fredag den 3. februar 2012

Struktur

"Det eneste der er stabilt ved en borderline-struktur er instabiliteten".

Sagt af min psykolog der refererede til sin egen underviser. Det er præcis det, der er humlen. Både af mit væsen og mit liv, men især også i min måde at håndtere mit liv på. Jeg har ikke accepteret det faktum, at instabiliteten hvad angår følelser, tanker og deraf handlinger ikke er stabile. De skifter. Tit og ofte. Og alle føles virkelige. De er alle min virkelighed. Og jeg hader instabilitet, for instabilitet har været roden til en smertefuld følelsesmæssig opvækst. Så jeg har lært at hade instabiliteten.
- I går, hos psykologen gik dette op for mig, og dermed erkendelsen af, at så længe jeg ikke kan acceptere den del af mig. Den instabile (eller hedder det ustabil?), del - så accepterer jeg ikke mig som et samlet. Jeg er fragmenteret. Jeg ser ikke det hele menneske i andre (påstår) i ser. Jeg ser mig selv, som det jeg er i den givende stund. Jeg er to-dimensionel, for mig selv. Så tro fanden mit jeg ikke er stabilt.

Tanker til weekenden.

7 kommentarer:

  1. Altså.. forstå mig ret.. men det lyder faktisk ret fornuftigt, eller det er måske ikke det rette ord.. Men..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, fornuftigt, eller det giver mening. God weekend M.

      Slet
  2. Nogle indenfor gestaltterapien siger noget i retning af, at når man er sig selv (er og accepterer den man er, hele pakken, er i det og bliver i det), - så kommer forandringerne. knus Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er det med erkendelsen :o)

      Slet
  3. Hep hey! Nu er vejen kortere, for erkendelsen fører jo til accept!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det plejer at være devicen :o)

      Slet
  4. Ja, du er dig...med alt det som det indebærer, kender godt det med ikke at kunne lide det hele - knus

    SvarSlet