerlækker? (som om jeg care lige nu ;o))

      Slet
    2. 2-3 måneder, deromkring. Fra midt i august og indtil sidst i oktober. Den eftermiddag vi mødte hinanden, var det i hvert fald koldt, kan jeg huske. Og han fortalte, at han havde været lige ved at give det en chance til, fordi jeg havde været så knust. Og jeg tænkte, "godt jeg er videre", det skulle ikke være os. Men jeg glemmer det aldrig...av.

      Slet
  5. Hader når kærlighed forsvinder... Går i stykker .. eller hvad det nu er den gør........ Når den ikke er der mere,.........

    Lyder som en yderst fornuftig plan...... at få bevæget det hele ud af kroppen............

    Pøj pøj..... Men at finde DIG og den du kan, vil og skal være fremover.........

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. Er ked af at høre, at det gik sådan :(

    Nu hvor du snakker om manglende medier, vil jeg gerne reklamere lidt for en Facebook-gruppe for borderlinere. Den er lukket og fyldt med gode mennesker. Og så er der altid plads til kaotiske tanker.

    https://www.facebook.com/groups/borderlinelivet/

    Du er mere end velkommen!

    Mange hilsner
    Reke

    SvarSlet
    Svar
    1. - Og hvis linket ikke virker, så giv mig gerne et praj - så kan jeg invitere dig.

      Slet
    2. Tak Reke, linket virker ikke :o(

      Slet
    3. Sender dig lige en mail.

      Slet
    4. Er ikke helt klar over, om du har modtaget mailen. Men det, jeg skrev, var, at Facebook-gruppen er hemmelig, så derfor kan man ikke søge den frem. I stedet kan du (under forudsætning af, at du har en Facebook-profil, selvfølgelig) kontakte en administrator via nedenstående side. Så kan de invitere dig med i gruppen.

      http://www.borderlinenetvaerket.dk

      Bare hvis du har lyst.

      Slet
    5. Tak for henvisningen Reke, det er en mulighed

      Slet
  7. hej Prophecy....det er sgu surt...jeg ved næsten ikke rigtig hvad jeg skal sige...men du virker som en fighter...sender dig gode tanker og håber du finder ro og fred ind imellem alt kaos´et...

    knus herfra

    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for fine tanker - jeg finder mine pletter ;o)

      Slet
  8. Men du er sgu i det på en ret overskudsagtig, eller skal vi sige.... med et gammeldags udtryk... en ret "ædel" måde. Hatten af for dig, (igen), og din måde at respektere både mediet og eksen. kh Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sofie, føler mig ikke ædel, men forsøger blot at navigere (igen)...:o)

      Slet
  9. Du er sgu udfordret i øjeblikket... det er ikke fair. Sender dig varme tanker og ikke mindst, gode løbetanker. Sejt, du reagerer og ikke stagnerer.

    Kh. Cristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christine, tro mig der er også momenter af stagnation (handlingslammelse?), men jo - jeg løber ....løber....løber
      Kh

      Slet
  10. Aaaarh men - nu har jeg da været single i årevis. Tror du måske, jeg er lækker, endsige sporty??Men hatten af, forstår dig så godt ...og føler med dig - nu skal vi sgu snart hækle lidt.....krammer

    SvarSlet
    Svar
    1. Nabo, du er naturligt slank og behøver derfor ikke rende op af gade og stræder ;o) Ja tak til hækleaften, måske her med en film på? Ring mig.

      Slet
  11. Headeren er Skotland, billedet er København.

    SvarSlet
  12. Jeg får hverken løbet eller elsket. Er enig i at blive dumpet er verdens bedste motivation til at lette røven, da det er for pinefuldt at sidde hjemme og glo ind i væggen - men da jeg nu er på 3. måned af ynk og singlehed har den umiddelbare motivation lagt sig og jeg er tilbage til doven status quo.

    Håber lidt at jeg snart får lidt af den næst-bedste type motivation: At møde en ny ;)

    SvarSlet
  13. Jeg kan forestille mig, at motivationen (desperationen?), lægger sig med tiden...men måske også fordi man får mere ro?

    Jeg stiler efter at få mig-selv-motivtationen, inden jeg skal noget med nogen nogensinde. Bum.

    SvarSlet
  14. Fuck! Det er jeg bare så ked af at høre! Troede på jer!

    SvarSlet