torsdag den 17. november 2011

"Min mor"

Det er lykkedes mig at få fat i denne her:



af Annamette Fuhrmann. Jeg kan ikke indsætte link, så du må selv kopiere. http://fuhrmannfordig.blogspot.com/

Den er udsolgt fra forlaget, men søde Annamette hjalp mig. Jeg har brug for den. Som i, jeg føler tiden løber ud, jeg kan ikke kontrollere hvor længe jeg har min mor (ikke at man nogensinde kan, i know that). 

Vi var til endnu en lægesamtale i dag og fik vores 2. opinion af den læge som vi har tillid til og som er nærværende og menneskelig. Kræften har spredt sig. Til skulderbladet og huden omkring. 2 nye små tumorer på 1 cm. 2 tumorer, der gør at Moderdyret i dag med vores blessing afslutter kemoforløbet. Et kemoforløb der har kostet. Opkast, madlede, og alle de menneskelige væsker en krop nu kan vælge at producere, når den får gift sprøjtet ind. Der er ingen pointe, når kemoen ikke er vejen til helbredelse. Når den ikke æder nok af "modertumoren", som Fru læge kaldte den. 

Så Moder fugleunge (på grund af det manglende hår og de fine tørklæder), skal ikke pumpes yderligere med gift. I stedet starter hun mandag og ti dage frem stråling. Af "Modertumoren", for at hold den i skak og de to nye tumorer der er de eneste der gør ondt. Hun skal ikke have ondt. Så vi ender med at regnestykket alligevel ikke hedder helbredelse, men symptom behandling. Hun bliver monitoreret tæt, og hvis når, der dukker flere metastaser op, tager de stilling til hver enkelt hvad fremgangsmåden skal være. 

Jeg spurgte om mange ting til samtalen. Jeg ville have at Moderdyret havde alle oplysningerne, før hun fravalgte kemoen. At hun vidste hvad hun sagde nej til men også hvad hun siger ja til. 

Hun siger ja til et liv der er forkortet, men uden gift i kroppen. Gift der æder hende op. Gift der gør at ting smager grimt, og vi skal jo have and til jul!! Jul hos mig og kæresten for første gang. 

Men jeg spurgte ikke om tidsramme. Jeg kender svaret; - at det kan man ikke sige. Det ved jeg godt. Det kan man ikke. Som min bror så klogt sagde; - du vil gerne vide hvad du kan forvente og hvad "planen", er. Men det kan du ikke få at vide og hvis der var én og den blev ændret, ville du blive slået ud af kurs. 
Så jeg må nøjes med, at vide de stråler på det der gør ondt nu. At de følger op hver 3. måned, at de giver stråling på hovedet hvis det tér sig igen o.s.v. Men mellem os, så ved jeg jo godt hvad "planen" er. At holde hende komfortabel og smertefri så længe som muligt. Og når det ikke længer er muligt, så pumpe hende med morfin, til hun dør. Så derfor har jeg brug for Annamettes bog, for jeg ved ikke hvem den første var hun kyssede, eller hvad hendes ynglingsfilm er. Vi er ikke den slags familie. Endnu. 

Hvor godt kender du din mor?

14 kommentarer:

  1. Kære du,
    et hårdt valg at træffe - kvaliteten af livet betyder meget. Og behandling der ikke gør hvad den skal, er formålsløst.
    Der er en anden bog - Bogen til mine kære - den er også et godt redskab til oplysninger, informationer mm.
    Det er lidt som en "scap-bog" - der er forfyldt noget og plads til at man selv kan skrive en masse.

    Pas på dig selv!

    SvarSlet
  2. Ønsker dig styrke og masser af gode stunder med din mor. Fuck, hvor er det hårdt altså.

    SvarSlet
  3. Klog bror, du har!
    Jeg synes, jeg kender min mor godt, men det er som min mor - hvis du forstår? Jeg tror, at hvis hun blev syg nu og skulle dø inden for kort tid, så ville jeg gribe i noget lignende, som du gør. Har lært fra dem jeg har mødt i forbindelse med begravelser, at jo mere du ved, jo mere fred får du bagefter. Jo mere, der er snakket om, jo nemmere er det at være sikker på hvem man er bagefter.
    Alt godt fortsat!

    PS: Og hvad er der ved en and man ikke kan smage?!

