tirsdag den 17. januar 2012

Spasser

"Der var ingen der regnede med at jeg skulle dø 6-7 år efter din far. Jeg har accepteret det, det skal du også......" sagde Moderdyret i dag.
Hun er indlagt, og selv om både Broderdrengen og L. forsikrer mig om, at hun p.t. ikke er dårligere end sidste uge og ikke dør i morgen, så har denne indlæggelse forårsaget en lavine af følelser.

Måske er det erkendelsen, erkendelsen af at jo, hun dør faktisk. Det er ikke et drama stunt, et råb om opmærksomhed, et forsøg på at appellere. Hun kommer til at dø af det her, og at høre hende have ondt og græde, lukker sluser op i disse dage.
Så jeg får talt med den støttende Broderdreng, den fine blide kæreste, og med Moderdyret, hvis spirende erkendelse kommer til at hjælpe mig. Hjælpe mig til ikke længere at kæmpe for hende. Kæmpe mod kræften, systemet, kæmpe kæmpe kæmpe. Men gradvist hjælper mig til at åbne den sorg, der siden i sommers har spiret inde i. Den unævnelige kasse der hedder tab. Tab som ingen syns om  og som Borderlineren (lyder som et krydstogtsskib), i mig spasser helt ud over.

Spasser så tilpas meget ud, at jeg græder på vej til arbejde, på vej fra arbejde, når jeg taler i telefon og  hvis jeg kan snige mig til det, så også på en tur mens jeg er på arbejde. Så tilpas spastisk, at jeg ikke helt når at panikke (endnu) over at L. lige om lidt flytter sine beskedne flyttekasser og sit skrivebord ind i Banehuset. Og bliver. Her. I Banehuset. Altså her. Som i at det ikke kun er for sjov, jeg har sat hendes navn på postkassen.

Måske på søndag, har jeg tid til at spasse ud over det også.





12 kommentarer:

  1. Synes faktisk du tackler det fint, og godt du kan græde !

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er før blevet enige om at tårer renser

      Slet
  2. Svar
    1. Tak Reke og tillykke med genfundet af saxofonen !

      Slet
  3. Er rigtig ked af det på dine vegne... Mistede selv min far sidste år til kræften(metastaser i hjernen) Er glad for at kunne læse at du og L har det godt :-)

    Hilsen En gammel fisker-ven...

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, nu kan jeg jo kun sidde og tænke på hvem jeg har fisket med. Er det dig Kaj?

      Slet
    2. Nej :-) Kolding... Pas på dig selv...

      Slet
    3. Det gør mig ondt, med din far, virkelig - og tak for din hilsen. Kh

      Slet
  4. Min gamle terapeut sagde engang til mig: "Gud har givet os tårerkanaler, så vi har nogle ventiler dér, så vi kan få lettet overtrykket når presset udefra eller indefra bliver for stort. BRUG DEM!" (Hun var nu ikke særlig troende *S*, men denne her synes jeg nu var en fin historie). Jeg synes dit indlæg er meget livsbekræftende, fordi det skinner igennem hvor meget styrke og humor du trods alt har i behold.Sender opbakning og styrkende tanker din vej, Gode Kone! knus fra Sofie med nissebanden

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære storgruppe mor, tak - sjovt nok kom min psykolog også om noget med Jesus i går selv om hun ikke er troende. Mon Gud hun prøver at fortælle mig noget?

      Slet