    SvarSlet
  4. Du er sgu sej..
    Og så er jeg ellers enig med AmarOrama ♥

    SvarSlet
  5. Sandra - Tak for tippet, den vil jeg også tjekke ud. Du har ret, "Pas på dig selv", noget jeg lagde vægt på i går, da vi efterfølgende talte. Vi ved ikke om vi har måneder eller år. Fra start til slut tog det min far 5 år før han bukkede under, og det er vigtigt at leve ved siden af hvis du forstår.

    AmarOrama - Ja, det er hårdt. Er lidt "numb" lige nu, men jeg er stålsat på at det skal blive så fint som muligt. Uanset længden.

    Anne - Ja, han har sine moments. Jeg forstår hvad du mener. Moderdyret som menneske, det er den side jeg ikke kender særligt godt, da hun har levet den gamle skole, hvor kvinder blev mødre og ikke var andet. Jeg håber bogen kan vise mere. Det giver mig tro, når du fortæller om dine erfaringer med begravelser/død og efterfølgende fred. Og jeg har jo erfaringen fra min fars død. Hun kan ikke smage maden, når hun har kemo i kroppen, det meste smager grimt og da mad er livkvalitet, vil hun gerne være kemofri til anden ;o)

    Fru Z - Tak Fru Z :o)

    SvarSlet
  6. Når jeg læser ... Kommer alt bare op på "skærmen" med hvad kemoen gjorde ved min ex....... Og den kunne ikke rede ham.. Men han tog imod et hvert strå, i håb om helbredelse.. Og det test forløbhan havde sagt ja til.. Det var sgu ikke et menneske værdigt...

    Ønsker Jer en god sidste tid sammen, lige meget om den vare 3 md eller 7 år, det lyder til at I er ved at finde hinanden !

    Mange tanker.....

    SvarSlet
  7. Hvor har han ret, din bror....
    og and er godt - jeg fik en ude på Allégården - det er kræs....det er ude i Melby, du kan google.
    Der må også være noget....ekstra sundt, din mor kan spis, bare for at få det lidt bedre.
    knus

    SvarSlet
  8. Marianne - Ja, kemo er et tobladet sværd. Jeg kan godt forstå alle dine minder kommer op. Tak for dine tanker

    Lavendel - Så godt dit indlæg om Allégårds ænderne og har været inde og kigge. Lige nu er moderdyret ikke så positiv hvad angår kost osv., tror det handler lidt om trods, reaktion på at de ikke længere lover helbredelse. Stædig er hun.

    SvarSlet
  9. Hej P, det gør mig ondt at læse med din mor!;( Troede jeg skulle læse på din blog, at det bare gik glædeligt derudaf. Der er lidt skår må man sige. Sender lige en varm hilsen De bedste hilsner snakke-damen;)

    SvarSlet
  10. Hej snakkedame - kender vi hinanden? Ja, der er skår i det. Tal for din hilsen.

    SvarSlet
  11. Mmm, nej eller ja, jo og nej! Det gør vi ikke. Men vi kendte til hinanden engang. Min underbevidsthed spillede mig et pus for nogle uger siden! Jeg drømte om dem, frøken P. Da det var hændt to gange i træk. Besluttede jeg mig for at se om deres blog stadigvæk eksisterede(man glemmer ikke navnet på den) Det gjorde den, og jeg læste lidt. Da jeg nåede til indlægget om deres moder...blev jeg egentlig bare ked af det! Håber tiden bringer dig og din familie glæde uanset omstændigheder;) Bh talesnakkedamen i det gule hus!;-D

    SvarSlet
  12. Ai jeg er helt blank. Det er som at møde en i Netto der siger "Hej P." og man så død og pine ikke kan huske en skid. ...Om ikke andet har du gjort mig nysgerrig Frk. Talesnakkedame (ja ja, ved det sikkert er et hint, navnet, men som sagt - hovedet er helt tomt). :o)

    SvarSlet
  13. Hahahahahaha;) amen P da! Og dig der hader gul;-D Nå men, så får du lidt flere; grå VW Passat, Gul og Gratis, R....Passaten placerede mig, gjorde den ikk? Og ellers må det alt overvejende hint være...sprutte!!!;-D

    SvarSlet
  14. Åh fru snakkedame, jeg er stadig helt blank. Kan kun undskylde med at der ikke er adgang til hele hjernen, når der er krise inde på livet.
    Prophecy

    SvarSlet